www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=9&t=2725
Side 1 af 1

Forfatter:  Jesper81 [ 11 dec 2011, 23:57 ]
Titel:  Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Hejsa.

Jeg har et spørgsmål ang. træfarve efter brug af vaselinolie.

Det er nemlig sådan, at jeg har to Børge Mogensen-slædestole i eg, hvoraf den ene på ærmlænene havde et par skjolder, som jeg i forgårs forsøgte at fjerne vha. at påføre opvarmet vaselinolie og det ser ud til, at det er lykkedes at få pletterne væk.

Men nu har den ene stols armlæn så fået en noget mere gylden/mørk nuance end den anden efter brug af olien, og jeg vil derfor høre, hvornår jeg sådan cirka kan forvente, at olien er "væk" igen, så træet tilbage ved sin oprindelige farve?

Er det noget, jeg kan/skal gøre for at speede processen op? Indtil videre har jeg kun poleret træet med en klud og siden hen vasket armlænene med vand og brun sæbe.

Tak for hjælpen :)

Mvh.
Jesper

Forfatter:  renefriborg [ 12 dec 2011, 00:20 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Hej
Det var måske det du skulle have gjort fra begyndelsen, for jeg mener at nogle af de stole er sæbe behandlet fra starten.

Forfatter:  BjoernA [ 12 dec 2011, 01:10 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

.

Forfatter:  ErlingSj [ 12 dec 2011, 06:22 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Alternativt kunne du jo give resten af stolene samme behandling så de blev ens.

Forfatter:  BjørnB [ 12 dec 2011, 08:50 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Undskyld, men er det ikke en fejl når i skriver 'brun sæbe'?
Brun sæbe er højalkalisk og udtørrer træet. Jeg håber at det er sæbespåner I mener.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 12 dec 2011, 09:29 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Mener også du har ret BjørnB.
Brun sæbe udtørrer træet ... det må være sæbespåner.

Forfatter:  Jesper81 [ 12 dec 2011, 10:23 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

TAK FOR ALLE DE FORELØBIGE SVAR - og ja, det er desværre vand og brun sæbe, vi har brugt en enkelt gang, men det er så slut nu.

Jeg må erkende, det faktisk piner mig lidt, at træet er blevet så relativt meget mørkere end den oprindelige farve, så det er umiddelbart ikke et alternativ også at behandle den anden stol for at opnå samme resultat.

Fremgangsmåden som BjoernA beskriver lyder til at være meget grundig og sikkert også rigtig, men når man skal gøre det udendørs, bor på 3. tredje sal og som regel kun har tid, efter mørket er faldet på, overvejer jeg om noget helt andet kunne være en mulighed:

Den opvarmede vaselinolie "lå" på armlænene i ca. 10 timer, inden det blev tørt af og poleret med en klud, så jeg ved ikke, hvor langt det er trængt ned i træet. Men kan det være en løsning at slibe det ned eller vurderer I, at det vil være for besværligt eller at resultatet vil blive dårligt? Så kan man evt. efterbehandle med hvidolie - eller hvad? Og hvad vil I bruge til nedslibningen?

Jesper

Forfatter:  BjoernA [ 12 dec 2011, 10:56 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Det er fuldstændigt korrekt med evt brug af sælbespåner - men - man skal lige huske på at sæbespåner også er alkaliske, og dermed har en langtidsvirkning på træet - og ikke mindst farven specielt på Eg. desuden har alle former for sæbe den egenskab at det "harsker" (oxiderer), og dermed skal vedligeholdes over tid.

Enhver form for olie/lak/polish vil gøre træet mørkere, så hvis målet er at genoprette "Den lyse Eg" som stolen sikkert var fra helt ny, er det nok ikke lige et job man laver på 3'sal.

Du kan forsøge at pudse træet med sandpapir korn 320, efterfulgt af korn 400. Du vil nok opleve at sandpapiret "lukker/fyldes op" lynhurtigt, og at du dermed kommer til at bruge en del. Det er hovedsageligt gammel sæbe og fedtrester som fylder sandpapiret, men, det største problem er nok at det er særdeles vanskeligt at pudse træet "i bund", da den opindelige behandling er trængt temmeligt dybt ned i træet. Hvor dybt kan jeg ikke sige, men det skulle ikke undre mig om det ikke drejer sig om mindst en til 2 mm. Dette betyde også at du nok vil se områder som fremstår lyse ved siden af områder hvor den gamle behandling er trængt dybere ind, og som fremstår mørkere.

Så, "at the end of the day" kunne man jo overveje om stolene ikke skulle have lov til at vise den patina de har fået over de sidste mange år. ;)

Når man diskuterer evt. brug af stærke kemikalier, som bl.a sæbelud oa, skal man have stærk fokus på sikkerhed, og tage de nødvendige forholdsregler for ikke at komme til skade selv, eller at beskadige sine omgivelser.

Forfatter:  steffen [ 12 dec 2011, 11:33 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

De stole jeg har set og rørt ved, var lakeret,
Der kan komme hvide pletter i laken på grund af fugt / alkohol,
det kan fjernes på 2 måder.

1. varm pletten op med en vatpind der er væddet med sprit,
varm ikke mere end pletten er væk, så fugten under laken er fordampet, men vær forsigtig,
lakken kan brænde af, det må den ikke,
puds efter med en let olieret blød klud.

2. her skal der bruges lidt knofedt, man tager en blød klud med, ja , tandpasta og smør pletten ind,
så kommer polerarbejdet, det kan tage lidt tid , men det hjælper.

Som sagt, det er kun på lakeret ting det kan lade sig gøre.

jeg har selv brugt tandpastametoden på et møbelværksted.

Forfatter:  ErlingSj [ 12 dec 2011, 12:30 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

I sin tid rensede jeg brun lak/bejdse af mine egetræsmøbler. Dengang brugte jeg brintoverilte til at lysne med. Kunne det være en løsning?
(Jesper: Dette indlæg er ikke en vejledning, vent på kommentarer fra specialisterne)

Forfatter:  BjørnB [ 12 dec 2011, 13:16 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

I stedet for opløsningsmidler, kunne man bruge 'trærens' fra f.eks Faxe eller TripTrap. Trærens er beregnet til at rense træ for olier og sæber før ny behandling. Når træet er tørt vi det fremtræde lysere end før behandlingen. Det er muligt at du skal give træet et par lette strøg med kort 400.
Alternativt kunne du bruge grundrens/malerrens. Her vil jeg anbefale en 'frimærkeprøve' først. D.v.s. at man renser et stykke på størrelse med et frimærke et sted der ikke er så synligt.
OBS: Følg brugsanvisningen på dunken.

Forfatter:  BjoernA [ 12 dec 2011, 14:04 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Man kunne jo også håbe på at netop de 2 stole - designet af Børge Mogensen IKKE var lud/sæbebehandlet, og som Steffen skriver bare har fået et par gange lak.

Jeg tror nu ikke det er tilfældet med netop den type stole, hvis de da er så gamle som jeg tror de må være (d.v.s senest fra 1960'erne til , måske, begyndelsen af 1970'erne), for dengang (har jeg fået fortalt) blev netop den slags lud/sæbebhandling til EGETRÆ udviklet.

Der var jo nogle som jo markedsførte "Hvidskuret EG", og igen, hvis jeg husker rigtigt, var Franks & Søn A/S, Hillerød, meget på forkant i den udvikling

Efter at "Teakperioden" blev til historie, ændrede design og overfladebehandling sig meget, især da de - dengang - meget moderne 2 komponente laktyper vandt indpas. Så der måske en mulighed for at dine stole er lakkerede, hvis de er yngre.

HVIS de er lakkerede, kan du pudse dem ned til rent træ, men det ændre ikke på at du nok må forsøge at opsuge så meget af vaselineolien som muligt.

Skal stolene så genlakkeres vil jeg foreslå at du finder en prof lakkeringsgut, som kan udføre den afsluttende pudsning og lakkering.

Forfatter:  Jesper81 [ 12 dec 2011, 15:20 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Igen - tusind tak for jeres input.

Jeg er idag blevet fortalt, at brug af brintoverilte skulle være godt til afblegning af træ, ligesom ErlingSj også nævner, kan jeg se. Jeg fik at vide, at jeg skulle påføre det med fint sandpapir og det skulle gøres "vådt i vådt", som vedkommende sagde. Bagefter skulle jeg tørre af med køkkenrulle.

Hvad siger I til det?

Og såfremt det nu vitterlig er en god idé at bruge det, kan jeg så gå direkte igang eller skal jeg give træet lidt mere hviletid? Det er jo kun et par dage siden, at jeg gav stolene vaselinolien.

Jesper

Forfatter:  BjoernA [ 12 dec 2011, 15:55 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Brintoverilte er IKKE just velegnet til større flader på 3´sal. Pas gevaldigt på. Særdeles god ventilation er absolut nødvendigt. Gummihandsker og beskyttelsesbriller SkAL anvendes, og hvis resten af tøjet skal "overleve" i tilfælde af stænk eller andet uheld, er et gummiforklæde at anbefale.

Og så ændre brintoverilet ikke på at du stadig har noget vaselineolie siddende i træet som brintoverilte ikke kan opløse/fjerne.

Forfatter:  BjørnB [ 12 dec 2011, 16:17 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Du bliver nødt til at gå baglængs i forhold til det du har gjort.
Du har påført olie, ergo skal det neutraliseres først.
Det gør du med det jeg, eller BjørnA har foreslået.
Hvis du sørger for noget udluftning, sker der ikke noget ved at rense et par armlæn med benzin, bare du ikke ryger samtidig.
Når træet er helt tørt - næste dag, skal du beslutte dig for næste trin.

Forfatter:  Jesper81 [ 12 dec 2011, 20:12 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Hej igen.

Jeg valgte at smutte i Silvan og købe en gang trærens fra Trip Trap, som jeg nu har givet stolen en ordentlig tur med. Efter et par timers tørring ser det ud til, at stolen er ved at være tilbage ved sin oprindelige og ønskede farve. Dog er den blevet lidt ru efter trærensen.

Imorgen, når stolen er helt tør, har jeg tænkt mig give den lidt med sandpapir - og hvad foreslår I så derefter...? Umiddelbart tænker jeg, at den vel skal ha en form for behandling, men samtidig vil jeg også gerne ha, at træet forbliver lyst, så jeg er lidt varsom med, hvad jeg skal bruge.

Jesper

Forfatter:  BjørnB [ 12 dec 2011, 21:38 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Jeg ville overveje at give den den anden stol samme tur, altså en gang triptrap. Hvis de så er ens i fremtoningen, ville jeg give dem sæbespåner.

Forfatter:  Kemi-Hinge [ 17 dec 2011, 10:57 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Hej der
Uden kendskab til din stol så har jeg været i samme problem, da jeg fandt en BM stol og en BM sofa i en container. Begge var knækket i rammen undersædet, og sofaen trængte til en efterspænding.

Stolen havde fået lidt vind og vejer på dette tidspunkt så jeg..
1) Til sidde puderne af.
2) Vaskede hele stolen med en skure svamp og en gang sæbevand, Det fjernede hele/alle belægninger, pletter, finger fedt osv.
3) Ædeletræs olie 4 gange med 3-5 dage imellem.
4) Samle og nyde.

Stolen er formentlig værdiløs efter behandlingen, men den holder røven fra gulvet og den ser flot ud.

Mogens

Forfatter:  Kaj Petersen [ 17 dec 2011, 11:57 ]
Titel:  Re: Hvornår/hvordan får træet sin oprindelige farve tilbage?

Jeg siger det samme som BjørnB

Lav en god opløsning med sæbespåner og varmt vand. Ca. 1 dl. sæbespåner til 1 liter varmt vand.
Når blandingen bliver kold bliver den grødagtig, og skal kaseres
Vask stolen men lad være med at tørre den af ... gentag afvaskningen flere gange med et døgns mellemrum.
Når du har vasket stolen en fire fem gange, venter du igen et døgn, og vasker stolen med en mild opløsning.
Ca. 1 spsk. sæbespåner til 1 liter varmt vand. Her bruger du opløsningen i en opvredet klud og tørrer stolen grundigt af, og fjerner alle synlige sæberester fra overfladen ..
I alle de sæbeopløsninger du bruger, skal du sikre dig at sæbespånerne er helt opløst. Brug et piskeris, og gerne kogende vand.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/