BjoernA skrev:
Ps: Kommer til at tænke på at det nok er mange år siden jeg har set Hemlok i Europa som er stort nok til en drejet håndvask. Suk
Den her står på Frijsenborg skovdistrikt i det Jydske.
Der kunne nok blive en håndvask eller to ud af den.
Desværre har den ikke oldgrowth karakter, så den er ikke ret holdbar, størrelsen til trods.
Hemlock eller tsuga hedder på dansk skarntydegran.
Et lidt spøjst navn, som egentlig også mest skyldes en fejltagelse:
På Engelsk betyder Hemlock skarntyde, men s det på Amerikansk er navnet på Tsugaen.
Så da de første kom hertil, fik man blandet de to ord sammen, så det blev til skarntydegran.
Lidt lissom en kalkunand, som har fået sit navn, fordi den hedder turkey duck på engelsk.
Det gør den altså bare ikke fordi den ligner en kalkun, men fordi den kommer fra Tyrkiet!
En anden mulighed med håndvasken var at lave den ud af en stor blok vandfast krydsfiner af en pænere slags, limet med vandfast lim, og så give den 227 lag skibslak.
Den ville ikke slå sig, så lakken ville holde en god tid.
Hvis man så lavede en fals i bunden af vasken, passende til spændepatronen, kunne man let sætte den i bænken og fjerne den gamle lak/slibe overfladen igen.
Store blokke finer er ret nemme at arbejde i, limen tager bare skæret på jernet.
Jeg har drejet store presseforme til lamper i oplimet birkefiner.