www.woodturning.dk

Der har jo også været talt lidt om shearcutmetoden på det seneste.
Her er et indspark i den debat.

Jeg er ikke helt sikker på. om der er tale om shearcut med nedenstående opskrift, så vidende folk må gerne give deres besyv med, også selv om de måtte føle sig gamle og sure, hvad trædrejere ellers sjældent er.

Jeg var kommet til at købe et par toolbits, 8x16 momax cobaltstål for nogen tid siden.
Den ene har jeg fæstet og slebet til en lige skraber. Det tog det meste af 3 kvarter på bænksliberen at slibe en fas på 80 grader, så det er hårdt stål. Til gengæld har jeg ikke slebet den siden, trods flittig brug.
Den anden har bare ligger og rodet. Det er bare et stykke rekangulært stål, som ser således ud:


Så havde jeg lige fat i den idag, da jeg ville gøre en lille skål færdig:
1. Til side med anlægget.
2. Hold jernet med "fasen", på træet i en vinkel på ca 45° i forhold til omdrejningsaksen. Det er lige meget om det er den store eller lille flade, der rører.
3. Drej jernet en anelse med uret og skrab. Spånerne kan laves lette som hår.

Her er et billede af overfladen efter den tur.

Det er altså fedt at kunne nøjes med sandpapir korn 240 for lige at gøre overfladen mat.

Ikke fordi jeg har travlt, når jeg er i værkstedet, men det er altså sjovere at dreje end at slibe med sandpapir.

Man er velkommen til at kommentere.

Venlig hilsen Jens

lækkre serie med billeder og det det hele

sådan som du beskriver det er det et shearcut efter hvad jeg har fundet ud af og efter hvad jeg kan læse mig til..

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637

Du kan få samme effekt med en ziehklinge. Med en svanehals ziehklinge kan du endda gøre det inden i skåle, hvis de ikke er for dybe. Så er risikoen for at miste lidt løsøre i form af et par fingre for stor.

Lyt til en viss drejer, den der med at bruge siden af et - relativ smalt stål kan være en lige vej til potentielle problemer hvis det hugger i uden at man har for godt fat.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

jeg har en koldsavsklinge sleben som et stikstål,

hvis man sliber den på kanten kan den vil også bruges som
udvendig skrabestål til færdigørelse.

_________________
Livet er ikke det værste man har
om lidt har Winnie kaffen klar.
Steffen. Vordingborg
hjemmeside http://u528439.mono.net/

Bjørn, du har fuldstændig ret; man skal være varsom med at have skarpt jern i hænderne.

Jeg prøver ofte til, mens bænken står stille, for at se lidt på mulighederne for succes eller fiasko - eller ulykker.
Når bænken står stille, kan man jo se hvilken vej årene løber, og så er det lettere at regne ud hvordan man skal skære med i stedet for mod årene.
Især hvor jeg ikke har det på rygraden, er det nyttigt at se ordentligt efter og tænke, inden det går løs.

Idéen med at skrabe uden anlæg har jeg (ved nærmere eftertanke) fra en japansk drejer (som jeg ikke husker navnet på), som demonstrerede i en klub af en art. På Youtube, tror jeg nok . Hans drejebænk var helt anderledes indrettet end de bænke vi bruger, noget med en træstang, hvor drejeren kunne støtte underarme. Han holdt så vidt jeg husker ziehklingelignende redskaber på træet uden at bruge anlæg.

Venlig hilsen Jens

Jens det er fuldstændig korrekt.. På træmuest i Oddense sad han og drejede med den teknik. Han er en international mester, og sindsygt sej.

Men teknikken var bla at dreje med zieklien (eller noget der ligner) på undersiden af emnet uden anlæg...

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637

hej,

Det er da rigtigt at en krafitg Ziheklinge (evt en trekantet) kan bruges til finskrabning, ultrafine spåner, og udjævning etc, men, man bør også kigge lidt på hvordan træet man vil arbejde i med denne teknik er. I japan f.eks er traditionen at anvende de lokale Cedertrær som er fuldstændigt retvokset imellem grenafsætningerne, og det betyder at man kan få længder/planker etc. op mod 0,5-o,8 m lange hvor årene ligger som tegnet med en linial.

Vores problem er jo at så mange træsorter vi normalt bruger er vokset på utallige måder, har modvækse - trykved og en masse andre "ejendommelighedder" som potentielt kan forårsage at en håndholdt klinge bare hugger i, med en tur på skadestuen til følge.

jeg har "leget" med den håndholdte, men KUN på et stykke Mahoni som var fuldstændigt retvokset (og egenlig særdeles kedeligt at se på). Det gik, men det er ikke noget jeg bryder mig om.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Det er rigtigt... men til ham fyrens kredit så vi ham lave 2 skåle til Stig af masser elm !! og det var samme teknik han brugte... overfalden fik intet andet end den specielle shearscrapeunderside ting... jeg ved jeg skal lege med det, men det bliver nok mest til mindre ting til at starte med...

_________________
Rasmus - Skew the wood

Træ, special værktøj, opgaver, alt inden for trædrejning. - http://www.woodturning.dk - tlf 29486637

Bjørn, der må jeg opponere. Det er ikke lokalt cedertræ( jeg går ud fra at du mener cryptomeria japonica?) der bruges til urushi-arbejder, men Japansk zelkova træ ( zelkova serrata). Det er et løvtræ, men ellers ved jeg ikke noget om det.
Hvorom alt er, kan den japanske teknik også bruges på elm. Takehito Nakajima sad og drejede fine skåle i tør dansk elm, og skrabede dem ganske glatte. Det var en fryd at overvære.

Hej Stig

Jo da, godt at man kan lære nyt hele tiden. For mange år side da jeg var i Japan fik jeg anledning til at besøge et trædrejeri i Kobe, hvor man fortalte (hvis hukommelsen holder nogenlunde) at man hovedsageligt brugte Japansk Ceder (Nåletræ) og også Kirsebærtræ (løvtræ).
(det ene udelukke jo ikke det andet, og med de færdighedder som vises er der jo vide grænser for udfoldelsesmuligheddene )

Dine fotos af den japanske drejer er imponerende, og ikke mindst hvad han kan. For mig er specielt det sidste billede hvor han bruger et jern sammen med den flytbare støtte som at "være der igen"

De 3 skåle er imponerende arbejde, der har mange af os nok en del at lære - jeg forstår stadig ikke hvordan han kan kontrollere spånen med jernet helt nede på underderste del af cirkelslaget.

jeg havde planlagt en tur op til Oddense, men et dårligt ben satte en stopper for det, desværre.

jeg glæder mig til at se mange flere fotos og videos af oplevelsen som mange havde.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Det slog mig pludselig, at du taler om drejeri, ikke urushiarbejder. Så du har helt sikkert ret i at det er ceder og kirsebær, der anvendes i Kobe.
Jeg holdt mig bare til, hvad Takehito havde fortalt mig, men lidt net-research viser, at træartsvalget varierer meget fra egn til egn.
Han lovede at møde op igen om 2 år, når symposiet afholdes igen.
Han sagde, at det havde været meget sjovere at være med i Oddense end at være med til AAW's megastore symposium i Portland, Oregon sidste år. Amerikanerne havde bare kigget på ham og var gået videre, hvor vi stod i timevis og kiggede, stillede spørgsmål og kom med fjollede kommentarer. Jeg fik også en rigtig lang snak med ham om aftenen.
Nu hjalp det jo også, at vi havde en god tolk i Svend Christensens svigerdatter, som er japaner.

hej Stig,

Dengang i Kobe var helt tilbage i 1972, så det er nogle dage siden. Det var nu både skrabemetoderne - det der med at sidde med armene understøttet på den flytbare støtte som selve dreje processen. Jeg viste MEGET lidt om trædrejning dengang (Sejlede som maskinmester), men var meget imponeret over den kompetance de gutter viste, og ikke mindst deres storsmilende villighed til at vis deres kunst.

Det der med træ har du jo helt ret i, de har sikkert brugt alt hvad de traditionelt har brugt i Japan gennem de sidste 4-500 år. Sakekopperne med den specielle lakkering er jo specielt smukke - og vanvittigt dyre idag. Almindelige mennesker dengang drak Sake af de samme kopper, dog uden lakkering, og til det brug var Cedertræet velegnet. jeg fik fortalt at indersiden af de ulakkerede kopper blev behandlet med 2-3 lag oksetalg og så til sidst blev al overfladetalgen kogt af igen, så der kun var nok tilbage til at koppen ikke "lækkede".
(Saken bliver jo varmet op til ca. 40 C når den serveres, og jeg har drukket mange glas Sake af trækopper når man sad og hyggede sig med Shusi, Shasimi osv. ,. Var det eny kop man fik, smagte Saken ikke helt så godt - drak man af en "gammel" kop, var smagen særdeles fin)

Det er egenligt meget morsomt for mig selv at komme til at tænke på hvad jeg så dengang. Selvom jeg ikke kan deres teknikker overhovedet, bruger jeg idag hovedsageligt skrabeteknik, men på en simpel måde - men sjovt er det det jo.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Selve lakken, der bruges til urushi arbejder( urushi er det japanske navn på lakken, eller rettere på træet, som leverer den) er en historie for sig.
Det er saften af Træet Rhus verniciflua, som samles og inddampes.
De plantekyndige blandt jer vil genkende navnet Rhus fra hjortetakstræ eller sumak, som hedder Rhus typhina. Det er samme familie.
Lakken er extremt giftig i sin rå form, og giver bl.a. et meget voldsomt udslæt ved hudkontakt.
Når den er afhærdet, er den ugiftig, omend nogle mennesker kan få en svag allergisk reaktion til den. Selve lakeringen er en kompliceret proces, som kan tage op til 3 år for de bedste emner. Derfor bliver de også ret dyre. Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt at jeg gav 800 kr. for den sakeskål, jeg købte.

hej,

Hvis nogen er interesseret i processen omkring "Japansk lakkering - alle 50 punkter, tag et kig på:

http://www.urushi-kobo.com/process.html

Så bliver man ikke alt for forundret over prisen, og det er også spændende at se hvor fint skålen er drejet/forarbejdet.

De kan bare det der

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262