www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 05 aug 2026, 04:31

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 18 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 jul 2011, 15:34 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 sep 2008, 21:27
Indlæg: 412
Geografisk sted: Randers - Hobro
Hej alle,

Jeg har et igangværende projekt som har stået stille en tid, og som jeg nu gerne vil være færdig med - det handler om at jeg har konstrueret den ultimative elektriske spinderok. Nu er prototypen slidt op, og jeg er er ved at samle dele til den endelige model, har lige fået al elektronikken i hus.
Det eneste jeg mangler er et selvjusterende leje til en 1/4 tomme aksel, er der nogen der ved hvor hulen man finder sådan et?

Nå, det mest relevante spørgsmål her er, jeg skal lave nogen spoler til rokken, noget lignende denne her:
Vedhæftet fil:
rokkespole1.JPG
Vedhæftet fil:
rokkespole2.JPG


Denne her er en original spole, midten er lavet af et paprør. denne type spole skal have en tyk diameter midtpå, men samtidig veje så lidt som muligt.
Ende stykkerne er af krydsfiner, og da delene er samlet efter de er drejet, er de fleste af de købte spoler lidt skæve og ude af balance = larmer ad h.... til.
Nu vil jeg lave nogen i massivt træ, drejet i ét stykke, og skal så bruge noget meget let træ til cylinderen i midten. Umiddelbart tænker jeg balsatræ, men er der andre, måske mere lokale træsorter jeg kunne bruge?
Ende stykkerne vil jeg lave af bøg eller lign., lime delene sammen før spolen drejes. Sluttelig skal der i mine spoler indfældes et lille kugleleje i hver ende i stedet for den lille plastic dup.
Jeg forestiller mig at skulle rådreje røret i midten og enderne, lime skidtet sammen, bore for gennem hele klodsen og spænde op, dreje færdig og sluttelig bore ud til kuglelejerne. Der er bare det at hvis ikke jeg får det gjort helt præcist, vil spolen ikke køre centreret. Nogen gode råd?
Hilsen Kathe


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Kathe Lewis,
Randers
www.mycrafts.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2011, 16:58 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Du må lige uddybe lidt:

Er endestykkerne egentlig remskiver, så du drejer spolen med dem?

Hvad mener du med "selvjusterende" kugleleje?

Har du nogle dimensioner? Længde, spole dia og endestyke dia?

Kuglelejer er generelt lavet i mm dimensioner, så er 1/4" aksel vigtig, eller kunne den være en eller anden gængs mm diameter? Ø6, Ø8 Ø10?

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2011, 18:08 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Kathe L skrev:
Det eneste jeg mangler er et selvjusterende leje til en 1/4 tomme aksel, er der nogen der ved hvor hulen man finder sådan et?

I Randers: http://rtf.dk/basket.php?action=list&ca ... 2201050000
Tag en snak med dem om typen - jeg har svært ved at se, at du har andet end sideværts belastning på akslen, og her er almindelige kuglelejer alt nok. Rust kan ødelægge dem, men du kan med garanti ikke slide dem op på fire flittige generationer.
Jeg tror, at du med selvjusterende mener koniske eller sfæriske lejer - begge typer er helt ude af proportioner både funktionelt og økonomisk.
Læg nylon- eller metalskiver mellem spolen og de stænger, den skal passe imellem, så der er lidt der kan styre, at den ikke slasker frem og tilbage på akslen.
Citat:
Nu vil jeg lave nogen i massivt træ, drejet i ét stykke, og skal så bruge noget meget let træ til cylinderen i midten. Umiddelbart tænker jeg balsatræ, men er der andre, måske mere lokale træsorter jeg kunne bruge?

Poppel er jo ganske let.
Men hvorfor skal den være let? En lidt tungere (men letløbende) valse vil vel give et mere stabilt løb.
Citat:
Ende stykkerne vil jeg lave af bøg eller lign., lime delene sammen før spolen drejes.

Så laver du den jo ikke af ét stykke :o
Hvis du alligevel vil lime ender på, så start med midterstykket, gennembor det med et langt 8 mm bor - din aksel er ca 6.25 mm, så der bliver fri plads omkring den.
Monter lejerne i enderne, så de stikker halvt ud, lav huller i endestykkerne, som tillader akslen at gå frit igennem, og den anden halvdel af lejet at blive fanget. Du vil nu have lejets yderside lagt lidt ind i akslen og lidt i endestykket, helt skjult for verden.
Sørg for at stikke en aksel igennem mens du limer, det vil styre de to ender, så de bliver parallelle.

Jeg ville ikke betænke mig på at lave det hele i samme træsort - det med vægten tror jeg ikke bliver et problem, når du sætter kuglelejer i i stedet for glidelejer.

Held med projektet.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2011, 18:30 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 feb 2008, 18:52
Indlæg: 1492
Geografisk sted: 4760 Vordingborg - Ore.
selvjusterende kugleleje kender jeg ikke,
men jeg har lavet mange spoler til rokke.

Akslen har jeg lavet i 16 mm plastrør, elektrikkerrør.
hvor jeg har sat en plastprip i enderne ( stoleknup ) hvor der er boret et passende hul i , ( 6 - 8 mm)
plastknuppen passer i røret.

siderne til spolen er drejet i masivt træ eller 6 - 8 mm X finer hvor der er lavet er hul på 16 mm
røret diameter .

proppen er sat i røret og røret limet i sidernes hul.

På min hjemmeside , kun for damer . side 2 ,kan du se de færdige spoler.

jeg har ingen billeder at det, men billeder af hvor akslen er drejet i træ og derefter boret hul igennem
med et langt bor på bænken.

det første billed er stolpropper.


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Livet er ikke det værste man har
om lidt har Winnie kaffen klar.
Steffen. Vordingborg
hjemmeside http://u528439.mono.net/


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2011, 21:44 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 sep 2008, 21:27
Indlæg: 412
Geografisk sted: Randers - Hobro
Uha, nu be'r I om et længere spindeteknisk foredrag....jeg skal prøve at fatte mig i korthed.

Steffen, jeg kender godt spoler med plastpropper, det er også sådan Ashfords originale spoler er lavet, inklusive den jeg har afbildet. De spoler jeg skal lave skal bruges til konkurrence spinding af supertynde fibre, og skal være i en helt anden klasse hvad angår præcision. De skal passe nøjagtigt på tenen så der er nærmest nultolerance, og der kommer plast dupperne til kort, de bliver hurtigt slidt, også fordi de har en relativ stor flade der er i kontakt med tenen. Derfor kuglelejer på spolerne, der skal sidde så fast som muligt, men kunne dreje med så lidt modstand som muligt. Helst skal de også være smørefrie, for når man kører med de hastigheder har man en sort stribe oliestænk rundt i hele stuen....

Når man spinder supertynde garner er det nødvendigt med en spole med stor diameter, for at mindske forholdet mellem dens diameter og den bane (diameter) som tenen fører tråden rundt om spolen med. I praksis betyder det at en spole med alm lille diameter trækker for meget i garnet når spolen bremses. Med en stor spole kan dette altafgørende træk finjusteres i langt højere grad.
Samtidig har vægten af spolen betydning, jo tungere den er, jo mere kraft skal der til at bremse den, og så springer garnet.

Den elektriske rok jeg har lavet kører med op til 2400 rpm når jeg spinder tyndt, og det vil sige at alle unøjagtigheder som kan forårsage rystelser og mislyde forstærkes betragteligt i forhold til en alm rok. Den skal derfor have en temmelig stabil konstruktion, og det almindelige system hvor man har et drejeligt blødt leje af plast eller læder dur slet ikke.
Ten og spole sidder fast mellem to plader, der desuden er forbundet både over og under tenen. Når man så skal skifte spole, vipper man den bagerste plade ned , ligesom på denne model:
Vedhæftet fil:
mS_Top_view_cropped_640.jpg


Min prototype, som jeg har arbejdet med i en del år, og som nu er slidt op ser sådan her ud:
Vedhæftet fil:
prototype 1.jpg

Det er et gammelt billede fra før jeg monterede en lille lydløs DC-motor.

Mine krav til sådan en el-rok var, at den skulle kunne bruges til alt, både meget tykke og meget fine garner, så den skulle kunne køre temmelig hurtigt. Det er der desværre ikke nogen af dem der er på markedet der gør.
Desuden skulle indtrækket (det træk som gør at garnet rulles op på spolen) kunne finjusteres.
Endelig skulle den være stort set lydløs, og ikke alt for dyr at lave.
Og helst ville jeg kunne bruge en ten fra en eksisterende rok, den kunne det ikke betale sig at lave fra bunden, og jeg tror ikke jeg kunne lave den præcis nok. Derfor det åndssvage mål på 1/4" på akslen.
Nu har jeg fint valnøddetræ liggende, den elektriske indmad og betjeningspanel er klar, lejer til spoler og det forreste ende af tenen har jeg, så det er sådan set kun "vippelejet" bagpå jeg mangler...
Den kommer til at stå i poleret valnød med blanke messingfittings, når engang jeg bliver færdig!

Nåh ja, hvorfor i det hele taget en elrok?
Fordi man kan ligge ned eller sidde tilbagelænet og spinde, når ryg eller ben driller - og så for at få nogen flere omdrejninger på.
Hilsen Kathe


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Kathe Lewis,
Randers
www.mycrafts.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2011, 21:52 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 sep 2008, 21:27
Indlæg: 412
Geografisk sted: Randers - Hobro
Glemte et par besvarelser - jeg har talt med Randers Teknisk, de kan ikke hjælpe.
Rillerne i endeskiverne bruges ikke til at drive spolen rundt, det er tenen der drives rundt, og den har kontakt med spolen i form af den tråd man spinder. I spolens rille løber så en tynd justerbar bremsetråd, det er med den man justerer indtrækket.
Det eneste faste mål er den kvarte tomme, som akslen på tenen har. Men jeg overvejer om det er værd at give sig i kast med at lave en selv, med mm mål...det kræver dog noget at jeg får lavet en ny aksel, og det tror jeg er meget svært.
Hilsen Kathe

_________________
Kathe Lewis,
Randers
www.mycrafts.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2011, 23:40 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 11 feb 2009, 20:53
Indlæg: 529
Geografisk sted: Taulov-Fredericia
Hej Kathe, jeg kender ikke meget til en rok , men det er bedst at starte med at nedfælde lejerne - ellers bliver det skævt. Koniske Grullelejer kører ikke lige så let som almindelige, og et lukket leje burde løse problemet med oliestænk i stuen.
Jyllands eller jysk tekniske plejer at kunne skaffe alle typer lejer.
Mvh. Morten


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2011, 23:50 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 feb 2008, 12:50
Indlæg: 621
Geografisk sted: Elling/Frederikshavn
Hej Kathe.
De lejer der bruges i rulleskøjter (inliners) er lukkede og meget letløbende lejer. jeg kender ikke diminsionerne på lejerne, men en sportsforretning vil kunne oplyse dig om dimensionerne.

_________________
Hilsener Bent K
"Der er altid noget inde i et stykke træ - det skal bare findes"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jul 2011, 01:12 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Kathe L skrev:
Glemte et par besvarelser - jeg har talt med Randers Teknisk, de kan ikke hjælpe

Så kan måske Grene: http://www.grene.com/shop/action/catego ... 7_10500001
Det er sfæriske kuglelejer du skal have fat i, hvis siden skal vippes. De koster en mindre formue, og laves næppe så små.
Kan du ikke prøve med et billede, hvor det hele er adskilt. Jeg kan ikke gennemskue, hvordan du får rullen af, hvor lang akslen er osv.
Skal du spinde garn til Tønderkniplinger?

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jul 2011, 09:23 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Prøv om du kan finde det du søger i dette katalog:
http://eb-cat.ds-navi.co.jp/enu/tech/eb ... 203e-1.pdf
Det er fra http://www.danskkuglelejecenter.dk/
Du behøver vel ikke at have et ¼" hul i lejet. En lille rund bøsning med ¼" hul og måske 12 mm udvendig diameter må være lige så godt.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jul 2011, 11:57 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Send mig en mail (idag, søndag) med længden på de stykker du skal bruge, så sender jeg et par klodser poppel, du kan lege med.
Det skal være i dag, ellers bliver det først efter den 25.7.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jul 2011, 12:25 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 sep 2008, 21:27
Indlæg: 412
Geografisk sted: Randers - Hobro
Jeg har lavet en skitse, men får også lige taget nogle billeder i dag.
Jeg tror nok jeg har poppel på lageret, Erling, ellers vender jeg tilbage senere! Ting går alligevel ikke så hurtigt her på matriklen..
Jeg skal spinde garn til konkurrence! Hvert andet år afholdes en konkurrence på Tasmanien om hvem der kan spinde den tyndeste tråd af 10 gram uld. Der er deltagere fra hele verden, og jeg har endelig fået fat på noget uld der er fint nok til formålet, så jeg er gået i træning... ;)
Sfæriske lejer, se så fik jeg et ord jeg kan søge på, det er ikke altid nemt når man ikke ved hvad dimsen hedder på dansk!

Hilsen Kathe

_________________
Kathe Lewis,
Randers
www.mycrafts.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 jul 2011, 22:57 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 sep 2008, 21:27
Indlæg: 412
Geografisk sted: Randers - Hobro
Nå, så har jeg lidt mere info. Her er først en skitse med mål på:
Vedhæftet fil:
spoleskitse.jpg


Og her en række fotos, først af tenen (akslen) selv, det er den jeg har fra en købemodel, og som har den kritiske diameter på 1/4" i den tynde ende. Jeg kan ikke lige overskue hvordan jeg laver en anden så den bliver helt centreret, så det er denne her jeg vil bruge.
Vedhæftet fil:
ten.JPG


Her er den monteret med tenvinger og remskiver - de ser ud ad h... til, for det var ikke i balance - jeg spændte det op i bænken og gjorde mit bedste, pænt blev det ikke, men nu er den da i balance. Kunne tænke mig at lave en ny, da jeg kun har brug for 2 remskiver, denne har 4.
Vedhæftet fil:
tenvinge.JPG


Her er den så med spolen på, og med tråden der hvor den nu løber. Spolen løber løst på akslen og holdes kun fast af den tråd man spinder. Ten og tenvinge drives rundt af rokkehjul eller motor, og så følger spolen med.
Vedhæftet fil:
tenvingespole.JPG


Her er det hele monteret i elrokken. Der løber en tynd fjederbelastet nylonsnøre i spolens rille, det er spolebremsen der holder lidt igen på spolen, så garnet vindes op. Denne justeres med en lille drejeknop :
Vedhæftet fil:
elrok.JPG


Men det skal jo være nemt at skifte spole, samtidig med at konstruktionen skal være solid, så jeg har fundet denne løsning, og det er her jeg skal bruge det selvjusterende leje. (og jeg har fundet et i England!) Her bruger jeg et alm kugleleje der sidder løst i det bløde træ, så det kan vippes - ikke optimalt.
Vedhæftet fil:
spoleskift.JPG


Men tilbage til mit oprindelige spørgsmål om at dreje spoler - jeg kan ikke lige få ind i mit hovede hvordan jeg skal sætte det i drejebænken, hvis jeg starter med at montere kuglelejerne? (se skitsen). Nogen der kan forklare det?

Hilsen Kathe


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Kathe Lewis,
Randers
www.mycrafts.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 jul 2011, 21:11 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Kathe L skrev:
Men tilbage til mit oprindelige spørgsmål om at dreje spoler - jeg kan ikke lige få ind i mit hovede hvordan jeg skal sætte det i drejebænken, hvis jeg starter med at montere kuglelejerne? (se skitsen). Nogen der kan forklare det?


1. En 25 mm plade skrues på planskiven, og den drejes ned, så der er en 5 mm høj tap med Ø 40 mm. Drej et hul i tappen, som er lidt større end lejets ydermål, og bor igennem med et 8 mm bor.
2. Høvl et brædt op til endestykkerne, skær et stykke af, og bor et hul midt i, som passer med lejets yderdiameter. Bor hullet i lejets tykkelse + 2-3 mm, og bor helt igennem med et 8 mm bor.
3. Skru endestykket fast til klodsen på planskiven med lejehullet udaf. Drej et hul med Ø 40 mm så dybt (de 2-3 mm fra pkt. 2), så lejehullet passer med lejets bredde.
4. Pres endestykket ned over den 40 mm tap, du startede med. Vend lejehullet ind mod spindlen. Pinolen burde være nok til dels at holde endestykket lige, og dels at tvinge det med rundt. Er det ikke, kan du sætte en 8 mm bolt igennem, bore et hul i enden af den med et centrerbor og sætte en kuglelejepinol ind på den.
5. Gør yderside og periferi næsten færdig.
6. Lav den anden ende på samme måde.
7. Bor et 10 eller 12 mm hul gennem akselstykket. Køb en tilsvarende gevindstang, og spænd den fast i hullet. Spænd akslen op i gevindstangen med en borepatron i spindlen og en kuglelejepinol i den anden ende.
8. Drej akslen ned til 40 mm i hver ende, og grovdrej den mellem enderne.
9. Lim de to ender på akslen med kuglelejerne og din ¼" aksel sat i til at styre det hele. Det eneste der skal røre ¼" akslen er de to kuglelejer - de skal til gengæld sidde lige.
10 Du kan nu enten spænde op i endestykke + pinol, eller spænde en 6 mm gevindaksel igennem, og spænde op i den for at fjerne den sidste smule skævheder.

Hvad angår den side, der skal klappes ned, kunne du jo lave et løst lejehus:

1. Bor et 40 mm hul i siden der skal åbnes.
2. Lav en plade med en 40 mm tap i en passende længde.
3. Monter et almindeligt leje i pladen.
4. Få lavet en stump metal-aksel med ¼" hul og en yderdiameter, der passer i lejets hul.
5. Sæt et par vridere på ydersiden til at fastholde lejeklodsen.

Når du drejer vriderne kan klodsen med lejet trækkes lige ud af hullet, hvorefter siden frit kan vippes ned.

Dette er den fremgangsmåde jeg ville gå efter, men det er naturligvis muligt, at jeg ville være nødt til at ændre noget undervejs. Håber, at det kan inspirere dig.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 jul 2011, 23:38 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 sep 2008, 21:27
Indlæg: 412
Geografisk sted: Randers - Hobro
Hej Erling,
Der kom de små grå da godt nok på arbejde - var det muligt at lokke dig til at lave en skitse? jeg er så frygtelig visuelt orienteret...
Hvad er et centrer bor?

Jeg tror nok jeg har fattet ideen i dit forslag til rokken, det vil jeg lige gå i tænkeboks over...

Tak for hjælpen,
Kathe

_________________
Kathe Lewis,
Randers
www.mycrafts.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2011, 00:40 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Kathe L skrev:
Hej Erling,
Der kom de små grå da godt nok på arbejde - var det muligt at lokke dig til at lave en skitse? jeg er så frygtelig visuelt orienteret...

Det kommer til at knibe lidt - jeg er 250 km fra en scanner og mit forhold til tegne- og CADprogrammer er noget anstrengt.
Ideen er bare, at du skal have et hul i endepladerne til såvel leje som træakslen. Ved at spænde en klods op på planskiven, og dreje en tap, der svarer i størrelse til træakslen, får du mulighed for at dreje endestykkerne præcise i forhold til hullet. Det er lettere at lave skiven efter hullet, end det er at bore hullet præcist i den færdige skive. Har du en patron med passende store kæber, kan du bare bruge den - jeg kender ikke dit maskineri. (Altså lav en rund skive, spænd den i patronen og drej hullerne i den.)
Citat:
Hvad er et centrer bor?

Det er et bor, der bruges på metaldrejebænke. Det er slebet på en måde, så det meget gerne vil ramme centrum, hvor et almindeligt bor hellere vil løbe ud til siden.
Din lokale Randers Tekniske har det uden tvivl som hyldevare og til en rimelig penge. Ellers kan enhver Saniståål butik få det hjem til dig fra dag til dag.
Hvis din pinol skal styre rigtigt skal den ramme midt i gevindstangen. Det kræver, at der bores et hul i enden af samme stang. Hullet skal sidde præcist i midten, og det skal have skrå kanter, så pinolen passer ned i det. Find evt. en med en metaldrejebænk i nærheden og få boret hullet.
Citat:
Jeg tror nok jeg har fattet ideen i dit forslag til rokken, det vil jeg lige gå i tænkeboks over...

Der kan også være ganske hyggeligt i sådan en.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2011, 12:44 
Offline
Bjerg af spåner
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 sep 2008, 21:27
Indlæg: 412
Geografisk sted: Randers - Hobro
Hej Erling,
Tak for oplysningerne, det giver mig noget at arbejde videre med!
Hilsen Kathe

_________________
Kathe Lewis,
Randers
www.mycrafts.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2011, 13:45 
Offline
moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 feb 2008, 10:12
Indlæg: 2191
Geografisk sted: Sdr. Onsild - Hobro
Hej Kathe.

Elektro Jørgensen i Randers har lejer i alle størrelser ... selv de små lejer i en Dremmel eller noget der ligner.
Hvis ikke de har dem, skaffer de dem hjem fra dag til dag.

Har du problemer med at spænde tingene op, så kom forbi her, så må vi lege Ole Opfinder eller noget.
Du ved hvor jeg bor, ellers send mig en PB eller en mail.
Det er noget lettere når man kan få fingrene i tingene ... ellers bliver det for teoretisk for mig.
Lette træsorter ... det er også en mulighed med Rødel. Det er rimeligt stærkt og vejer ikke ret meget når det er tørt.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 18 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing [Bot] og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team