www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 28 mar 2024, 13:24

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 12 jun 2022, 23:47 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 16 maj 2022, 23:25
Indlæg: 19
Geografisk sted: 8444 Balle
Helt ny på forumet er jeg måske ikke, har længe gået rundt i skyggen og har læst mange gamle indlæg når jeg har haft en eller andet udfordring.

Eftersom jeg endelig har fået opgraderet min begynder bænk til en "rigtig" drejebænk (Kramper RKT), så tænke jeg at tiden nok var kommet til også officielt at melde mig ind her og hejse flaget ;-)

Har drejet i et par år, men da jeg er ramt af et problem med alt for mange hobbyer og alt for lidt tid, så er det kun lejlighedsvis at det bliver til trædrejning. Indtil nu har det primært været spindel-drejning, hvilket har været meget brugbart, men med den "nye" drejebænk skulle mulighederne (og evnerne) gerne udvide sig.

Det har imidlertid vist sig at min "nye" drejebænk er lidt mere et restaurerings projekt end først antaget (mere om det en anden gang), men det gør ikke noget da jeg har det næsten lige så sjovt ved at restaurere maskinen som jeg forventer at få ved at bruge den.

Sideløbende med mit lille restaurerings projekt er jeg begyndt at grave mig ned i historien om "Kramper og Co.", og har blandt andet fundet frem til "Motorfabrikken Rud. Kramper & Jørgensen, Horsens" en artikel fra 2001 af Morten Karnøe Søndergaard (kan lånes på biblioteket), artiklen fortæller om virksomhedens udvikling, og hvordan manglende innovation / kapital til at gennemføre omstilling til nye Motortyper ultimativt førte til virksomhedens ophør.
Meget lidt er nævnt om drejebænk-produktion og om den sene periode i virksomhedens liv, hvor såvidt jeg forstår er hvor alle RKT bænkene er lavet (?). Specifikt er nævnt: "Efterkrigstiden blev præget af stadig faldende aktivitet. Produktionen af drejebænke blev i løbet af 1960'erne og 1970'erne skruet ned til et minimum."
Det skal nok forstås som minimum i forhold til aktivitets-niveauet før-krigstiden, men alligevel tankevækkende at alle RKT bænkene er lavet som næsten sidste svanesang for virksomheden.

Hvis nogen an anbefale andre kilder til videre studie så hører jeg gerne om det - har noteret mig at industrimuseet i Horsens antageligt har en del materiale på lager, jeg kigger ind der når jeg engang er i området.

Nå nok snak...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 jun 2022, 08:42 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 31 dec 2011, 16:19
Indlæg: 968
Geografisk sted: ebeltoft
Hej Michael!
Velkommen på forum, hvis du har brug for lidt hjælp når du engang skal igang med større ting, er du velkommen til en snak her i Ebeltoft, ja det er du også før hvis du har lyst.
Historien om Kramperen kan jeg nok ikke hjælpe så meget med, men der er nok andre Kramperejere der henvender sig, god fornøjelse med projektet.

_________________
gammel nybegynder
Nu mere gammel end nybegynder

Ole Juhl Nielsen
Trædrejeren fra Ebeltoft
http://www:trædrejer-ebeltoft.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 jun 2022, 11:58 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4539
Geografisk sted: Gislev
Hej Michael.
Dejligt at nogen prøver at bevare historien. Med lidt fodarbejde burde det være muligt at finde forhenværende ansatte, der kan overtales til at fortælle dig mere, men det er ved at være høje tid at få spurgt.
Jeg har selv rodet med Ramatør-bænkenes historie, og selv fra den første periode fra 1943 til ca. 1965 lykkedes det mig at få snakket med de sidste fem lærlinge, der blev udlært.

Den aktivitetsnedgang , du refererer til, skyldes nok også, at det var omkring det tidspunkt at halv- og helautomatiske bænke begyndte at overtage produktionen og der var Kramper nok ikke fulgt med tiden.

God vind med dit projekt.

VH, Lars

_________________
Pejsebrændeforædler


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 jun 2022, 20:08 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 16 maj 2022, 23:25
Indlæg: 19
Geografisk sted: 8444 Balle
gammel nybegynder skrev:
velkommen til en snak her i Ebeltoft, ja det er du også før hvis du har lyst.


Tak tak, det kommer jeg lige tilbage til når jeg løber panden imod en mur (eller en roterende træklods) ;-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 jun 2022, 20:20 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 16 maj 2022, 23:25
Indlæg: 19
Geografisk sted: 8444 Balle
DenKedelige skrev:
Den aktivitetsnedgang , du refererer til, skyldes nok også, at det var omkring det tidspunkt at halv- og helautomatiske bænke begyndte at overtage produktionen og der var Kramper nok ikke fulgt med tiden.


Såvidt jeg forstår så var Kramper & co. (tidligere Kramper & Jørgensen) først og fremmest en motor-producent. At de begyndte at lave drejebænke var vist mest drevet af et ønske om at reducere investerings behovet, når de skulle forøge deres egen produktion - hvor indkøb/import af drejebænke vist krævede dybe lommer. Det er i hvert fald det indtryk jeg har fået.

Mit gæt er at efter at de havde etableret en (metal) drejebænk produktion, så var der nogen der tænkte at de også kunne lave nogen til træ-industrien, og at det derfor næsten er en tilfældighed at vi har træ-drejebænke fra Kramper & co.

Faldet i aktivitets niveauet var nok mest på motor siden, og dermed virksomheden generelt. Ja du har ret i at det var fordi de ikke "fulgte med tiden" (som de siger i Matador: Det er tiderne), Rudolf Diesel's patent var udløbet og det betød at markedet generelt flyttede sig imod nye motor typer. Typer som krævede et højere præcisions niveau, hvilket igen krævet et nyt produktions-apparat, hvilket krævede store investeringer, og her var problemet. Vist flere daværende motor producenter der led denne død.

I hvert fald sådan forstå jeg Morten Karnøe's artikel.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team