Hej med alle jer kloge hoveder
Jeg er helt ny indenfor dette område, så jeg har brug for lidt hjælp.
Jeg vil rigtigt gerne have fat i runde mahogni-, valnød- og ege-stolper ø90-100mm, men har haft enormt svært ved at finde det. Indtil videre har jeg kun kunnet finde DHS i Kruså, som kan levere mahogni i ø90mm. Jeg har fået fortalt, at jeg nok kun vil kunne få fat mahogni i den tykkelse, da det er det eneste træ, der kan tørres i den tykkelse. Er det korrekt?
Jeg skal have lavet en masse små opsatser med træ og læder, så jeg kommer ca. til at skære stolperne i stykker som på vedhæftede billede:
Jeg har også fundet følgende bowl blanks:
https://www.toolsandtimber.co.uk/black-walnut-bowl-blanks-100mm-thick, som måske ville kunne bruges. Det betyder dog, at jeg ville skulle fjerne voksen samt save hvert enkelt stykke til. Her kan jeg få valnød, mahogni og eg i 100 mm tykkelse. Det er dog fra England og de sender ikke for over 30 kg. ud af landet. Og kan jeg være sikker på, at de der bowl blanks er præcis 100 mm? Er de savet ud efter, at de er tørret?
De hele stolper vil klart gøre arbejdsprocessen hurtigere/lettere for mig.
Jeg skal ikke (og kan ikke
) selv dreje træet.
Træet skal være massivt og ikke limet sammen af flere stykker.
Det er vigtigt for mig, at finde et sted, hvor jeg løbende vil kunne handle og få samme kvalitet hver gang, så jeg er ikke interesseret i en enkelt stolpe på ebay, en anden hos en privat osv.
Håber virkelig, at nogen herinde kan hjælpe mig