www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 04 aug 2026, 20:42

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 13 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 12 feb 2013, 23:15 
Offline
Ny bruger
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2013, 00:10
Indlæg: 14
Geografisk sted: Herning
-
Som allerede fortalt herinde, har jeg altså, efter hvad vist nærmest må kaldes en strøtanke,
fået købt mig dennehersens lille borddrejebænk, og da den første "ægte" pennepind ramte lejligheden,
opdagede jeg den kedelige side af drejeriet.
Følgende må vel nok betegnes "absolutte begyndervanskeligheder" med ringe relevans for den erfarne drejer,
men det er tilladt at trække på smilebåndet og og godte sig over,
man i det mindste ikke er (eller nogensinde har været) så trædum.

Til mit forsvar, har jeg kun at sige:

Billede

Fri oversættelse:
INKOMPETENCE
Hvis du ærligt tror, du kan kompensere for manglende evne ved at fordoble din indsats,
er der ingen grænser for, hvad du ikke kan...


Indledningsvis blev der eksperimenteret med lidt 10mm og 12mm bøgerundstok fra Bauhaus,
men da en "ægte" pennepind i form af et stykke ormeædt Butternut (Juglans cinerea)
+ lidt andet fra USA ramte adressen, fandt jeg ud af, hvor kedeligt det er at gøre firkantede ting runde.
Og hvor frustrerende maskineri kan være, når man springer det med manualer over :lol:

Uden at kny, valgte jeg den mest fredsommelige holdedims og satte igang:

Billede

- hvilket hurtigt viste sig at være en fejl.
For dimsen i kombination med min komplette mangel på erfaring gjorde,
den ikke kunne holde på noget som helst.
Hele tiden bremsedes træklodsen op, og hele tiden skulle der spændes efter.

Efter ganske kort tid blev holdedimsen udskiftet med den noget mere aggressivt udseende fætter her:

Billede

- hvilket blot resulterede i, den åd sig en rille i enden på træet.
Her må jeg lige forsvare maskineriet lidt, for når jeg tænker tilbage, må jeg erkende,
at jeg nok ikke havde spændt træet godt nok fast mellem de to holdere.

Heldigvis havde jeg, da jeg bestilte drejebænken, i et øjebliks uforudset klarsyn
også valgt at købe det ekstraudstyr, der findes til DB250'ern:

Billede

- så nu kom turen til den ultimative 4kants-holdedims. Her ville træet umuligt kunne "køre friløb":

Billede

Billede

Men på dimsen her spændes hver enkelt side separat, så her er rig mulighed for centrerings-problemer.

Løsningen blev kun at dreje et lille stykke, og derefter skifte til den runde udgave,
der spænder alle 3 "kløer" samtidigt, og dermed centrerer perfekt.

Og så var det bare at kaste sig ud i kedsomheden:

Billede

Billede

Billede

Lidt interessant er det dog, når det er en ny træsort der skal runddrejes,
men når det er flere af samme slags - GAAAB!

Men belønningen er det værd, i form af en bunke dejligt lettilgængelige pennepinde,
der er klar til det, der er det sjove - at forme træ.

Billede

Og den helt store belønning i form af en flødekaramel for veludført oprydning...

Billede

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 feb 2013, 10:02 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 sep 2011, 12:25
Indlæg: 1248
Geografisk sted: Skjern
Umiddelbart kunne det se ud som om, at de første genvordigheder skyldes, at du ikke får værktøjet til at skære. Du skraber, og derved bliver modstanden (på den på lille bænk) så stor, at motoren ikke kan følge med.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 feb 2013, 16:58 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Bliv bare ved, Hanne, du finder nok ud af det.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 feb 2013, 18:51 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 sep 2011, 12:25
Indlæg: 1248
Geografisk sted: Skjern
Mærkeligt, som ens forudfattede meninger kan "snyde" en. Jeg mener; langt de fleste på forum er mænd, så hvoraf fremgår det, at Blue Raven hedder Hanne ?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 feb 2013, 18:58 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 19 apr 2010, 12:11
Indlæg: 106
Hej Niels
viewtopic.php?f=11&t=4017&p=39694#p39694
Øverst oppe


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 feb 2013, 20:32 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 sep 2011, 12:25
Indlæg: 1248
Geografisk sted: Skjern
Tak - den havde jeg så ikke lige set.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 feb 2013, 23:12 
Offline
Ny bruger
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2013, 00:10
Indlæg: 14
Geografisk sted: Herning
Nils - Du kan godt have fat i noget dér - måske er jeg en "skraber",
men da jeg prøvede den i manualen anbefalede vinkel (jo, jeg endte med manual i hånd - af ren frustration),
blev det kun værre.
Her må jeg vist eksperimentere lidt mere.
nilsfrederiksen skrev:
- den havde jeg så ikke lige set.
Ha haa, men måske du fornam det. Plejer mænd ikke lukke ørerne for kvindesnak, for at få lidt fred? :lol:
Måske er det det samme her - jeg skrev for lukkede øjne Billede

Ager - Jeg skal skam nok blive ved! Denne træverden er al for fantastisk, til bare at forlade igen.
Og det går allerede meget bedre. Men 1000 tak for opmuntringen :D

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 feb 2013, 09:22 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4720
Geografisk sted: Gislev
Hej Hanne og velkomnmen til.
Tror, Nils rammer meget præcist med hensyn til skrabe-tilgangen.

Din lille drejebænk stiller faktisk ret store krav til rigtig brug af værktøjet, hvis
du skal undgå vibrationer og ujævnheder på den drejede overflade.

Vil varmt anbefale dig at finde en lokal drejenisse at kigge over
skulderen. Du vil nok kunne hoppe en forfærdelig masse fejlforsøg
over, hvis du får lidt supplerende intro til brug af drejejern.
Har selv kun været i gang få år, og hver gang jer ser en af de skrappe
i arbejde, går jeg hjem og laver lidt færre fejl og lidt bedre arbejde.

Hvis ikke du møder nogen i nabolaget her på forum, så han den nærmeste
husflidsforening måske trædrejning på programmet.
Et weekendskursus med en dygtig instruktør kan også give én et ordentligt
hop fremad.

God arbejdslyst.

VH,
Lars, Odense


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 feb 2013, 09:41 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 sep 2011, 12:25
Indlæg: 1248
Geografisk sted: Skjern
Jeg afholder et par weekendkurser hvert år under Midt-Vest Husflid. Desværre er sæsonen slut, så det bliver først til efteråret igen, men du er velkommen til at komme forbi og kigge over skulderen, hvis vi kan finde et tidspunkt, som passer ind i den almindelige hverdag.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 feb 2013, 11:19 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 09 sep 2010, 11:21
Indlæg: 1390
Geografisk sted: Kongens Lyngby
Det med at kikke over skulderen, er meget godt. Men det er nu bedre at få det vist, på sin egen bænk. Og der har du jo en kæmpe fordel.
Hvad har du af drejejern?
Da jeg skulle lave julegave til fruen, købte jeg Proxxons miniature sæt, som faktisk virker rigtig godt.

_________________
Finn Guldbæk

Lad spånerne flyve, men hold styr på støvet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 feb 2013, 19:04 
Offline
Ny bruger
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2013, 00:10
Indlæg: 14
Geografisk sted: Herning
Lars & Nils - Ja sådan et weekendkursus ville nok ikke være helt tosset.
Jeg må hellere holde øje med, hvornår jeg kan få alting til lige at passe ind i tidsplanen.

Finn - Det er også Proxxons miniature sæt, jeg har købt, og jeg synes som dig, det fungerer fint.
Det tager selvfølgelig lidt længere tid at lave de indledende grov-øvelser,
men det er vist begrænset, hvor store jern man kan bruge ved den lille bænk.
Den trækker jo ikke alverden.

Billede
Proxxon Chisel Set - jeg bruger #1, 2, og 3 mest - og stort set aldrig #4 og 5.

Du har helt ret med hensyn til fordelen ved min lille bænk.
Hvor mange herinde kan pakke hele "værkstedet" + weekendtøj, proviant og en hængekøje
i en almindelig skoletaske/rygsæk og tage ud i det blå?
Alt jeg behøver er et par træer mellem 3 og 8 meter fra hinanden og en stikkontakt :D

Og så selvfølgelig TID...

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 feb 2013, 19:47 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 sep 2011, 12:25
Indlæg: 1248
Geografisk sted: Skjern
Værktøjet er uden tvivl OK, men det er min erfaring, at man selv skal slibe den i den facon og vinkel, man ønsker, da de altid fra fabrikkens side er grovslebet på et slibebånd, så der IKKE er en hul slibefas.
Kom endelig forbi, og jeg skal med glæde slibe dem i den facon, som virker for mig.

Så- nu fik jeg så bredt mig over to forskellige emner med det samme indlæg ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 mar 2013, 20:28 
Offline
lille spån

Tilmeldt: 17 okt 2011, 17:20
Indlæg: 38
Geografisk sted: Billund
Elsker folk med selvironi ;)

_________________
Træ er guld


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 13 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team