Vi havde tidligere diskussioner om våd- eller tørslibere til drejejern. Min mening er at tørslibere er hurtigere og bedre, men laver et forbandet svineri, især under afretning af stenene.
Nu har jeg mere eller mindre løst problemet:
En sugekasse tilpasset slibestenen med en billig støvsluger fra Onkel Harald - 250 kr plus forhåndenværende stumper.
Vedhæftet fil:
Slibestøvsuger 1.jpg
Her kan hele arrangementet ses. jeg laver senere en samlet strømforsyning, så slibestenen og støvslugeren starter og stopper med den samme kontakt.
Vedhæftet fil:
slibestøvsuger 2.jpg
Sugekassen sidder bare bag slibestenen, med huller der passer. Der er ikke gjort noget særligt ved at tætne, da der er rigelig undertryk i kassen, så lidt udenomsluft har ingen betydning.
Vedhæftet fil:
slibestøvsuger 3.jpg
Der er lavet huller igennem kassen, så firkantrøret til min Oneway Jig kan passere igennem. Heller ikke her er der gjort meget ud af tætning.
Idéen er til fri afbenyttelse, og det kan sikkert gøres mere elegant. Støvslugere larmer lidt, så det kan være at der skal bygges en støjdæmpende kasse omkring den på et eller andet tidspunkt.