| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Stabilisering af blødt træ http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=9&t=6686 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | KH Traedrejning [ 15 okt 2015, 17:21 ] |
| Titel: | Stabilisering af blødt træ |
Hej derude! Jeg ligger inde med store mængder af knudret elmetræ. Desværre er meget af det meget blødt, så det ligefrem støver, når jeg drejer i det. Jeg har forsøgt flere ting for at stabilisere, er nu nået til at smøre den færdigdrejede, men ikke pudsede, skål ind i vandglas. Dette i håb om at kunne pudse uden at dele af skålen forsvinder helt. Er der nogen her, der har erfaring i dette eller andre metoder?? Jeg har prøvet skibslak, epoxy, snedkerlim uden megen held. Den færdige skål skal helst kunne tage mod olie. Mange hilsener Knud |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 16 okt 2015, 05:53 ] |
| Titel: | Re: Stabilisering af blødt træ |
Du kan prøve med en sanding sealer, enten celluloselak baseret eller shellak. Køb skellak i blonde eller blegede flager og opløs i ren sprit - ikke husholdningssprit, men enten bioethanol til brændere eller karburatorsprit. Brug forholdet 250 gram flager Per liter sprit, men lav ikke mere end du kan bruge på et halvt års tid. Hvis du ellers vil være med herinde, er det en god ide at udfylde din profil med hvor i landet du bor. |
|
| Forfatter: | Christian TH [ 25 okt 2015, 19:14 ] |
| Titel: | Re: Stabilisering af blødt træ |
Kan man skalere forholdet 1:4 og lave f.eks. 25g shellak til 100 ml ethanol? |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 25 okt 2015, 19:19 ] |
| Titel: | Re: Stabilisering af blødt træ |
Christian TH skrev: Kan man skalere forholdet 1:4 og lave f.eks. 25g shellak til 100 ml ethanol? Selvfølgelig kan du det. Det er ikke så kritiskt, der bruges både halvt så meget shellak flager til at grunde med og dobbelt så mange til at lakere med, som politur. Ved stuetemperatur skal du regne med at det tager et døgn og lidt omrystning/omrøring at opløse flagerne. |
|
| Forfatter: | traesnitteren [ 25 okt 2015, 20:22 ] |
| Titel: | Re: Stabilisering af blødt træ |
Jeg har lige konstateret at vacuumimprægnering med resin er meget effektivt. Havde noget meget porøs elm. Det var så porøs at jeg ikke turde spænde det op i patronen. Efter stabilisering var det hårdere end frisk træ. Et billede af en stump der lige er færdigdrejet og behandlet med H-olie |
|
| Forfatter: | kajesor [ 26 okt 2015, 18:56 ] |
| Titel: | Re: Stabilisering af blødt træ |
Kan du ikke lige forklare lidt om, hvad resin er for en størrelse, jeg har læst om, at det bruges til stabilisering, men har aldrig fundet ud af, hvad det egentlig er. Kan det købes herhjemme? Dyrt? |
|
| Forfatter: | 254254John [ 26 okt 2015, 20:47 ] |
| Titel: | Re: Stabilisering af blødt træ |
Hej Kaj Her er en beskrivelse / film om hvordan man stabiliserer træ https://www.youtube.com/watch?v=WGEQstQ ... TuPxIh_vzt https://www.youtube.com/watch?v=uvII1FTm3YM Stabiliserings væsken Resin købte jeg hos nedenstående firma, forsøgte at købe det i USA, men de sender ikke væske med fly til Europa. 3 lt.Resin med porto og 19 % moms = 146,03 € Starbond Europa Servicebüro Gerhard Christmann Bergmannstrasse 8 D 65203 Wiesbaden Tel: (49) 0611 - 60 15 03 Fax: (49) 0611 - 96 00 133 http://www.starbond-europa.de e-Mail: infoservice@starbond-europa.de USt.-ID: DE 210 1033 79 http://www.starbond-europa.de/advanced_ ... 8&x=4&y=11 ----------- Grunden til at jeg søgte oplysninger om stabilisering af træ, er at jeg har lidt mose eg som er meget porøs, det kan ikke spændes op i bænken. Det jeg mangler for at stabilisere træet er en beholder af 12 mm acrylplade en vakuumpumpe, og en lille bageovn "jeg må ikke låne den i køkkenet" Det er en opgave jeg vil lave her til vinter. Hvis det lykkes skal jeg nok lægge det ind her på forummet. Mvh John |
|
| Forfatter: | traesnitteren [ 26 okt 2015, 20:54 ] |
| Titel: | Re: Stabilisering af blødt træ |
Det resin jeg bruger er en tokomponent klar væske. det har en pot-life på 3-6 måneder efter blanding. Det fås ikke i DK, men skal købes i Tyskland eller USA. Prisen er ca 45 euro pr liter. Stabiliseringsprosessen er lidt tidskrævende. Træet skal være helt tørt. Det tørres færdig i ovnen ved 90 grader. Når det ikke taber mere i vægt slukkes ovnen, og når det er ved at være afkølet skal det i vacuumkammeret. Hvis det ikke kommer i kammeret med det samme skal det opbevares i en lufttæt plasticpose, så det ikke suger fugt fra luften. I kammeret skal det holdes nede af enten noget metal eller en plastplade der spænder mod siderne. Der hældes resin i så der er mindst en cm over træet. Så skal der vacuum på stille og roligt. Når luften suges ud af træet skummer væsken meget, så man tager det stille og roligt så væsken ikke kommer i pumpen. Når der ikke kommer flere bobler -1 til ca 3 timer- udlignes trykket stille og roligt. Derefter pakkes emnerne ind i alufolie og kommes i ovnen der er forvarmet til 90 grader. Skal hærde ved 88- 93 grader i et par timer. Hvis træet ikke er helt tørt kan det boble i væsken i halve eller hele dage fordi vandet koger ud af træet når det er under vacuum. Jeg kører med et tryk på -0,95 bar. Resinen hedder Stick Fast. Mange mener at det er det samme som det der hedder Cactus Juice. |
|
| Forfatter: | kajesor [ 27 okt 2015, 10:29 ] |
| Titel: | Re: Stabilisering af blødt træ |
Tak for jeres svar. Video nr. 2 har jeg set før. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at arbejde med det. Det er ren nysgerrighed, men jeg synes, det er spændende. Jeg fik for mange år sdien en meget billig bageovn på et loppemarked. Det er den type, hvor der er to kogeplader ovenpå ovnen. Det hele var møgbeskidt, men det er der jo råd for. Den fungerer stadig fint. |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|