www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

woodturning sculpture kursus
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=9&t=2726
Side 1 af 2

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 12 dec 2011, 00:13 ]
Titel:  woodturning sculpture kursus

Et par fotos fra et fantastisk weekendkursus i Skjern på Husflidsefterskolen, hvor Nick Agar var en meget spændende og udfordrende instruktør i noget, ingen af os havde prøvet før. -men som vi helt sikkert vil arbejde og eksperimentere med fremover.

Forfatter:  ErlingSj [ 12 dec 2011, 06:20 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Du må da meget gerne røbe lidt om hvad teknikken gik ud på

Forfatter:  Torben K [ 15 dec 2011, 20:38 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Jeg var med på kurset - Nick Agar er en god underviser og en rigtig flink mand.

Kurset gik meget ud på overfladebehandling.

Den første dag lavede vi en skål af elm

Her er billeder af min skål (langt fra den flotteste!)

Vedhæftet fil:
P1030269.JPG
Vedhæftet fil:
P1030270.JPG
Vedhæftet fil:
P1030271.JPG


Den næste dag lærte vi om at dreje et relief - vi havde ikke trinløs hastighed på drejebænkene - så vi kunne ikke dreje "out off center" hvilket ellers ville have kunnet give nogle spændende effekter.


Vi satte et stykke firkantet 280 x 280 mm ahorn op og startede.
Til den midterste del anvendte vi et af de her hjul der kan lave dekorationer.
Efter vi havde drejet nogle spor sprøjtemalede vi med forskellige farver spritbejdse.
Vi malede med et lille knækket rør som vi stak ned i bejdsen og pustede i (jeg ved ikke hvad sådan en fyr hedder)
Herefter lavede vi nogle spor med en skæreskive på vinkelsliberen og pudsede malingen væk i nogle felter.

Mit relief kan ses herunder.
Vedhæftet fil:
P1030277.JPG


Sidst på dagen drejede jeg en lille skål i ask og sprøjtemalede den med spritbejdsen hvorefter den fik "Liming Wax" for at få årerne til at stå tydeligere frem.

Resultatet herunder:
Vedhæftet fil:
P1030272.JPG
Vedhæftet fil:
P1030273.JPG
Vedhæftet fil:
P1030276.JPG

Forfatter:  Niels Erik [ 15 dec 2011, 22:47 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Det ser da fantastisk spændende ud.Flotte ting. Hvorfor hører vi først om det kursus nu det er ovre. Eller er det bare mig der sover i timen? :o

Forfatter:  DenKedelige [ 15 dec 2011, 23:29 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Ja, Niels Erik, du sov helt klart i timen - eller i cirka et kvartér, hvor der var annonceret en
pludseligt opstået ledig plads som "en eller anden" fluks kastede sig over.
Og nu viser "en eller anden" så, hvad han fik ud af det! :D

Og det ser GODT NOK spændende ud. Der er ret så mange muligheder, der¨
ligger og venter på at blive udforsket af folk med kreative talenter.

VH,
Lars

Forfatter:  kajesor [ 15 dec 2011, 23:58 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Sikke resultater, der kan komme ud af sådan et kursus. Imponerende.

Forfatter:  tjmanden [ 16 dec 2011, 00:09 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Hej Torben

Det er da vildt flot og dejligt anderledes.

Mvh

Torben

Forfatter:  ErlingSj [ 16 dec 2011, 01:14 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Torben K skrev:
... og sprøjtemalede den med spritbejdsen

Hvordan gjorde du det rent praktisk?
Bare en forstøver med pistolgreb eller noget mere avanceret værktøj?

Forfatter:  Bjarne [ 17 dec 2011, 23:48 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Det ser godt ud Torben.
Og ja, Nick Agar er særdeles dygtig, meget alsidig og samtidig en fin fyr.
Hvis du finder ud af, hvor man kan købe de simple sprøjterør til spritbejse, må du gerne give et praj!
Bjarne

Forfatter:  Torben K [ 17 dec 2011, 23:50 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

art de vos

Forfatter:  Bjarne [ 18 dec 2011, 00:15 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Tak!
Den hedder Fiksativ-sprøjte.
Bjarne

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 18 dec 2011, 22:58 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Air-brush -og teknikken er ganske rigtig en gammel teknik brugt i forbindelse med fiksativ, når man har f.eks. tegnet med kul.
Og i forsættelse af Finn's indlæg synes jeg det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis videregiver sine "tricks" eller "hemmeligheder" lige med det samme - både af hensyn til instruktøren/kunstneren som måske har en væsentlig del af sin indkomst baseret på netop undervisning eller kurser, men nok så vigtigt også for at vi ikke alle sammen straks går i gang med at arbejde i samme retning eller laver noget, som ligner hinanden.
Giv os, der har betalt for -og været på kursus tid til lige at fordøje oplevelsen og mulighed for at arbejde med nye teknikker, før vi deler ud af vores nye viden.

Forfatter:  Bjarne [ 19 dec 2011, 00:27 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Helt enig.
Kunstnerens levebrød er det vigtigt at værne om.
Her er en kunstner, der heller ikke bare øser af sin viden. De ting han underviser i på træffet i danmark, har han arbejdet med i flere år. Jeg så Nick Agar lave de samme ting på et meget dyrt Woodturningscruise i Norge for 3½ år siden.
Hvis I går ind på hans hjemmeside vil I se eksempler på mange nye teknikker, som han har udviklet siden og som han også helt ærligt siger: Dem viser jeg ikke endnu, jeg er nødt til at have hemmeligheder for at overleve. Og de ting jeg viser behøver I heller ikke gå ud i verden for at vise til alle og enhver.
Så jeg er helt enig med dig, Niels.
Nu er det bare sådan at jeg også selv har betalt for et kursus med Nick, og jeg kunne altså bare ikke finde ud af, hvor jeg kunne købe denne lille hjælpedims. Derfor mit spørgsmål til Torben.
Bjarne

Forfatter:  BjoernA [ 19 dec 2011, 00:33 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

nilsfrederiksen skrev:
Air-brush -og teknikken er ganske rigtig en gammel teknik brugt i forbindelse med fiksativ, når man har f.eks. tegnet med kul.
Og i forsættelse af Finn's indlæg synes jeg det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis videregiver sine "tricks" eller "hemmeligheder" lige med det samme - både af hensyn til instruktøren/kunstneren som måske har en væsentlig del af sin indkomst baseret på netop undervisning eller kurser, men nok så vigtigt også for at vi ikke alle sammen straks går i gang med at arbejde i samme retning eller laver noget, som ligner hinanden.
Giv os, der har betalt for -og været på kursus tid til lige at fordøje oplevelsen og mulighed for at arbejde med nye teknikker, før vi deler ud af vores nye viden.



Hvis ovenstående er en - mere generel holdning til dette med at dele ud af sin viden,(Ikke sagt at man absolut skal gå de "professionelle i bedene), men selv de professionelle deler jo trods alt ud af deres viden (mod betaling selvfølgelig), og dermed "udvandes" de "hemmelighedder jo trods alt), skal jeg bare nøjes med at konstatere at jeg så hermed lukker bogen for ca. 35 års erfaringer og udviklingsarbejde med træ, lak, olie, lim osv, og så har forum ligesom mistet sin værdi for mig langt hen ad vejen, og jeg vil nøjes med at kigge med fremover.

Forfatter:  Bent Karlsen [ 19 dec 2011, 01:56 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Jeg er enig med Bjørn.
Hvis man fortæller om et kursus og hvad man har oplevet, kan det på dette skrevne medie ikke blive så nøje beskrevet at det ikke er nødvendigt for læseren at tage på kursus. Tværtimod kan en beskrivelse af kursus være en inspiration for os læsere til også selv at deltage i efterfølgende kurser.
Hvis man ikke vil fortælle lidt om sit kursus, men bare fortælle at man har været afsted hører det nok ind under "smalltalk" eller bare lidt snak over hækken til naboen eller bare "fordøje" i stilhed.
Bliv endelig ved med at øse af dine erfaringer Bjørn.

Forfatter:  Rasmus [ 19 dec 2011, 08:11 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

der er forskel på at dele og dele ud. dele ting man selv har efraret og kan er en ting men at tage andres arbejde og teknikker og skrive dem i detaljer er noget andet.Jeg deler gerne ud af det jeg kan og har lært alle tips og triks, men .... jeg har da nogen teknikker som jeg ikke kaster ud som handler om hvordan jeg kan producere store mængder på meget kort tid det er ikke relevant for andre end dem der vil konkurere med de varer jeg sælger i store mængder.

Bjørn Ret skal være ret du dele heller ikke alle hemmelighederne ud noget gemmer du til dig selv og det er da ok. slet ikke at dele er måden hvorpå ingen vinder noget, men at holde nogen ting til de kurser man selv laver er noget andet, det er jo så viden man kan tilegne sig alligevel.

Forum er for at dele viden masser af det så alle kan blive bedre.

Forfatter:  BjoernA [ 19 dec 2011, 10:20 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Dette her drejer sig, for mig ,ikke om "Woodturning sculpture kursus", men egenligt om hvordan andre som her på forum har taget aktivt del i at bruge deres viden/kunnen i relevante sammenhænge - og som de har gjort UDEN at tage væsentlig betaling for et "kursus" i f.eks drejeteknikker, slibning af jern, langsdrejning, brug af special jern, træ- og træs egenskaber ect., når man skriver sammen her på forum eller mødes til hyggelige træf rundt omkring.

Den holdning Bjarne giver udtryk for er for mig at se en direkte "nedgørelse" af det frivillige islet omkring den hyggelige hobby som trædrejning er - og som - i det mindste får mig til at trække mig "småbukkende tilbage" - jeg har lidt svært ved at se et forum i "2 lag" fremover.

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 19 dec 2011, 14:00 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Med risiko for (igen ?) at blive misforstået; selvfølgelig er et forum som dette for at vi kan dele erfaringer og tips, så hensigten med mit indlæg var kun at påpege, at der da - selvfølgelig - er nogen enkelte tips og tricks man måske godt kan forsvare at holde for sig selv, mens man med god samvittighed kan dele en masse andet med andre.
Min daglige undervisning og mine kurser er vel i bund og grund en vidensdeling/erfaringsspredning - kald det, hvad man vil - hvor man vel også gemmer en smule til sig selv, så netop mine produkter ikke bliver som alle andres. Eller andres ikke bliver som mine.
Så jeg er altså enig med Rasmus, selv om jeg ikke ønsker at dette skal udvikle sig til en diskussion for eller imod udveksling af idéer på forum.

Forfatter:  Bjarne [ 19 dec 2011, 14:29 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Kære Bjørn.
Jeg ved ikke om du deler ud af specielle oplysninger, der påvirker dit levebrød eller kommer med oplysninger der har betydning for tidligere arbejdsgivere. Hvis du gør det, synes jeg du skal holde lidt igen.
Jeg troede bare, at du deler nogle af dine mange erfaringer med vi andre og det er der mange der er glade for.
Fortsæt endelig med det.
Jeg tillod mig bare lige så stille at gøre opmærksom på, at hvis en kunstner har fundet en speciel måde at løse et særligt problem eller har fundet et udtryk, som han bruger til at lave de ting han sælger og som er det han lever af, er han i sin fulde ret til at tilbageholde viden. Hvis han på et kursus løfter en flig af sine specielle kundskaber, behøver vi ikke med det samme at fare ud i fuld offentlighed og fortælle alle detaljer.
Dette skal ikke udvikle sig til en diskussion om det rigtige i at give ideer og tips her på Forum.
For selvfølgelig fortsætter vi med det!
Jeg Fortsætter, som den naive amatør, gerne med at dele erfaringer med alle dem, der har lyst til at dele.
Mvh
Bjarne

Forfatter:  DenKedelige [ 19 dec 2011, 19:02 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Har vi ikke fat i to forskellige ting her?

Førstehåndsviden - altså noget, man selv har fundet på, udviklet eller hvad det nu hedder
er vel et af dette forums vigtigste ingredienser. Lige fra små, praktiske tips til lange vejledninger og opskrifter.
Viden og erfaringer gavmildt delt har den effekt, der så fint er beskrevet med
"Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!"

Hvis folk har produktion og dermed også produktionshemmeligheder, som de skal leve af, så
beholder de selvfølgelig dem.


Andenhåndsviden - altså at videregive viden, man har fået fra andre, hvad enten man har betalt
for den eller ej... "Forbud" bliver sågu svært at håndhæve! Og endnu sværere at gradbøje. Hvis man viser
frem, hvad man har lavet, så er man jo allerede i gang med at videregive.

Jeg har de sidste godt 15 år levet af at videregive viden, som jeg dels har fra andre, dels selv har
"udviklet". Jeg ville blive pizzasur, hvis nogen I SMUG filmede det og lagde det ud på nettet,
for min UNDERVISNING er mit produkt. Derfor er der enkelte ting, jeg ikke uddeler på skrift men
nøjes med at vise og forklare. Det er dem, jeg "lever af".

Men jeg tager da for givet, at folk går ud på deres arbejdspladser bagefter og lærer fra sig til højre og venstre!

VH,
Lars

Forfatter:  Torben K [ 19 dec 2011, 19:34 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Nu har jeg læst mit indlæg mange gange med de mest kritiske briller jeg kan finde.

Jeg kan simpelt hen ikke se at det ikke er til kursusholderens fordel med anbefaling af kurset og fremvisning af produktet som en appetitvækker.

Efter Finns indlæg skyndte jeg mig at slette den specifikke fremgangsmåde for bronzeskålen - men altså - to dages intensivt kursus kan ikke beskrives på ti korte bullets.

Hvis jeg manglede beskrivelser af overfladebehandling på skrift er der masser af muligheder ved at kigge i tidsskriftet Woodturning - det er bare overhovedet ikke det samme som at lære det i praksis.

Mvh Torben

Forfatter:  Niels Erik [ 19 dec 2011, 19:43 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Som man råber i skoven får man svar. Dette må så være untagelsen der bekræfter reglen. Ingen svar .
Hvis man lægger noget ud på forum må man vel også forvente at man får nogle spørgsmål om hvordan tingene er lavet.
Og hvis man laver kurser i det, kan det vel næppe være en statshemmelighed.

Forfatter:  DenKedelige [ 19 dec 2011, 20:31 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Jeg kan absolut heller ikke se noget kritisabelt i det, du har skrevet, Torben.

Tværtimod så jeg det som en begejstret reklame for at deltage i et fremtidigt kursus
med en højst inspirerende instruktør.

VH,
Lars

Forfatter:  BjoernA [ 19 dec 2011, 20:56 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Puh-ha, jeg var eller tæt på at tro at jeg totalt havde misforstået et eller andet, men Niels Eriks's kommentar :Og hvis man laver kurser i det, kan det vel næppe være en statshemmelighed., sætter vel tingene på plads. :)

Forfatter:  boatbuilder [ 19 dec 2011, 22:17 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

BjørnA ja puha jeg troede lige det samme som dig,men giver dig fuldstændig ret i Niels Erik sætter hovedet på sømmet ;)

Forfatter:  Alan Christoffersen [ 19 dec 2011, 22:47 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

BjoernA skrev:
Puh-ha, jeg var eller tæt på at tro at jeg totalt havde misforstået et eller andet, men Niels Eriks's kommentar :Og hvis man laver kurser i det, kan det vel næppe være en statshemmelighed., sætter vel tingene på plads. :)


BjørnA, du har om nogen nydt godt af dette forum i forbindelse med det omfattende salg af dit H-olie, syntes du ikke at det er dobbelt moralsk når du ikke vil fortælle hvordan du laver det? Især efter din kommentarer i denne tråd.

Andre har ikke sagt det direkte, men det vil jeg gerne: Jeg har betalt for et kursus for at få noget inspiration og lære nogle nye teknikker, hvis andre vil have adgang til de samme ting, så må de købe et kursus, eller udvise mere opfindsomhed end jeg magter, eller brug mere tid på nettet end jeg gider.

Forfatter:  BjoernA [ 19 dec 2011, 23:31 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Misundelse er ikke en klædelig ting Alan, men hyg dig alligevel, du kan jo bare bruge alle de fine recepter du fortalte ville overgå H-olien, og du er, ligesom enhver som kommer forbi, velkommen til alle de andre recepter jeg har lagt ud til almindelig brug, hvis man er interesseret - og, i den sidste ende findes der jo et utal af andre produkter som du kan eksperimentere med.

Som du også kan se af nogle af de ovenstående indlæg, har "kunsteren" jo retten til lidt hemmeligheder. ;)

Forfatter:  BjoernA [ 20 dec 2011, 00:12 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Jeg har selv "leget" en del med "toning/airbrush teknikker" igennem årene, og lærte, specielt i USA, en del forskellige teknikker. det er faktisk ikke så svært, men igen, man må respektere "kunstrene" og ikke afsløre deres hemmeligheder, så derfor bare lidt henvisning til det basale maskineri:

1: Er en lille "Airbrush", som jeg så i Harald Nyborg i dag. ca. 90 kr. den virker perfekt :)
2: En trykluftregulator fra Biltema. den koster ca. 200 kr, og sammen med sprøjtepistolen, lidt forskellige roterende stålbørster, roterende pudsehoved og friktionsskiver (polering af træet), samt lidt 3/8" slange, er man såmænd hurtigt igang.
3: Har man også en håndbetjent slibemaskine (Vinkelsliber) eller lignende, kan man jo også profilerer træet.

Forfatter:  Bjarne [ 20 dec 2011, 01:15 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Torben, du har absolut intet forkert gjort. Heller ikke de 10 bullets var forkert at skrive!
Jeg forsøgte at sige, at det ikke er ny viden, der er kommet frem om overfladebehandling. Eftersom det allerede blev vist for 5 år siden, og mange andre drejere har brugt samme teknikker endnu længere tid og skrevet bøger om det, har den interesserede drejer længe haft muligheder for at tilegne sig den viden om emnet, han er interesseret i.
Jeg har såmænd også selv eksperimenteret og vist eksempler her på Forum.
Det er ikke nogen statshemmelighed!
Og Torben, du har ret: Det er først når man prøver i praksis, man forstår en lille smule af det.
Og Niels Erik: Selvfølgelig skal der spørges og svares. Jeg har skrevet 726 indlæg her på Forum om ideer, teknikker og andet, og stort set altid besvaret eventuelle spørgsmål.
Det vil jeg fortsat gøre. Ligesom alle de drejere, jeg kender, altid er villige til at forklare næsten hvad som helst.
Vi skal bare huske at der er forskel på proffer/kunstnere og vi glade amatører. Jeg kunne aldrig drømme om at udbrede viden om smarte produktionsteknikker, som Rasmus lever af, eller nye tiltag som en god kunstner gerne vil holde for sig selv lidt endnu.
Torben jeg er glad for at du fortalte, hvor jegt kunne købe den lille dims til 25,- kr.
Jeg har lært at anvende en lille flig af dens muligheder på et par kurser og jeg tager gerne et mere, hvis der engang bliver luft i budgettet. Det er fantastisk at kigge den professionelle/kunstneren over skulderen.

- Og så har jeg faktisk drejet en aberøv idag!
Den er måske ikke så pæn ( Min kones første kommentar) og det er i hvert fald ikke kunst! Men I får den at se alligevel med mindre censuren sletter den p.g.a. grimhed.
Bjarne

Forfatter:  Bent Karlsen [ 20 dec 2011, 02:27 ]
Titel:  Re: woodturning sculpture kursus

Hej Bjørn.
Det er altid spændende at læse dine indlæg om både det ene og det andet. Dine opskrifter hænger ude i mit værksted og bliver brugt jævnligt.
Man kan mærke at dine sko ikke er mindre end dine fødder når man læser dine skriv til os :D

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/