www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Behandling af Kuksa
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=9&t=4403
Side 1 af 1

Forfatter:  iLoveCarving [ 11 jul 2013, 18:13 ]
Titel:  Behandling af Kuksa

Hej alle i trædrejende personer. :)

Jeg er ganske ny her, har læst indlæggene om regler og opfordringer - og vil straks forsøge at få billede og navn på profilen osv. Jeg er ikke en drejer må jeg erkende, men snitter og har gjort det i mange år. Og har nu af og til overvejet at lave en (ved ikke hvad i kalder det) manuelt og ikke elektrisk drevet drejebænk.

Jeg stødte på dette fantastiske forum i en søgning efter oliebehandling af en kuksa, og håber derfor at i kan være behjælpelig med et svar på mit spørgsmål, selvom det jo ikke er et drejet fad, men begge dele kan jo ske at komme i kontakt med mad og lign.

Sagen er den at jeg har lavet en del kuksaer igennem tiden og forsøgt mig med forskellige behandlinger. Jeg har brugt de almindeligt forekommende olier fra køkkenet, valnøddeolie osv.
Jeg synes dog endnu ikke at have fundet den perfekte behandling af især kuksaerne. Skeer er noget andet, men jeg overvejer en hærdende olie for at beskytte træet bedst muligt mod eksempelvis kaffe, som jo virkeligt sætter sine spor. :D

Har i et bud på en god forseglende behandling af sådan en kuksa? hærdende eller ikke hærdende, jeg er åben overfor alle input. Eneste betingelse (og bekymring) er selvfølgelig at det skal holdes egnet til fødevarer osv. da den skal bruges meget.

På forhånd mange mange tak. :)

Forfatter:  DenKedelige [ 11 jul 2013, 19:26 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Der er sikkkert andre uvidende end mig, der må en
tur forbi Google for at finde ud af at en Kuksa en en
same-vildmarks-drikkekop:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/aa/Kuksa.jpg/350px-Kuksa.jpg

Jeg har ikke umiddelbart andre forslag end noget heftig lak,
hvis du vil drikke varm kaffe af koppen. En gang valnøddeolie
eller lignende vil sikkert kunne holde fint, hvis det udelukkende
er vand, du vil drikke af den, men varme væsker + olie, hærdende
eller ikke-hærdende, det ville jeg ikke løbe an på.

Som du ser, er vi flere, der er for generte til at bruge vores eget fjæs
her på forum, men klik på "Brugerkontrolpanel" oppe i højre hjørne
og klik på Profilindstillinger i menuen til højre, så kan du fylde et navn
og et hjemsted ind, der gør normalt folk *endnu* venligere og hjælpsomme.

VH og velkommen til,
Lars
PS: Skal vi ikke også have lov at se et billede af en eller flere af dine Kuksa'er? :)

Forfatter:  BjoernA [ 11 jul 2013, 19:55 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Hej, og velkommen til.

jeg arbejdede i mange år for et Norsk firma, og mødte dengang mange som håndskar Kuska'er - hovedsageligt i Birketræ, men også en del som skar dem i Ask (Løn) i Syd Norge.

jeg har set eksempler på Kuskaer skåret i kirsebær også, men en fælles ting for dem alle var : INGEN OVERFLADEBEHANDLING.

Enhver form for olie, lak vi ændre smagsoplevelsen af det men hælder i Kuskaen, og det er næsten 100 % sikkert at en nyskåret Kuska ikke bliver tæt af en sådan behandling.

Jeg har derimod set at man kogte kuskaen (skåret i Birk), og de blev rimeligt tætte ret hurtigt efter en gang kogning. mange revnede hvis de efterfølgende tørrede for hurtigt.

Jeg har også set kuskaer blive kogt i konsentreret Birkesaft, som jo indeholder en del sukkerstof, og de blev tætte, og særdeles velegnede til at drikke the (med lidt hjemmebrændt blandet i) ;)

Omkring skeer ogl lign.: jeg tror det mest almindelige er at bruge Canaubervox som påføres og poleres ind i træet. canaubervox er 100 % naturprodukt og er desuden særdelse vandresistent og slidstærkt.

Jeg skal ikke gøre mig klog på den højere Kuskavidenskab, men du kunne da kigge mod Norge og Finland hvor der må findes en masse viden om dette emne.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 11 jul 2013, 20:40 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Ask hedder ikke løn på norsk.
Lønn er det samme som vores spidsløn acer platanoides

Jeg har selv jobbet i Norge som ung, og som trænørd lærer man sig naturligvis træernes navne på værtslandets sprog.

Forfatter:  BjoernA [ 11 jul 2013, 22:00 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Ups, jeg var ikke klogere, alle kaldte Ask for løn - så det tog jeg bare for givet. Godt man kan blive klogere.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 11 jul 2013, 22:41 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Da jeg startede som skovarbejder i 1976, var der mange af de gamle i faget, som ikke kendte træarterne.

De skelnede mellem, løv og nål, underart NÅL: rødligt ved, eller hvidt ved. Færdigt arbejde.

Det syntes jeg var enormt pinligt, så jeg satte mig for at lære alle navnene.

Da jeg senere begyndte at oplære folk, introducerede jeg reglen: " Dræb aldrig noget, du ikke er på fornavn med!"

Så mine elever scorer altid top point på skovskolens artsbestemmelse prøve.

Det lyder nemt, ikke sandt?

Så prøv at gå gennem en eng i maj med en kratrydder og hold jer til ikke at slå noget ihjel, I ikke er på fornavn med.

Forfatter:  BjoernA [ 11 jul 2013, 23:24 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Citat : Det lyder nemt, ikke sandt ?: jeg siger bare : Længe leve Risørs Træbogen, som dummer man sig ikke alt for tit.

Forfatter:  ErlingSj [ 12 jul 2013, 01:10 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

stig bredsgaard skrev:
... som trænørd lærer man sig naturligvis træernes navne på værtslandets sprog.

og
stig bredsgaard skrev:
Jeg foretrækker de latinske navne, ...


Kan man deraf slutte, at du har arbejdet en del år i Vatikanstaten? :o

Forfatter:  kajesor [ 12 jul 2013, 11:28 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Herligt Stig med alle de navne du rabler af dig. For mig er det naturligt, at man kan navnene på de ting, man arbejder med, med det var ret umuligt, når man høstede enghø i ungdommens dage. Desværre er det med tiden blevet sværere for mig at huske alle de navne.

Forfatter:  DenKedelige [ 12 jul 2013, 13:33 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Jeg sad og gloede lidt på nettet i et forsøg på at finde
et bud eller to på, hvordan folk "imprægnerer" sådan
en Kuksa-ting, så den kan holde til lang tids brug uden
at blive misfarvet..
Én af hjemmesiderne omtalte, hvordan man inden man
tager den i brug lægger den i blød i stærk... >tada<
kaffe!
:?


VH, Lars

Forfatter:  BjoernA [ 12 jul 2013, 15:11 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Når talen falder på hvordan man (måske) kan få en Kuksa tæt, er uendelighedens valg jo til rådighed.

jeg har igennem tiden - med stor overbevisning hørt om bl.a følgende "Ufejlbarlige" metoder (BL.a)

1: Kaffe, neddyk kuksaen totalt i KOGENDE KAFFE i ca. 20 min, og læg den derefter i varmt - rent vand, og lad den køle helt af. metoden skal evt. gentages flere gange.
2: The, samme procedure som (1)
3: Kernemælk : Neddyb Kuksaen i varm kernemælk i et døgn. Læg den derefter i lunt vand, og lad den køle ned. Afvaskes i rent vand, og tørres ud i en papirpose med tørre træspåner. (Spånerne skal skiftes ofte for at forhindre mugdannelse)
4: Kog en "hvedevælling" og neddyb Kuksaen i vællingen, og lad den "småsimre" i vællingen i ca 3 timer. Tag derefter Kuksaen op og lad den køle af - UDEN af afvaske den. lad den stå et døgns tid, og skyl den derefter grundigt af i KOLDT vand, og lad den tørre helt - uden træk og i skyggen.
5: Kog Kuksaen i saltvand (svag kogning) uden låg, så saltkonsentrationen stiger efterhånden som vandet fordamper. Når vandet er fordampet såpas meget at Kuksaen ikke længere er neddykket, tages den op og lægges i ferskvand i et døgn. Det skal være "håndvarmt vand" og det hele skal stilles således at afkølingen sker langsomt.
Skyl derefter Kuksaen under rindende ferskvand, og stil den til tørring i en papirpose med tørre træspåner. Spånerne skel skiftes dagligt, for at undgå mug.

Der er også andre metoder, men dem kan jeg ikke huske i detaljer mere. Dog en enkelt : Tag 1 del Hjemmebrændt sprit (80-90 % alkohol) og bland det i 1 del kaffe. Fyld Kuksaen op med dette bryg, og efterfyld ofte da blandingen både fordamper, har tendens til at blive drukket, og også at blandingen let trænger igennem Kuksaens vægge, specielt hvis den er snittet "på langs" af træets årer. :D

Forfatter:  iLoveCarving [ 16 jul 2013, 19:59 ]
Titel:  Re: Behandling af Kuksa

Tak for både svar og velkomst! :D

Jeg har også både læst og hørt om alverdens forskellige måder at behandle kuksaer på, hvis overhovedet de behandles. Og har prøvet nogle af metoderne selv, bl.a. kogning i saltet vand mm.

Jeg valgte at spørge her, fordi i måske kunne bidrage med nye foreslag eller metoder, og det kunne i bestemt. Kærnemælken, vællingen osv. er helt ny viden for mig, så det lyder spændende. Og en smule omfattende måske. ;)

Jeg valgte kogningen i saltvand igen, så ser vi. Ellers vil jeg klart prøve kaffe-metoden.

Jeg har fulgt opfordringen og indsat navn mm. og vil bestemt følge forummet her fremover. :)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/