hej Jens og Kaj,
Om Bonzai staves med Z eller S ved jeg faktisk ikke, men husker fra mange år tilbage i Japan at det var stavet med Z - når japanerne skulle skrive BonZai med vore bogstaver. Derfor er det jo ikke sikkert at det staves/udtrykkes på samme måde med deres/kinesiske tegn.
Kaj: det er rigtigt at Robinie, og for den sags skyld Eg og mange andre træsorter er gode til at modstå kontakt med jord. F.eks. er den Australske Jarra (Kæmpemæsigt og meget rødt træ) brugt i udbredt grad til sveller i England før i tiden, ligesom Eg er blevet udbredt anvendt.
Problemet med så at sige alle træsorter er at der sker en kraftig nedbrydning i jordfladens top, hvor fugt/udtørring/nærringsomsætningen er størst, og her er bakterier og svampe mest aktive (muldlaget/Husmus). Man ser jo ofte at nedgravede stolper "brækker" lige i jordskorpen, mens resten, både under - som over jorden er sunde og fine.
Det er nok præcist derfor at Bons(z)ai skålene har et problem, netop fordi vækstjorden er næringsrig (for svamp/bakterier), og at der er varierende fugt tilstede som fremmer næringsomsætningen - og så er svampen/bakterierne ligeglade med hvor maden kommer fra, det kan ligesågodt være træet i skålen som næringsstofferne i jorden.
Det der med at skifte jorden 2 - måske flere gange om året har jeg hørt om, og fik forklaret af en pasioneret Bons(z)ai Indonesisk kineser (hans kinesiske navn var Ming som betød Kejser, men i Indonesien må man ikke bruge Kinesiske navne, så han havde også et Indonesisk navn til daglig brug).
Han og fruen brugte "oceaner" af tid på Bonsai planter, og netop omplantning skulle være en væsentlig parameter for at få planten/træet til at vokse så langsomt som man ønsker, og dermed er det jo (for dem) et mål i sig selv at "nusse" omkring planterne så nogen af dem måske bliver ældre end dem selv, og så går i arv.
Jeg fik engang et stykke af en Bonsaistamme af en Fyr (Pinus Sylvestia) som var så tætvokset at man skulle se årringene under microskop. Så vidt jeg husker var stammer omkring 130 år da der skete et eller andet, og den gik ud
Stykket havde en diameter på omkring 6 cm, og det stykke jeg fik var omkring 8 cm langt.
Jeg havde stykket liggende i mange år, men har den ikke mere.
_________________
Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262