Den sproglige udvikling, der omtales her, er ganske naturlig og forekommer i alle levende sprog (døde sprog er fx latin, der ikke tales af en befolkning).
Sprog ændrer sig, og gør det sikkert af mange grunde. En grund er teknologisk udvikling. Hvis jeg nu opfinder en ny dims, som ingen anden har lavet, skal den jo have et navn. Vi kan så vælge at bruge en sammensætning af eksisterende ord eller opfinde et nyt. Nye ord bliver uundgåeligt præget af tidens trends. Pt. er engelsk det internationale hovedsprog, hvorfor det præger mange andre sprog, ikke mindst dansk. Tidligere var tysk et mere vigtigt sprog for danskere, engang var latin et sprog, som dannede mennesker kunne kommunikere i. Mange af den europæiske histories store ideer har rødder i oldgræsk kultur, hvorfor en hel del ord, der udtrykker idealer stammer derfra. I en tid hvor vi venter på valg, fx demokrati.
Nogle af de ældste skrifter beskriver sproglig udvikling, som regel noget med at de unge taler forfærdeligt! Genkender vi det?
Så vidt jeg husker, plejer man at sige, at sproget udvikles af yngre kvinder i (stor)-byområder og forsøges bevaret af ældre mænd i landområder. Min tolkning er, at de unge kvinder skal adskille sig fra flokken og følgende jages af horder af hanner, der imiterer for at indynde sig. Ældre hanner på landet har allerede opgivet de yngre by-kvinder, hvorfor de ikke har behov for at ændre deres sprog. Heraf kan man så også se, at sproget, som det tales i Jylland, der som bekendt er præget mest af landdistrikter med mange ældre mænd, er mere historisk 'korrekt', ja mere 'dansk', end det kaudervælsk, der bræges i landets hovedstad.

Forsøg så at læse inskriptionen på guldhornene, Jellingestenen, Jydske Lov, en originaltekst af Holberg og så dagens avis i den rækkefølge og se, hvem der vinder. (Øv.)
Vore stolte forfadere, vikingerne, tilførte det engelske sprog en voldsom mængde af ord, og mange af disse er blandt de meget brugte, fx en del stedord som 'they, their, them'. Andre 'hygge-ord' fra skandinavisk til engelsk er 'slaughter, die, take", som måske passer godt til vores opfattelse af vikingerne

. Fælles for vikingernes sproglige indflydelse på engelsk var, at der er tale om 'hverdags-ord', fordi de gæve gutter bosatte sig der ovre og plejede omgang med de lokale. Senere (1066) bliver England invaderet af normannerne, der overtager magten og bruger oldfransk som sprog. Det ses i dag i det man måske kan kalde for engelsk 'administrations-sprog' og, lidt overraskende, i mad! De vigtigste levende dyr har gamle engelske navne 'ox' eller 'cow' men spiseklart hedder det 'beef' - fra fransk. (pig -> pork, deer -> venison, calf -> veal.) I øvrigt en tradition, der fortsætter i dag i 'industrial waste -> chicken nuggets'

Men tilbage til denne verden.
Ordet 'gouge' kommer fra old-fransk. 'Skew' som navneord (i betydningen 'afvigelse fra en lige linie') kendes kun tilbage fra 1688. Som udsagnsord stammer det fra ældre fransk. 'Chisel' er ligeledes fra noget gammel fransk. Hvordan 'chuck' kommer fra 'en klump kød' til 'et stykke metal, der fiser hurtigt rundt' ved jeg ikke ...
'Scrape' kommer muligvis fra skandinavisk og ordet 'LATHE' muligvis ligeså.
På min ønskeseddel har jeg brugt de engelske udtryk af den simple grund, at drejeværktøj bare er billigere i udlandet

Og så glæder jeg mig over, at der både ligger dreje-videoer på engelsk og på dansk på youtube.