hej kaj,
En god ting, når man bruger Danish Oil er at man sædvanligvis bør tørrer grundigt af efter at man har påført sidste lag. Gør man ikke det, er der en rimelig stor risiko for at olien lægger sig "ujævnt" på overfladen, men også, da de fleste DO'er indeholder temmelig meget Linolie, at oliedelen "krymper", og dermed giver et tykt- og ujævnt udseende når den tørrer.
jeg foretrækker at tørre al overskydende Danish Oil af, ca. et par timer efter sidste påføring, og, hvis overfladen ikke ser "jævn nok" ud, at tørre efter endnu engang med en fortyndet Danish Oil (fortyndet 50/50 med terpentin).
Jeg har også oplevet at det var nødvendigt at "polerer" efter en gang til med ståluld 0000 for at fjerne de ujævnhedder(krympninger) som Linolien tit og ofte giver anledning til.
(jeg bruger så at sige aldrig Linoliebaserede produkter mere. I min verden er de ikke gode nok - men , det er jo, som så meget andet, et spørgsmål om "smag" og "behag")
Tørring af skålen med spåner: Læg skålen i en papirspose med TØRRE SPÅNER - ikke de våde. Våde spåner giver næsten altid mugdannelse på overfladen - som igen giver sorte pletter som er næsten umulige at pudse renet senere.
Der skal være ventilationshuller i papirsposen - det er vigtigt, og man bør opbevare posen i skygge og ikke for varmet.
Tørringen vil normalt være overstået på ca. 1 måneds tid hvis vægtykkelsen ikke er for stor, men, prøv dig frem.

_________________
Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262