Jeg kom i går aftes hjem fra drejekursus hos Per Sepstrup ved Bogense (ikke at forveksle med en anden Per - Per Froholt - på havnen i Bogense).
Jeg skulle lære at dreje - efter at jeg havde bakset med det selv i et stykke tid - når jeg havde stunder.
Det var en rigtig god oplevelse - og jeg kan kun anbefale Pers kursus.
Vi var 4 på kursus, og der var en stor Vicmarc drejebænk til hver kursist. Per har undervist i nogle år tidligere - vistnok på landbrugsskole - og man kan godt mærke at han er en erfaren underviser. Jeg fangede et par af de helt grundlæggende ting - og tror nu på at jeg kan øve mig op til at tage en god spån hver gang. Det er ikke tilfældigt mere. Og det er jo godt.
Vi fik i løbet af de to dage kurset varer drejet tre lysestager, en æske og to skåle. Det synes jeg er rigtig godt gået af et lille hold begyndere.
Og så skal jeg ikke glemme at anmelde forplejningen der også var i top. Værtsparret - Per og hans kone Tove - havde valgt at sørge for frokost og aftensmad - og jeg skal love for at vi blev kræset om af Tove. Det bidrager jo til at snakken går, og der opstår en god og positiv stemning - så det bliver lidt mere end blot et kursus.
Pers hjemmeside ligger her:
http://www.kreativtraedrejning.dk/showcat.asp?rcID=14Og jeg har lagt nogle billeder på Flickr - med tilladelse fra deltagerne -
http://www.flickr.com/photos/gunnarlangemark/sets/72157622043734764/