Hej herinde!
Jeg håber jeg kan bruge mit første indlæg herinde på noget der ikke har med trædrejning at gøre. Faktisk har jeg slet ikke en drejebænk
Til gengæld har jeg netop bygget mig en CNC-fræser - mest som et "kan-jeg-det"-projekt - og det kunne jeg så nogenlunde. Nu er jeg dog som en hund der netop har fanget en bil - hvad skal jeg så! Ind til videre har jeg prøvet mig med pladeudskæringer og indgraveringer - med skiftende held.
Det gode ved at komme til at ødelægge en masse af de ting man laver er at man får mulighed for at eksperimentere med noget andet! Så nu vil jeg gerne prøve at behandle de skilte og skrammeltræ jeg får lavet mig, for at lære lidt om finish.
Jeg har fræst krydsfiner, spånplade, eg, lærk indtil videre, men håber også på at ramme i andet hårdt træ hen af vejen. Det eneste olie jeg har er noget rå linolie. Det bliver også ganske pænt, men det er jo blot et udtryk ud af mange mulige man kan ramme.
DERFOR: Kom meget gerne med gode forslag til hvordan i opnår pæn finish på jeres træprodukter. Tænker også gerne sortpigmenterede olier (bland selv eller færdigblandet?).
Hvis nogen af jer har malet på jeres ting tænker jeg også at i har haft behov for at behandle med et eller andet så malingen ikke trænger igennem hvor den ikke skal hen - hvad har i brugt der?
Træ fræst i rest vinduesplade i limtræs-eg. Efterfølgende med lidt rå linolie:
