www.woodturning.dk

Hvordan kan du finde på at vise et billede af Pandora med en FIRKANTET æske på en drejeforum!!
Rigtige æsker er runde.

Du tager fejl, der er tusindvis. Jeg gider ikke bruge resten af aftenen på at tælle hvor mange af AAW's medlemmer som betaler professionelt medlemsskab, men det er et par tusind. Ligeså i England.
I Norge er der mindst de 3 som jeg kender til . Hele sydtyskland, Østrig og Schweiz er fuldt af professionelle drejere,
Det kræver blot at der i landet er en tradition for at bygge i træ, med hvad der følger af balustre, mæglere etc. Det mangler vi i dk.
I midten af det 18nde århundrede var der mellem 60 og 80 smådrejerier i København alene, som lavede møbeldele, balustre etc. Min oldefar var en af dem.
Læs Robin Wood's "The wooden bowl" for at få et indtryk af hvor stort drejererhvervet var før i tiden. Det er ikke uddødt i alle lande. Norge har indenfor de sidste år genoptaget mesteruddannelsen indenfor faget, stærkt tilskyndet af Johannes Rieber.

Hej
For en del år siden besøgte vi byen Seifen i det tidligere Østtyskland. Her og i omegnen blev der drejet legetøj, juleting og en masse andet. Der blev sagt, at der var omkring 200 drejeværksteder på egnen. De solgte hinandens ting, og havde derfor nogenlunde samme sortiment. Vi tilbragte et par spændende dage der. Desværre ved jeg ikke noget om, hvordan der ser ud dernede nu, det har jo nok ændret sig en del.

_________________
Mvh
Kaj S.

Er det der, de laver de søde små juletræer ved at "flosse" en konus op, så det ligner grene og så farve den grøn?

Er det der, de laver de søde små juletræer ved at "flosse" en konus op, så det ligner grene og så farvrøn?


Ja, det er det. Vi var inde i et stort værksted/salgssted, hvor vi kunne se drejerne arbejde. Juletræerne var en af de ting vi så.
Det kostede entre at komme ind, og ville man fotografere, kostede et yderligere. Drejerne lavede også "dyreringe", som tidligere er omtalt her i gruppen.
Drejbænkene var tilkoblet en fælles aksel i loftet og blev drevet af fladremme. Skift af hastighed skete mens det hele kørte, enten med hånden eller med en pind. Når der blev lav juletræer, skete skift af træ også mens bænken kørte. Det var meget spændende at overvære, men det var ikke så lang tid efter at Øst-og Vesttyskland var blevet slået sammen , og sikkerhed og miljø var tilsyneladende ukendte faktorer.

_________________
Mvh
Kaj S.

Jeg vil da egentlig gerne komme med et lille indspark omkring prissætning i en ikkedrejers verden. Jeg har nu i 18 år levet af at arbejde i stort træ, skulpturer og skåle i elm, og har lavet virkeligt meget. Hvis jeg sammenligner mine erfaringer fra symposier i udlandet og her i Danmark, har vi her en tendens til at hive det kreative arbejde ned, at gøre grin med det, man skal ikke tro man er noget. Det er vel egentlig janteloven i sin yderste konsekvens. I udlandet er der tilsyneladende ofte en større respekt for folk, som arbejder med og brænder for kunst/kunsthåndværk, hvilket er rimeligt rart. Det eneste, der er at gøre, er vel at værdisætte sine ting, så man har en god fornemmelse, og samtidig være noget prisbevidst...ligesom når konen/man... handler ind,..bare omvendt!! Når jeg har solgt elmeknuder til trædrejere synes jeg nok, at der er masser af prisbevidste typer, så det er der jo et eller andet sted (o:
Jeg har forøvrigt altid gået ud fra en timeløn, som ikke gik under mine klatretimer, så vidt muligt......bare for at have et udgangspunkt, og det er jo ikke engang nok. Hvis emnet har været mere specielt eller træet i den grad unikt, har jeg sat prisen derefter 2 eller 3 gange op. Det skal jo hænge sammen, og man bliver jo ikke millionær alligevel, når året er omme )o: I de de sidste 2 uger har jeg været inde i en skåleperiode, hvor jeg har lavet 19 elmeskåle/fade med en diameter fra 50 og op til 100 cm. De bliver ret dyre, men jeg kan/vil ikke sælge dem billigere. Jeg må så have dem stående noget længere i galleriet, eller ud på udstillinger,og lige pludseligt er de væk.......! Men i min verden må jeg sætte prisen ret hårdt op, og hvis man ikke vil købe, ja, så er det bare ærgerligt,...og det er ærgerligt. Men det er ikke altid nemt, og kan være svært her i lille Danmark. Men det går da ok (o: Sælger jeg på Nordøstsjælland giver det overskud og er det i Nordjylland,...og Fyn )o: skal man kæmpe noget mere...men det er jo en gammelkendt sag, og egentligt et sjovt kulturhistorisk træk.
vh. Allan Bo

Hej Allan

Har jeg misforstået noget? Jeg mener at du skrev at du ikke drejede selv. Så må du jo have lavet fadene på en anden måde. Ku' vi se nogle billeder?

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'

hej Bjørn.
Nej, jeg drejer ikke. Jeg er "arbejdsskadet" og laver skålene med motorsave af forskellig art, så størrelsen betyder intet. Mit største problem er overfladebehandlingen, hvor jeg selvfølgelig kigger interesseret på jeres debat om netop dette emne. I kan jo lave en enorm flot overflade. Med vinkelslibere af forskellige størrelser skal der arbejdes forsigtigt for ikke at få streger oa skidt..Men jeg er ved at lægge billeder ind på vores http://www.vaerkstedsgalleriet.dk
Det er en anden måde at lave dem på, og de bliver selvfølgelig helt organiske i formen, men det er helt sikkert den samme glæde ved træets udtryk som driver en.
vh. Allan