www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Salamiakbehandling af robinie.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=9&t=213
Side 1 af 1

Forfatter:  Kaj Petersen [ 11 aug 2008, 22:58 ]
Titel:  Salamiakbehandling af robinie.

Hej.

Jeg tror det var Stig der et sted skrev noget om at ryge robinie med 3 db. salmiakspiritus.
Hvor længe skal det stå i dampen for at farven trænger ordentligt ind... og hvad med efterbehandling.
Jeg har en skål jeg har drejet færdig af tørt robinie, slebet til korn 240...
Regnede med at sætte den i en plastkasse med låg og lade den stå med en skål 3db salmiak et par døgn... derefter slibe til korn 320 og oliere med et eller andet... og polere.

Jeg har for mange år siden behandlet egetræ på den måde med salmiak, men ved ikke helt om det er samme fremgangsmåde med robinie.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 12 aug 2008, 18:39 ]
Titel:  Re: Salamiakbehandling af robinie.

Det vil være en stor fordel at bruge en glasplade som låg, så Du kan følge farveudviklingen.
Robinie bliver grønlig, hvis det ryges let og går derefter over i grønsort og til sidst næsten sort.
Den grønne farve er så speciel, at den er værd at prøve at ramme.
Husk at skålen bliver mørkere, når den får olie.

Forfatter:  BjoernA [ 12 aug 2008, 19:03 ]
Titel:  Re: Salamiakbehandling af robinie.

hej,

salmiakspiritus har en gevaldig evne til at ændre farven på næsten alle slags træ. man skal lige huske at det jo er BASISK og at virkningen kun kan neutraliseres med SYRE, men man skal lige vide hvad man laver.

det er mange olietyper/voxtyper som har lav ph-værdi (syretal), og det kan i mange tilfælde betyde at farveændringerne bliver utilsigtet svag/stærk - med andre ord uberegnelig.
(der findes også typer som er alkaliske for at det ikke skal være løgn)

Prøv f.eks at behandle et stykke EG (masser af garvesyre i træet) med salmiak. det er nogen gange ret morsomt at se hvad der sker.

en anden uønsket virkning er hvis man har limet på sit emne, og f.ek har brugt en vandfast PVAc lim. Det kan man få nogle sære farvespil ud af, ikke altid hvad man ønskede sig.

God fornøjelse for dem som ønsker at lege med dette. jeg kunne ikke drømme om engang at prøve. :( :(

Forfatter:  Kaj Petersen [ 16 aug 2008, 11:16 ]
Titel:  Re: Salamiakbehandling af robinie.

Ja, jeg forsøgte mig lidt frem, og det er ikke sidste gang jeg prøver salmiak og træ
Vedhæftet fil:
Robinie_salmiak_01.jpg

Skålen er af robinie, drejet og slebet til korn 240, salmiakdamp i ca. 12 timer... afdampet et døgn, slebet til korn 400, danish oil 2 gange og poleret med en tør klud.
Vedhæftet fil:
Robinie_salmiak_02.jpg

Forfatter:  stig bredsgaard [ 16 aug 2008, 12:18 ]
Titel:  Re: Salamiakbehandling af robinie.

Man kan osse vælge den langsomme måde at ammoniakbehandle på.
I "en dag ved Bænken" viser jeg nogle vinpropper. Den helt til venstre i det sidste billede er drejet i ammoniakbehandlet egetræ.
Træet er fra en stor hul gren med en lækker knude på, som knækkede af en gammel fredet eg. Grenen var ½ fuld af flagermuselort, og ammoniaken fra "guanoen" har gennem årene givet træet en dyb mørk lød.

På et tidspunkt skulle jeg fjerne en gammel hul eg, som stod langs en vej. Den var blevet så skør, at der var fare for at kronen ville bryde sammen og falde ned på vejen.
Da jeg skar forhugget, var veddet helt mørkebrunt, så jeg vidste med det samme at der boede flagermus i træet.
Istedet for at fælde det, hvilket dybest set er imod loven, da flagermus er en fredet art, tilbød vi at fjerne toppen af træet gratis.
Nu står den 1½ meter tykke stamme med lidt smågrene på og kan være et godt hjem for flagermusene i mange år frem.
Der var jo alligevel ikke noget godt drejetræ i den hule stamme!

Forfatter:  Rasmus [ 16 aug 2008, 13:51 ]
Titel:  Re: Salamiakbehandling af robinie.

jeg har selv været på den med egetræ og salmiak, lavet af nogen pinde jeg fik fra Anders, det er noget der bliver brugt til mikro sildebesgulv. for småt til ret meget men limet sammen, 2 dampede og to lyse boret ud og lavet til en kuglepen ... meget meget lækker.. smider billeder på når jeg ar tiden til det...

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/