hej,
Vedr. sandpapit/lærred.
jeg har en lille smule forstand på dette emne:
Sandpapir: Er som navnet indikere, en eller anden for for slibende materiale limet på papir (sædvanligvis lamineret).
Limen er typisk en Ureaformaldehyd limtype, som typisk giver en meget "sprød" limning, og derfor er de fleste sandpapirtyper bedst egnet til at slibe flader eller regulære cirkler (runde cylindre)
Slibelærred: Er som navnet indikere, et slibemiddel, limet på en (flexibel) lærredstype.
Limen kan være en ureaformaldehyd type, men er ofte en Phenollimstype som fylder meget og som dermed "omslutter" slivekornene.
Slibelærredet er jo i sin natur et vævet stof, og dermed flexibelt - langt mere end slibepapir, og dermed velegnet til at slibe/pudse kurver etc.
Den anvendte lim kan være meget flexibel, og dermed meget velegnet til brug på en trædrejebænk.
Et generelt træk er:
Jo billiger et sandpapir/lærred er, desto større variation er der sædvanligvis i kornstørrelserne, og i mange tilfælde er limningen mellem korn og papir/lærred relativ dårlig ved "billige" typer.
Man skal også være opmærksom på at mange sandpapirstyper meget dårligt tåler forhøjet varme. mange har sikkert prøvet af trykke lidt for hårdt, og så lugter det lidt af "rådden fisk". sker det sliber papiret/lærredt ikke længere, og så kan man som Kaj siger, ligeså godt bruge avispapir.
De dyreste lærredstyper er sædvanligvis dem som er beregnet til at slibe metal/jern/stål etc. Den anvendte limtype er her beregnet til meget hårde belastninger og også høje temperaturer, samtidigt med at de anvendte korn har en meget ens størrelse.
Der bliver brugt en "uendelighed" af slibekornstyper, carbid, carborundum, silikat osv, samt mange andre slags, og det er nok mest et spørgsmål om pris/udbytte/kvalitet som sætter prisen for hvad man har det godt med at bruge.
jeg kommer selv fra træindustrien, og bruger p.t Micra og Slip.Naxox slibelærred i alle kornstørrelser, men der findes en masse ligeså gode typer generelt i markedet. Det er nok mest et spørgsmål om at prøve sig frem.
Et lille fif: Er du i tvivl om "tilbudet" i det lokale marked er ok at slibe med: Prøv at lægge to stykker mod hinanden (korn mod korn) og bevæg dem langsomt - uden for meget tryk frem og tilbage et par gange. Dryser kornene af, er det nok ikke lige den kvalitet man ønsker at bruge på sine flotte drejede emner.
Husk også lige at der er enorm forskel på et sandpapir/lærred lavet til at slibe/pudse maling imod en kvalitet lavet til at slibe træ/metal/stål etc.