Agerbundsen skrev:
Om ståluld:
Det kan ikke undgås at der kommer nogle meget små stålspåner på emnet, så det dur ikke med træ som eg og robinie med et højt indhold af garvesyre, da stålet giver sorte pletter efterhånden. Det er også noget risikabelt med lyse træsorter som bøg eller ær, da spånerne kan ses og giver overfladen en lidt grumset udseende.
En syntetisk skuresvamp er nok bedre, men jeg har ingen idé om hvad de indeholder af slibemiddel.
Jesper, jer har brugt ståluld i snart 25 år uden nogen af de problemer, du nævner.
Men, jeg påfører første gang olie med en hvid " Skuresvamp" som Dorch & Danola sælger i ruller til inegn verdens penge. Den svarer ca til korn 320, har de oplyst.
Når første påførsel er hærdet efter et par dage, og de småfibre, som har rejst sig da olien i dem oxiderede og derved udvidede sig, skal slibes af, bruger jeg ståluld 0000, svarende til korn 1000.
Da er overfladen allerede lukket af olien, så eventuelle frafaldne spåner sætter sig ikke i træet. Desuden får den et pust fra kompressoren inden anden gang olie påføres, denne gang med ståluld.
Som sagt, metoden har fungeret fint for mig. Jeg mindes ihvertilfælde ikke at nogen her, dig selv inklusiv, har punket mig for pletter eller grumset useende ( På mine drejeemner, altså. Personlig ser jeg ret grumset ud, især om morgenen).
Jeg har aldrig været tilhænger af metoden med at tvære en hærdende olie hårdt i, tørre af og så mene at det var det, selvom metoden har fået mange tilhængere på forum de senere år.
Det vil altid forekomme fiberrejsning i mere meller mindre grad, så en mellemhærdning med efterfølgende slibning/oliebehandling er IMO nummer 1.