www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

At dreje sin første skål
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=9&t=6806
Side 1 af 1

Forfatter:  JeppeA93 [ 07 dec 2015, 22:37 ]
Titel:  At dreje sin første skål

Hello folks!

Jeg har et problem. Skålen er drejet i pæretræ - 200x200x50mm (ca).
Den skal bruges til - lidt fredagsguf, vindruer eller hvad man nu ellers kan finde på at smide i sådan en 0-serie skål :)
Kan jeg blot bruge alm. bordplade olie? Eller skal jeg op i en speciel olie?

Mit problem er: der er for det første kommet nu grimme mærker indvendigt fra sandpapiret (fra 80-220).
Dernæst er der nogle 'ender' der er knap så pæne. (se billede 2-3). Her er jeg interesseret i: Hvorfor opstår de? Og hvordan kan jeg gøre dem pæne :)

Vedhæftet fil:
Fil_003.jpeg

Vedhæftet fil:
Fil_001 (3).jpeg

Vedhæftet fil:
Fil_000 (3).jpeg

Forfatter:  Lars Linde [ 08 dec 2015, 00:31 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

Hej

Prøv at se denne video

Den forklarer på glimrende vis det, som du viser på billede 2 og 3.

Mht. billede 1:
Du kan enten have trykket for hårdt på sandpapiret, eller sprunget et par kornstørrelser over!?

Forfatter:  Agerbundsen [ 08 dec 2015, 05:17 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

Her er en anden video, som måske er lidt nemmere at gå til:

https://www.youtube.com/watch?v=qnym1IyOPgE

Slibesporene er fordi du trykker for hårdt, kører for hurtigt, springer korn størrelser over eller bruger sløvt sandpapir - eller alt det tidligere nævnt.

Du kan sagtens bruge alm. bordpladeolie.

Forfatter:  martin_r [ 08 dec 2015, 08:49 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

Sandpapir af ringe kvalitet kan også være med til at ødelægge et ellers godt projekt.

Forfatter:  JeppeA93 [ 08 dec 2015, 10:29 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

Sandpapiret er fra den lokale trælast (DeWalt papir).
Selvom jeg bruger korn 80, synes jeg ikke jeg fjerner specielt meget materiale. Jeg håbede på at jeg kunne fjerne sporene med det.

Det er nogle gode videoer. Jeg prøvede lidt i morges inden jeg skulle afsted, men turde ikke tage for meget af skålen. Desværre uden at det blev bedre.
Jeg bruger et platte jern (rundt) og vendte platten så jeg havde en ny skarp side, men jeg vil også understrege at det ikke var meget jeg tog. Måske 1-2mm.

Indvendigt er det der hvor årene mødes at skaden er sket.
Udvendigt er det lige efter knudepunkterne.

Forfatter:  Agerbundsen [ 08 dec 2015, 10:58 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

Jeppe,

Læg lige mærke til at når du ser på videoer fra dygtige drejere, ser du kun plattejern til indvendig udhuling af vaser med en meget lille åbning. Du må se at få fat i nogle kvalitetsdrejerør og lære både at bruge dem og at slibe dem.

Gem de plattenslagerjern væk til du engang ikke kan nå med noget andet.

Forfatter:  JeppeA93 [ 08 dec 2015, 12:35 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

Jeg har forskellige u-jern, men platte er nemmere at bruge (Hørt, jeg skal på drejekursus) De andre jern smutter nemt og og laver grimme mærker :/
Desuden synes jeg det er nemmere at lave kurver med en rund platte :) (men igen, det kræver naturligvis øvelse at bruge de andre jern) :)

Forfatter:  Per Sepstrup [ 08 dec 2015, 13:26 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

Hej Jeppe.
Jeg kan forstå på det foregående, at du har brugt en skrabe teknik, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt. Ved en skrabe teknik kan det ikke undgås at rive op i endetræet. For at undgå de kraftige oprivninger af dit endetræ skal du lære at bruge et U-rør med den rigtige slibning. Med et U-rør får du en skærende effekt, der begrænser oprivningen.Dernæst starter du slibningen med sandpapir typisk vil korn 100 eller 120 være et godt udgangspunkt. Det er vigtigt du får slebet alle oprivninger og spor efter drejerøret/sandpapir væk inden du går til den næste kornstørrelse. Bliv ved indtil du er nået til korn 400. Anvendelse af sliberunddeller på en boremaskine er anbefalelsesværdigt og letter arbejdet.

Forfatter:  DenKedelige [ 08 dec 2015, 14:54 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

Og når der ovenfor tales om ikke at hoppe kornstørrelser over,
så *kunne* en rækkefølge se sådan ud:

120 - 150 -180 - 240 -320 - 400

Slibelærred er betydeligt nemmere at arbejde med end tyndt
sandpapir.
Mine første forsøg på skåle blev fyldt med sorte nister
fra billigt Onkel Harald-papir, der ikke var beregnet til træ.
Så lærte jeg dét!

I takt med at man bliver skrappere med drejejern og kommer
væk fra skraberne, så kan man hyppigt starte lidt længere oppe
i tallene - men stadig ikke hoppe nogen over.

VH, Lars

Forfatter:  JeppeA93 [ 08 dec 2015, 16:20 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

Der er ikke andet for end at jeg må prøve igen - jeg har heldigvis et stykke æbletræ i samme dimension.

Jeg skal vedlægge et billede i aften af nogle af mine jern :) Jeg kan ikke få samme profil som producenter har (på vådsliberen) - altså ikke hele vejen rundt :) Men det kommer senere

Forfatter:  martin_r [ 08 dec 2015, 16:28 ]
Titel:  Re: At dreje sin første skål

husk at slibe dine jern hyppigt!

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/