Hej Victor!
Jeg er nybegynder ud i drejning, men derfor kan jeg måske råde dig ud fra mine egne erfaringer. (De er også ret nye.)
Jeg ville være betænkelig ved at handle hos et firma, som ikke kan svare på simple spørgsmål vedrørende deres produkter.
En del firmaer specielt dem, som sælger et varieret udvalg, køber varer, som de tilfældigt får tilbudt billigt, kvaliteten er underordnet, du kan se diverse isenkræmmerkæder, som tilbyder værktøj: ”Frit valg for 10,- kr eller 20,- kr o.s.v.” man får noget værktøj, som måske kan bruges, men ikke kan hholde, og som ikke kan buges til seriøst arbejde.
Jeg kan ikke sige om det annoncerede sæt stål er noget sådant, men mulighederne er til stede.
Hvis du vil købe et helt sæt, så køb hos et firma, som har specialiseret sig i værktøj for trædrejning, f. eks det sæt BjørnB anbefaler dig fra Traedrejerbutikken.dk, du skriver at du vil dreje skakbrikker, kuglepenne og lignende små ting, der skal (kan) du ikke bruge stål af stor størrelse. Skulle du ønske di et større stål, så køb et U-stål på 8 mm eller max 10 mm.
Jeg fik en del stål med da jeg købte min bænk, men jeg købte et 10 mm U-stål og et 12 mm, samt et stikstål, sådanne var ikke imellem dem, jeg fik med bænken.
Jeg har kun brugt de 2 første, og mest 12 mm stålet.
Stikstålet har jeg ikke brugt, man kan i de fleste tilfælde bruge en nedstryger med grov klinge, hvis man skulle få brug for at stikke et emne af.
Hvis du vil spare, så køb det 8 mm U-stål, som BjørnB anbefaler, det kan du klare dig med et langt stykke af vejen.
Du får også brug for udstyr for slibning, jeg havde på forhånd en 6” (150 mm) bænksliber, men har købt en Sheppach vådsliber med en anordning for slibning af rejestål. Købt hos Harald Nyborg
http://www.harald-nyborg.dkDe har også det sikkerhedsudstyr og måleværktrøj, du har brug for, og til rimelige priser.
N.B. vådsliberen varierer i pris, den står lige nu ret højt.
Man kan også købe en svensk vådsliber til 3x prisen for Sheppach-sliberen, og den skulle være ekstra god, men så kommer den op på mere end du ofrer på bænken.
Du spørger om en rullepinol, den er i princippet som en alm. pinol, blot kører pinolen i et kugleleje, hvor en alm pinol drejer rundt i emnet.
Du kan se en rullepinol hos
http://www.traedrejerbutikken.dk Med hensyn til forbrugsvarer, så kan du købe linolie i en farvehandel, vindruekerneoli fås i en daligvareforretning, jeg købte hos SuperBest. Slibelærred ved jeg ikke hvor det kan fås i København, jeg købte hos instuktøren på drejekurset
Et sidste råd: Find en aftenskole eller lignende, som har drejning på programmet, men det er nok ikke let i København, men måske kan andre medlemmer af forum hjælpe hermed.
Hilsen Erling