www.woodturning.dk

når jeg laver skåle til fødevare , helst i hårdt træ
behandler jeg det med en blandinf af kinesisk-træolie og Carnaubavox
som jeg selv laver,
for det første giver det en flot overflade og så bliver den hår.

kinesidktræolie og Carnaubavox er et planteudtræk, burde ikke være farligt.
Carnaubavoks bruges også til at polere slik blank , som har et sukkerovertræk.

_________________
Livet er ikke det værste man har
om lidt har Winnie kaffen klar.
Steffen. Vordingborg
hjemmeside http://u528439.mono.net/

Blot fordi der er tale om planteudtræk kan man ikke konkludere det er ufarligt, jeg kan da komme i tanke om et par håndfulde planter eller mere hvor man kan udtrække endda temmelig farlige ting og sager fra

Den samme forholdsregel gælder i øvrigt for såkaldt 'naturmedicin'

/Claus

Hej med Jer her i forummet.
Vedr. Danish Olie. Så syntes jeg at det at det føles/lugter som Gl. dags Anteak olie. Som man brugte til Teaktræ altså mørke træsorter. Når det er tørt og poleret så mener jeg ikke der er noget farligt ved det. HUSK AT DET SELVANTÆNDER. Og det gør det bare. Jeg har selv brændt et skab af. Jeg personlig bruger vindruekerneolie, som jo er en Mager behandling! ( jeg tror ikke den selvantænder)og jeg har en beholder jeg smider tingene i og gerne et par gange. jeg kan finde på at bruge en klods bivoks eller canaubavoks som jeg enten holder på i klud eller direkte på og bruger friktionsvarmen og tørrer af. Jeg har tænkt mig at bruge Junkers rustikolie. Som bliver mget fin. Den lugter og kludene selvantænder. Men det med overfladebehandlinger er jo et temperamentspørgsmål. Personligt holder jeg mig langt væk fra Linolie, lugter feset, men som andre sværger til?
Vh. Vagn

God gammeldags Antikolie eller som det kaldes i dag Teakolie, er så at sige det samme produkt.
der kan være små forskelle i recepterne, men grundolien er LINOLIE iblandet noget sekativ (Tørremiddel), noget terpentin, måske noget lugtfri petrolium, måske små mængder opløsningsmiddel.

I "gamle dag" var olien markedsført til Teak =mørke træsorter, da det var billigere at bruge koldpresset linolie som jo "gulner" en del.

Moderne Teakolie "gulner" ikke tilnærmeligvis så meget som tidligere, og det er faktisk ikke noget problem at bruge moderne Teakolie på lyse træsorter.(rafineret Linolie)

Det er jo fint at de gode "nøddeolier" efterhånden er til at købe i lidt større flasker end tidligere. Gå f.eks 20-30 år tilbage i tid, og mandelolie, Valnødeolie og andre tilsvarende typer kostede en "bondegård" - og var mere brugt af konditor/bager til kager og brød, en til trædrejer ting.

Tungoil + Canaubervox er jo rigtigt fint at pollere på, men er jo også best til mørke træsorter.
(Tungoil gulner også ret så meget)

Og sådan er der jo så meget, og man kunne blive ved i en uendelighed. Bare sørg for at anvende overfladebehandling af de ting i laver, så der ikke opstår risko for skader på brugere, og, hvis det mindste i tvivl, få fat i et sikkerhedsdatablad på produktet.

Prøv f.eks at checke sikkerhedsdatabladet for Junkers træolie, ikke fordi denne olietype er hverken værre eller bedre end mange andre, men for at give en ide om hvad et givet produkt indeholder.(Rustikolien er mig bekendt også baseret på linolie)

PS: Kommentaren omkring mulig selvantændelse gælder for alle "Hærdende/oxiderende olier" og man skal være meget opmærksom på det.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Stig:

En anden KLAR fordel ved koldpresset rapsolie er at, som navnet antyder er olien behandlet koldt. Dvs. at fedtsyren i olien ikke er ligeså skadelig for dem med for højt kollestorol (mig selv inklusiv ) som når den har været varmebehandlet og f.eks. bruges i smør. Men alting skal stadig indtages med måde, ikke .

Til træet bruger jeg selv Rapsolie og jeg blander det som oftes op med terpentin, for at få det til at trænge ind i den fintpudsede overflade.

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

Hærder rapsolie?

_________________
Gunnar Langemark
- rådgiver, alkymist og aspirerende træmand.

Nej, rapsolie hærder ikke, men har en lidt kedelig tendens til at harske. D.v.s at proteinerne i olien bliver til et festmåltid for bakterier - og det kan give en gevaldig mavepine.

Rapsolie vil altid føles lidt "fedtet" på overfladen - det vil langt de fleste ikke-hærdende olier også gøre.

Omvendt er raspolie fint at bruge til at vedligeholde f.eks salatskåle efter brug. Smør et tyndt lag indvendigt i skålen - NÅR DEN ER TØR efter opvask i koldt vand, og vask skålen let af inden næste brug - så går det såmænd fint, og salaten smager som den skal.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej der

Nu er jeg forvirret - det skyldes ordne hærde og harske.
Med min kemiker baggrund kan jeg ikke se at der er nogle forskel. Alle umættede olier (fedtsyre der indeholder kulstof-kulstof dobbeltbindinger, fx. R-C-C=C-C-R) ville kunne harske/hærde.

Dobbeltbindingen brydes (UV-lys fra alm. sollys kan dette) og der dannes en fri radikale (en uparret elektron i yderste elektronskal) den er MEGET reaktiv og kan derfor reager med andre molekyler. Skulle der være en anden dobbelt binding (umættet fedtsyer) i nærheden vil radikaler angribe dobbeltbindingen og bryde den og et nyt radikale opstår på denne brudte dobbeltbinding. OSV. Dette kaldes også på smart fri-radikale polymerisation. Dvs. at man opbygger et stadigt større netværk at fedtstyre der er bundet sammen og der dannes et meget stort molekyle (måske bestående af optil 1000000 fedtsyre) molekylet er "låst" rundt om fibrene i træet. Det meget store molekyle bliver meget stift og kan ikke fordampe (ergo olien kan ikke lugtes mere). Altså er olien hærdet og giver en flot overflade!

Men men men... der kan ske andre reaktioner med radikalet det kan reager med fx. ilt og introducer nogle peroxider som ikke er stabile og som kan reager videre og danne alkoholer eller syre. De smager ikke godt så din smør er harsk.

Derved mener jeg ikke ar forskellen mellem hærde og harsk er mængden af reaktion med ilt og ligendene side-reaktioner. Men størrelsen af det endelige molekyle er det afgørende

Det jeg prøver at sige er at hærde og harske er den samme proces men at forskellige olier vil kunne bidrage med flere eller færre dobbeltbindinger til processen.

Med udgangspunkt i lindolie, så har lindolie oftest 1,2, el. 3 dobbeltbindinger pr fedtsyre (der er 3 fedtsyre pr. olie molekyle). Dvs. at lindolien kan danne mange bindinger til andre fedtsyre og derved skabe et meget stort netværk af olie molekyler bundet på kryds og tværs (krydsbundet). Hvor de fleste madolier er mono- eller di-umættede (1 el 2 dobbeltbindinger). Dvs. at linolien har en meget større charge for at reager med et nabo molekyle som så reager videre, osv. indtil der er dannet et meget stort molekyle (husk at der også sker en masse sidereaktioner i lindolien). Hvor madolierne oftest kun i ringe grad danne store molekyle netværk - der dannes mindre molekyler (dimer) som kan både lugtes og smages.

Dette forklar også hvorfor nogle olier føles ”våde” mens andre føles hårde og tørre. Det er kun et sp. om hvor meget olie (el små molekyler) der kan afgives til fingerne. Hvad ang. hvorledes den endelige finish ser ud. Ja…så des mere hærdet des mindre mobilitet des mere fylder olien i overfladen des mere lys reflekteres - ergo des blanker en overflade.

Ang. selvantændening: De oven nævnte reaktioner udvikler energi dvs. at for hver brudte dobbeltbinding vil der frigives lidt energi og olien vil blive lidt varmer. Nu er det så således at des varmer olien er des hurtigere vil reaktionen gå - det vil så opvarme yderliger - reager hurtigere (kaldet auto acceleration). Når dette sker for mig i lab er det med kraftig eksplosion og en forbandet masse oprydning til følge - nå det var et side spring. Denne auto acceleration er skyld i at olien kan selvantænder.

Så endeligt: Alle umættede olier hærder og harsker - det er det samme.

Ikke alle olier danner et stort krydsbundet netværk.

Lige en kommentar til terpentin, cellulosefortynder, acetone, mm. Det er korrekt at de fordamper, men det er ikke korrekt at de ikke efterlader noget i træet. I bruger oftest kun en teknisk kvalitet og de indtørre IKKE til tørhed! Hvad der efterlades er for mig ukendt - hvis i skal have solventer der er rene skal i købe HPLC grade, men det koster kassen. Mit råd undgå at bruge organiske opl. Ifm træ til madvare.

Håber at det gav indblik og mening.
Mogens

hej Mogens,

meget fin kemisk gennemgang, men du bør i den diskution medtage det enormt kompliserede område som omhandler div. haskende contra hærdende olier og bakterier/vira/svampeangreb, deres Nærringsfremmende "harskningsprocesser"/alkoholdannelse(Mad for mums), og ikke mindst syredannelsen som ofte ses når olier harsker.

Omvendt bør du egenlig også diskutere hvorfor "krydsbindende"/"filmdannende" olier ikke angribes af bakterier/svampe efter at de er iltet/hærdet, og dermed også hvorfor "harskende" olier bibeholder det "fedtede" indtryk, og hvorfor de altid er genstand for potentielt bakterieangreb, selv efter lang tid.

Når vi nu er helt ude i de kemiske hjørner, er det også relevant at diskutere bugen af opløsningsmidler(Kulbrinter) sammen med kulbrinteopløselige olier/polymer som ved fordampning kan danne både effektiv befugtning og er filmdannende på/i træ.

Det vil så også være relevant at kigge ind i de naturlige terpentiner, deres funktion, opløsningsevne og fordampningsegenskaber.


Nå, skal vi ikke lige stoppe lidt op. Det er hobby dette her, og jeg er nok mest af den mening at det først og fremmest drejer sig om sikker håndtering af de valgte produkter, deres MAL-koder og øvrige sundheds- og miljømærkning. endelig er det jo enormt vigtigt at der foreligger relevante MSDS for alle de kemiske produkter amatørdrejere kunne tænkes at anvende.

kemien er jo enormt kompliseret, og du har jo gået i skole i rigtigt mange år for at lære om organisk kemi, ikk

Glædelig jul

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Nej Bjørn, jeg synes ikke, vi skal stoppe lidt op.
Fordi størsteparten af deltagerne på forum ( mig selv inclusive!) ikke fatter ret meget af det her, er ingen grund til ikke at diskutere det.
Så er vi ude i den der politisk korrekte ting med at hvad kun få fatter, bør ingen fatte.

Jeg blev rigtig glad, da jeg opdagede, vi har en kemiker på forum.
Lad os slippe ham løs ,så han kan fortælle os alle de spændende ting, han ved.
Dem, der ikke har den nødvendige forhåndsviden til at fatte det ( skovhuggere f.ex.!) kan så bare stå af debatten.


Jeg håber, at jeg ved at depreciere mig selv, har holdt mig inden for de politisk korrekte grænser for udbredelse af viden i Danmark!

Jeg har rejst mig tung og mæt fra en fantastisk julemiddag, og det er jo bare skønt.

jeg er så absolut ikke stemt for at begrænse nogen form for debat, men prøvede såmænd bare på at "pege i den anden retning", nemlig at skille ren kemi fra den biologiske del af problematikken omkring olier, hvad de indeholder, og hvordan de reagerer. At sammenligne harskning med hærdning(iltning) er måske kemisk korrekt, men er så absolut to forskellige ting når vi ser på den biologiske del af denne/disse processer.

langt det meste træ er antiseptisk af natur, men bliver let en god grobund for udvikling af bakterier/svampe etc, HVIS de rette forhold er til stede.

jeg ville gerne se meget mere debat, videndeling omkring disse emner, jeg er nok opdraget derhen at sikkerhed er et MUST - men er omvendt også klar over at megen sikkerhedsinformation kan være endog meget svær at finde.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej igen

Mange tak for kommentarne - min mave kan også mærke at jule er kommet. Dejlig tid...

Ja BjørnA jeg har en lang uddannelse bag mig da jeg har et PhD i kemi (Polymer kemi) og fortiden arbejder jeg som forsker ved Aarhus Universitet, Kemisk Institut Afdelinge for Organisk Overflade Kemi. hvor jeg forsker i kovalent bundet overflade belægninger. Derudover er jeg uddannet bager og har arbejdet som håndværker i nogle år (10år) - dette gør at jeg MÅ lave noget med hænderne hele tiden så trædrejning holder mig "normal" ... jahhh jahhhh jeg ved det godt.....

Nå tilbage til kemien - Stig jeg ville helt vildt gerne hvis folk forstod det jeg skriver - skulle der være noget som er uklart så endelig bed om en uddybning. Så vil jeg se om jeg kan gøre det bedre.

Fik jeg foresten fortalt at Danish Oil "bare" er "halv hærdet" lindolie.

Bakterier/vira/svampe... Lige kort - vira angriber DNA, RNA og andre intracelulær dele - de er ikke aktive i nedbrydningen af organisk materiale - de er snylter på andre organismer. Dem lader jeg kigge her.
Det er lang tid siden jeg har arbejdet med bakterier og svampe, men alle former for bakteriel/svampe omsættelse af organisk materiale er baseret på enzymer og deres evne til at sænke energi barrieren ved at kompleksdanne med de organiske materialer (som jeg husker og forstår det). Altså… bakterier/svampe har enzymer der gør det nemmer at omdanne olien (ja og træet osv. Det lader vi ligge). Men enzymerne er oftest specileceret således at de kun kan omsætte visse dele af olien. Lipase (for eksempel) kløver esterbindingen (R-C=OO-R) under addering af vand og danner de (oftest 3) frie fedtsyre og glycerol. (Processen kaldes også forsæbning og bruges meget i jeres vaskepulver til at fjerne fedtpletter med). Men det kræver (nu er lipase ikke så specifik igen) at olie molekylet passer ind i det aktive center i enzymet. Hvis dette ikke er tilfældet kan enzymet ikke spalte olien. Hvilket er grunden til at vi ikke bør indtage trans-fedtsyre vi har kun enzymer til at omsætte cis-fedtsyre i kroppen. Analogt kan det forstås således at en saks kan klippe papir over, men ikke en træliste (de er dog begge lavet af cellulose) og en listesaks kan ikke klippe papir, men er god til at dele lister med. Jeg ser ovenstående som den primære årsag til at nogle olier ”holder” til ”bakterie A” hvor andre ikke gør. Da hærdendene olier oftest har flere dobbeltbindinger på fedtsyre ”halen” så virker de som ved en trans-fedtsyre at olien ikke kan omsættes af enzymerne - den kan ikke bindes stærkt nok i det aktive center. Men det har som jeg forstår det ikke noget af gøre med hærdning ej heller med harskning. Jeg har forstået at harskningen og hærdning forgår på den alifatiske del af fedtsyren ikke på triglycerid delen af olien. Hvis vi definer haskning som forsæbning og hærdning som krydsbinding så vil alle olier kunne harske men ikke alle olier vil kunne hærde. Hvis en hærdendene olie hasker så vil man bryde det meget store molekyle som er lavet under hærdningen og olien vil igen blive lavmolekylær. Altså… lindolien vil igen blive ”fedtede” at berøre.

Lidt mere…. Når olien er hærdet op så er det IKKE en olie mere ikke mange enzymer vil kunne bindes til det store netværk der er dannet - ergo færdig hærdet olie bliver ”bakterie/svampe resistente” - så er de ude af ligningen. Ikke hærdne olier ændres jo ikke og de er derfor stadig ”mad” til bakterierne - ergo de kan omsættes. Husk desuden at cellulosen i træet ikke er inkluderet i denne resistens - det rådner lige så fint som det plejer hvis bakterierne kan komme ind til det (men de kan de ikke igennem det store krydsbundet olie netværk - super sidegevinst. Nu er det ikke bare pænt, men også funktionelt.). Foresten endnu et fedt eksempel på enzym speceficitet - vi kan spise stivelse, men ikke cellulose. Men der er begge lavet af glukose enheder??? Ja med de er forbundet forskelligt stivelse er forbundet med 1-4-alpha gukosidbindinger og kan spalted til discaccerider ved amylase hvor cellulose er forbundet med 1-4-beta gukosidbindinger og det har vi ikke noget enzym til at omsætte. Ergo vi kan ikke spise cellulose! - jo det kan vi godt, men vi kan ikke omsætte det til energi.

Jeg forstår altså ikke hærdeprocessen som biologisk, men rent kemisk - fri radikale kemi (se forgåendene indlæg). Haskningen havde jeg forstået var en mangelfuld hærdning samt (jf. ovenståendene) en forsæbning (igen mangel fuld hærdning).

Skulle lige have lidt kaffe…. Hvis dette var en fest sang havde der nok været råbt skål en 10-20 gang på nuværendene.

Jeg har i mange år undervist i valg af opløsningsmidler til maling, lim, lak, osv. Samt har i mange år arbejdet med overfladespændning, befugtning, viskusitet, hårdhed, osv. Men det har ikke noget med hærdning eller harskning at gøre. Det er nogle af de fysiske-kemiske egenskaber som materialerne har. Jeg syntes at vi skal lade det ligge og kigge videre på hærdningen af olierne.

Håber det hjalp
Mogens

hej Mogens,

Se det er jo en forklaring som vil noget, og hvis jeg kan uddrage essencen ser det vel nogenlunde sådan ud:

Du skriver:

"Jeg har forstået at harskningen og hærdning forgår på den alifatiske del af fedtsyren ikke på triglycerid delen af olien. Hvis vi definer haskning som forsæbning og hærdning som krydsbinding så vil alle olier kunne harske men ikke alle olier vil kunne hærde[b]. Hvis en hærdendene olie hasker så vil man bryde det meget store molekyle som er lavet under hærdningen og olien vil igen blive lavmolekylær. Altså… lindolien vil igen blive ”fedtede” at berøre".[/b]
For mange amatørtrædrejere - tror jeg at det er vigtigst at forstå at div. madolier, og andre "harskende" olier (sådan i madforstand), kan udvikle sig til en solid gang "ondt i maven", og at man derfor bør vælge produkter som er egnet til det formål man har drejet en skål, tallerken, fad, krus, etc.

Jeg har selv arbejdet med både møbellakker, opløsningsmidler og ikke mindst lim i mange år (Jeg er ikke kemikeruddannet), og har arbejdet sammen med "et hav" af forskere inden for mange grene af kemien. Et enkelt patent er det da også blevet til.

Jeg ser frem til at du øser villigt ud af din kemiske viden, det er dejligt at du også har fundet fornøjelsen ved træet/trædrejningen.

Det kunne jo være du kunne finde på at bage en kage hvis vi får anledning til at mødes på et tidspunkt.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej Mogens

Det var da godtnok en ordentlig smøre på sådan en højhellig Juledag. jeg har arbejdet i 33 år på en Danisco som vedligeholdelsinginiør (Teknikum) men min viden om kemi er begrænset, må jeg indrømme, jeg havde jo nogen at spørge hvis der var problemer af kemisk art.
Jeg behandler mine træting med Lindolie hvori der er opløst lidt Kanaubervoks og tilsat lidt lugtfri petrolium tilsat lidt tørrelse (er vist lidt giftig), det virker rigtig fint , lige så godt som Danish Oil-og billiger.Til polering bruger jeg bivoks tilsat pimpsten, det virker, men der nok noget der er bedre.
Angående stabisering af træ er jeg på den, et er en meget svær øvelse.
Jeg han ikke rigtig forstå at man ikke kan lave et fluidum der reagerer med fugten i træet, når man kan lave maling der fortyndes med vand. men det skyldes sikkert min manglende kemiske viden.
Måske han du finde ud af det.

Godt nytår

MH

eljensen

Hej Kemi - Hinge

Tak for historien, den er god. Men svær at fange i første hug.

Alligevel er der noget der sætter sig lidt hver gang man får puttet eksakt viden på dagligdagen.

Engang blev det hele bare smurt med lidt linolie og nu begynder jeg at overveje hvad der skal bruges hvor. Herligt.

Bliv endeligt ved alle i "klogskidere" (skal opfattes som en positiv kompliment) Hvordan er det nu?
Når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Og jeg der bare er en lille discipel!.

Tak og god jul til alle på forum.

tjmanden Torben

_________________
Den der altid overvejer det næste skridt lever livet på et ben.

Associeret til AW1416VS kredsen

Aktiv anarkistisk sort får i Stuarts Disciple

Pindesnitteraktivist

PHD i lediggang

Jeg havde faktisk fattet det meste, Mogens.
Jeg prøvede bare at være lidt ironisk, fordi jeg misforstod, hvor Bjørn ville hen med sin, " det er bare hobby" bemærkning.

Hej Mogens Kemi Hinge,

Jeg fattede også det meste, men det er måske for megen detalje for de fleste. Det er måske nok at dele de forskellige overfladebehandlinger i nogle få kategorier: Ikke hærdende olier, hærdenede olier, voks, of to-component kemisk krydsbindende olier.

Jeg har en ret stor interesse i at forstå hvor hurtigt polyol-diisocyanate reaktionen er i forskellige industrielle lakker og lim. Det har ikke noget med drejning at gøre, men mit arbejde, som består i at fjerne opløsningsmidler fra industriel ventilation fra maling af automobiler og lignende. Det må du vide noget om. det er måske også et interessant miljøprojekt for Universitet.

Den kan vi så tage senere på et andet plan.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.

Ja, jeg synes det er svært at få til at trænge ind - men jeg er nok også ret "tung" hvad angår kemi. Men interessen for olietyper er heldigvis steget i takt med mit kolesteroltal så jeg kan da lige hænge i alligevel

Det her er nogle super indlæg det kan være at vi engang ender men en liste over olier med en beskrivelse og angivelse af anvendelsesmuligheder

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

Se det synes jeg var sjovt, jeg troede at det var et blandingsprodukt

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

Danish Oil er nu, i de fleste tilfælde et blandingsprodukt, som - i det væsentligste, består at:

1: pre-hardened (varmehærdet) linolie,
2: En eller anden form for alkyd bindemiddel,
3: mineralsk terpentin/lugtfri petrolium, og, måske noget kulbrintebaseret opløsningsmiddel
4: noget tørremiddel .

Man kan så formulere en bred vifte af olier, med mange forskellige egenskaber, som befugtning, overfladebinding, hurtig/langsom tørring/hærdning, samt, industrielt, at olien kan formuleres til at være"slibebar", d.v.s at overfladen ikke - ved pudsning i de store pudsemaskinr "lukker" pudsepapiret. Specielt dette punkt er afgørende/var afgørende for mange møbelåroducenter af Teakmøbler, hvor man både har "fedtet træ"/ fedtet oliebehandling på en hård grundlak.

Polyol- Diisocyanat er egenligt det som man bruger som bindemiddel i mange PU-lime. der er mange beskrivelser til rådighed på nettet fra f.eks. bayer, Basf osv.

Polyol er egneligt bare et basismateriale for at fremstille den pre-polymer man så kan formulere til f. eks at reagere med H2O og dermed bruges som Skum-lim, isoleringsskum osv. Til PU-lak er der også et utal af muligheder, og specielt med de nyeste Vandbaserede/blandbare isocyanater er der åbnet for mange nye muligheder for at undgå div. opløsningsmidler. Men den kemi som knytter sig til dette område r noget man skal bruge tid og kræfter p at sætte sig ind i, og det er jo stadig sådan at vi amatørtrædrejere har behov for produkter som virker godt - samtidigt med at de er sikre for os at bruge.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Danish Oil er et blandingsprodukt.

I øvrigt rigtigt godt med sådan en kemiker, så vi kan få noget eksakt viden om de kemikalier vi roder med.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Hej igen igen

Mange tak for de rosendene ord og jeres tilkendegivelser - man får jo helt lyst til at fortsætte. Men jeg tænkte om det ikke skulle være et lille samlede værk på 10-20 sider. Som kunne hedde "Hvad sker der når vi overfladebehandler". Ups der glemte jeg vist lige et nul på side antallet. Jeg vil lige se hvad jeg kan gøre. Det kunne være spænnendene at lave et praktist-teortisk dokument på anvendelsen af olier til overflade behandling. Måske det allerede findes - der er mange virkelig dygtige mennesker der har skrevet mange geniale ting. Måske det er lige meget bare det virker så skidt med hvad der sker?

Kage - vi har altid kage hvis der er nogle der vil kigge forbi. Men et kan jeg garenter og det er at jeg ikke har lavet dem - men jeg er også gift med en bager. Jeg måtte stoppe mit bager sjov da jeg fik mel-astma. Jeg kan ikke tåle hvedemelsstøv. Jeg stoppede som bager og startede på gym. så på Uni som kemi ing., PhD i kemi og nu som forsker (adjunkt) ved Aarhus Uni. Så jeg er ikke helt gået ud af Uni endnu...

Er der nogle der kunne tænke sig at være med til at udfærdige dokumentet? Måske man skulle begynde med linolie og des diavater. og svare på følgendene sp.
1) Hvad sker der når olien smørres på træet (befugtning, solvent fordampning, trækvældning)
2) Hvad sker der når olien er trængt ind i træet (harskning, hærdning, træstabilisering)
3) Efterbehandling (slibning, voks)
4) Stabilitet af overflade behandlingen (Sollys (UV), vand, bakterier og svamp, stød og slag, varme/kulde)

Alle ovenståendene skal følges op af en gennemgang af teknikker:
1) hvordan på føres olien mest effiktiv/bedst
2) hvilket olier er bedst til træstabilisering, efterpudsning osv samt hvordan dette gøres.
3) Hvilket stoffer er forenlige og hvilket er ikke hvordan efterbehandles med fx. Voks
4) Erfaringer med hvordan veligehold skal fortages, hvad virker i hvilket miljøer.

PÅ det fysisk kemiske vil jeg kunne give indput, men på teknikkerne og metoder er jeg meget uerfaren.

Det er et stort arbejde at gå igang med og det kommer nok til at koste et par kopper kaffe her og der - jeg er med, men kan ikke gøre det alene.

Lad høre er der er par ildsjæle der kunne tænke sig at være med på denne ide.
Mogens

Mogens jeg bøjer mig i støvet !det jeg håber projektet kommet fra Land jeg melder mig helt sikkert til at læse det

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637

Det er et særdeles spændende project, som, så vidt jeg erindre, har beskæftiget forskere/kemikere/laboratorier/farve- & lakfabrikker/Træbeskyttelsesvirksomheder over hele verden i utallige år, og det er en forskning/udvikling som ikke bare lige stopper.

Hvis en "ildsjæl" her på forum var gearet til at stykke "et brugerniveau af viden" sammen så det blev anvendbart for almindelige mennesker, vil det være rigtigt fint. jeg vil dog tro at et sådan "skrift" nok vil omfatte ca. 200-400 sider, bare for at "kradse lidt i overfladen".

Et forslag kunne være at man tog kontakt til teknologisk Institut, Tåstrup, træafdelingen, hvor man har et bibliotek og en videnbase omkring disse emner.

Man kunne også tage kontakt til f.eks Teknos A/S, Vamdrup - Sadolin, Dyrup, og hvad de nu hedder alle sammen. Der ligger sikkert en masse viden som de kunne tænkes at ville dele med os trædrejere.


God fornøjelse, og jeg ser også frem til hvis der findes en på forum som har tiden og resourserne til sådan et project.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej alle i kemikere/bagere.
Det er jo det "lille" værk om, hvad sker der når vi gør det.
Og hvordan gør vi det bedst, når vi gør det. - altså smører diverse kemikalier på vores smukke drejede ting - vi savner.
Jeg har drejet i 15 år og drejet meget i de sidste par år. Jeg har prøvet mange forskellige overladebehandlinger - lige for tiden med farver også. Jeg fortsætter nok for det meste, som jeg har beskrevet tidligere i tråden her, men vil stadig være åben for nye ideer. Derfor er det dejligt med nogle kvalificerede indlæg.
Hvis sådan et lille værk om overfladebehandling for trædrejere skrevet på let forståelig dansk blev lavet ville jeg straks sige haps.
Der har været skrevet gode artikler om dette emne i bladet Woodturning, men på engelsk og omhandlende engelske produkter.
Der er faktisk også udgivet en lille bog om emnet på norsk skrevet af en erfaren tredreiier:
Petter Herud: Overflatebehandling.
Jeg har den, men kan ikke finde den!!
Den er "ganske bra" - såvidt jeg husker.
Desuden har enhver forfatter af drejebøger et afsnit om overfladebehandling.
Det er meget let at blive forvirret.
Fortsæt endelig den gode debat.
Og hvis nogen har mod på at udarbejde et dansk drejeemneoverfladebehandlingshæfte, hvor man kombinerer den teoretiske viden med den praktiske erfaring ville det være super.
Tak for indlæggene.
Bjarne

_________________
Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt!
- og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!

Jeg fandt - heldigvis - hæftet om overflatebehandling.
Det er faktisk lige præcis det hæfte jeg efterlyste som håndbog for overfladebehandling af drejede emner.
Følgende emner behandles på de 24 smukt illustrerede sider.
Pudsning
Linolie
finishing olie, danish oil
spritbaseret bejdse
shellac sanding sealer
Friction polish
valnøddeolie
melamine lak
blokvoks
acryl sanding sealer
farvning
cellulose sanding sealer
vandbaseret bejdse
voks
m.m.
Kritikken af hæftet kan være at det tydeligvis er financieret af Chestnut Products.
Men bortset fra det kan det meget anbefales.
Hæftet kan købes ved www verktøyas Norge
http://www.verktoyas.no
Bjarne

_________________
Ingen dag ved bænken uden at prøve nyt!
- og ingen dag ved bænken uden at bruge det allerede indlærte!

Hej.
Jeg er ny her i dette forum og må sige jeg ikke rigtig har erfaring med træ eller Danish Oil. Jeg har dog læst en del her og har brugt DO til vores bestik som har rosentræ skaft. De blev virkelig pæne efter 2 gange påsmøring og polering med filtpads. Nu mit spørgsmål. Metallet bliver plettet med mine fingre efter på smøring og går ikke væk ved opvask. Hvad gør jeg. Tak

Lader være med at rage på metallet, når du påsmører.

Danish Oil hærder, uanset hvilken overflade du kommer det på. Pudseklud, polermiddel og knofedt, burde kunne fjerne det.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.