www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Sandpapir og slibelærred
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=9&t=123
Side 1 af 1

Forfatter:  Kaj Petersen [ 22 apr 2008, 20:05 ]
Titel:  Sandpapir og slibelærred

Hej

Hvor skaffer I alle sammen jeres sandpapir eller slibelærred fra. Hvilke mærker er de fortrukne, og så videre?

Jeg synes at meget af det man kan købe er noget skrammel. Stod den anden dag med en lille skål i hånden,
som jeg ved var helt glat og fin efter korn 180, trods det var der en stor ridse i bunden, efter den var slebet færdig med 600. Det fik mig til at tage et stykke billigt korn 240, og kigge det efter med en lup. Jeg kan bare sige, at der var
stor forskel i størrelsen på de små sten. Tror nogen af dem kunne være korn 60 eller 80.

Jeg vil godt høre lidt om jeres erfaringer.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 22 apr 2008, 21:15 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Hvad enten man bruger papir eller lærred, skal man sørge for at det ikke lavet med lim, som tåler varme.
Før i tiden var sandpapir lavet med hudlim, så når det blev varmt under slibning af roterende emner, faldt kornene af.
Lærred er, forudsat der er tyndt blødt lærred, ikke så tilbøjeligt som papir til at lave "knæk" som kan lave striber.
Der er meget forskel på lærred, jeg bruger selv Awuko KT 62 W ( fra Danola) den har en tilpas blødhed til trædrejeri og en korntæthed,så den ikke fyldes for let.
I slibelærred til lak og metal sidder kornene tæt, fordi der ikker er problemer med "clogging" pga. harpiks.
Det er en fordel at bruge et underlag, når man sliber. Det skåner hånden og gør det nemmere at undgå at slibe dale.når man har pudset skåle en hel dag, er der ikke meget hud tilbage på fingrene.
Nogle bruger et stykke læder, selv foretrækker jeg nogle foampads, som anvendes ved polering af autolak.

Forfatter:  BjoernA [ 23 apr 2008, 16:41 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Hej,

Bare en go "tommelfingerregl" omkring valg af slibeparir/lærred etc.

Til Hårde træsorter(Bøg/eg, Ahorn, asiatisk hårdtræ etc) :sandpapir/lærred med "Coated" siliciumkorn.

Til Bløde (Fyr, Gran, Hickory, El, Kirsebær etc: Sandpapir/lærred med "åben" limning - Herved reduceres risikoen for at overfladen lukker. ( På store pudsemaskiner i træindustrien bruger man "coated" slibebånd til Fyr/gran - men her er der tale om meget tørt træ med RM omkring 8%), og det er der jo ikke så mange af os som bruger ;)

En anden grundregel er : Lad ikke bænken køre for hurtigt, 400 - 600 o/min er i de fleste tilfælde nok. (Husk på at pusdsestøver skal kunne komme væk fra pudseoverfladen - man kan sammenligne den ophobning som så let sker med aquaplanning på en bil i regnvejr - kommer vandet ikke væk "sejler" bilen og der er ikke kontakt. Det samme gælder slibning, "skøjter" slibepapiret højt hævet over træet bliver pudsningen derefter - masser af fuger, ridser, hulninger/toppe, og et stort arbejde med at rette op på skaderne efterfølgende. Så :

Tryk ikke for hårdt, lad sandpapiret/lærredet gøre arbejdet

En anden ting: Slibning af træ med korn finere end 240 er i mange tilfælde spild at tid og papir, hvis overfladerne skal lakkeres/olieres. Det er vigtigt at man ikke får pudset så fint at overfladerne fremstår pollerede - det betyder nemmelig at det er næsten umuligt at få lakken/olien til at "befugte" træet ensartet, men også at det bliver svært at "coate" fiberrejsningen godt nok med første gang lak/Olie. Så bliver mellemslibningen noget "pullerværk" og anden gang lak/olie bliver en ujævn omgang som man bare bliver sur på.

Det betyder igen bare at det grundlæggende arbejde skal være i orden, er det ikke det vil efterfølgende overfladebehandling bare fremhæve "fejlene" - og det gælder uanset om man bruger lak, olie etc. Husk også: Jo højere glans man ønsker på det færdige emne desto nemmere ses evt "skader" på træet. :(

Der er lige så mange meninger om slibning/pudsning af træ som der er trædrejere, så det drejer sig basalt set om at drage sine erfaringer og vurdere sine arbejdsgange til at gøre tingene så man er tilfreds.

Forfatter:  BjørnB [ 23 apr 2008, 18:00 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Jeg har lige stået med problemet som du kommer ind på her. Jeg har en lille 1018 drejebænk, hvor jeg skal ind forbi 2 afdækninger for at skifte hastighed. Hvad sker der så? Jamen, jeg bruger selvfølgelig altid den samme hastighed - den næsthøjeste! Jeg har lige drejet et kuglepennesæt, og måtte slibe dem om 3 gange, og så er de ikke 112% iorden endnu. :x

Forfatter:  BjoernA [ 23 apr 2008, 20:56 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Hej Bjørn,

Al denne skiften hastighed var stærkt medvirkende til at jeg satte frekvensstyring på min gode gamle Myford ML8. Den er født med 4 trin på kileremstrækket og kunne sættes til et område fra ca. 600 til 2200 o/min. Nu kan jeg regulere fra 0 til 3200 o/min ved kun at skulle skifte et trin på kileremmen. Nu har jeg ikke problemer med slibning (generelt) mere.

For øvrigt: Jeg fandt nogle 50 mm sliberundeller i korn 80 og korn 180 hos Biltema i Næstved som kan sættes direkte på en boremaskine. På lidt større ting er det er stor lettelse til al grovpudsning da man 1: sparre en hulens masse sandpapir, 2: undgår riller, kan slibe effektivt i bund, 3: få alle de løse fibre pudset af da man kan slibe "på tværs" selv om emnet drejer rundt, 4: Også kommer "i bund" over endetræet.

(jeg har senere også set tilsvarende i XLByg og dem som sælger bildele etc. (kan ikke huske navnet)

Forfatter:  stig bredsgaard [ 24 apr 2008, 19:03 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Det var da noget af et spring: fra korn 80 til korn 180 , det kommer vist til at mangle et par kornstørrelser.
En enhåndsvinkelsliber med gummiskive og slibelærredsrondel i korn 120 er godt til udvendig pudsning. Hvis man vælger gummiskiven i 125 mm og sliberondellen i 150 mm får man en bøjelig kant, som ikke laver mærker. Samtidig er skiven flad nok til at man kan sibe kurver med den uden at lave kanter eller dale ( grooves!)

Forfatter:  BjoernA [ 25 apr 2008, 10:12 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Hej,

Det er et stort spring, også for stort generelt, men jeg har fået fortalt at de på biler bruger korn 80 skiven (som er meget stiv) til direkte pladearbejde, og den "fine" type til den sidste slibning inden de begynder at vandslive for mailing.

Jeg bruger selv plastbagstykket til at lime nye rundeller på, og har på den måde lavet mig et "fuldt" sortiment fra korn 80 til korn 320.

Diameteren på 50 mm betyder at jeg kan komme ind i langt de fleste kurver.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 25 apr 2008, 10:25 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Jeg synes personligt at korn 80 er temmelig goft og efterlader ridser der
er meget svære at få fjernet igen. Bruger det kun nødigt fordi det giver en pokkers masse ekstraarbejde.

Drejede lidt i en stump guldregn i går eftermiddag, og var meget omhyggeligt med den sidste finish med drejestålet, og tog kun meget fine spåner. Der kunne jeg uden problem starte slibningen med 150, videre til 240 og deropaf. Slibearbejdet tog mig ikke lang til. Men trået stod også næsten helt skinnende dag jeg skar de sidste spåner.

Forfatter:  BjoernA [ 25 apr 2008, 11:56 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Hej,

Med hensyn til overfladebehandling af træ er der nok lige så mange meninger om dette som derer træfolk som arbejder med disse ting.

Der var engang en klog mand som skulle sælge et produkt(Et bord), og som så fortalte sin potentielle kunde:

Kære frue, kig godt på dette dejlige møbel. det er lavet af et materiale hvor designere og producenter har næsten uendelige muligheder for at skabe ting som både ser godt ud, kan vare næsten evigt, kun bliver smukkere med tiden,er nemt at vedligeholde, og hvor de mennesker som fremstiller alle de dejlige ting materialet giver mulighed for, priser det for at have endnu bedre egenskaber end plastik. Kære frue, det kaldes træ, og har en lang og hæderkronet historie i møbelindustrien"

Der er mange steder i verden hvor højglans er det eneste rigtigt, og her i Skandinavien hælder man nok mest til det silkematte, og mange trædrejre ønsker det "naturlige" udtryk som en god oliebehandling giver.

Det vedhæftede foto er et frugtfad af "flammet Birk" godt frønnet træ som var meget svært at få en rimelig overflade frem på. Fadet er desuden asymetrisk (Længde 29,5 cm, Bredde 17,5 cm, højde 8 cm) og materialetykkelsen er omkring 3 mm på kanten og ca. 6 mm i bunden.
Det er behandlet med en linolieblanding (80 dele rå linolie, 20 % mineralsk terpentin) og er så mellemslebet mellem hvert lag olie påført ( Indtil videre har det fået 5 gange, og skal nok have ligeså meget igen før overfladen er som jeg vil have det)

Den endelige glans skal være lav (omkring glans 20), og overfladen skal være "silkeblød". Den lave glans betyder at alle træets detaljer kommer frem, og man kan se alle de forskellige områder i træet, lige fra det "lidt snavsede/frønnede" til det "honningvarme/Tætte træ, til "indløbene" som trækker sort op igennem hele skålen.

På grund af den asymetriske form er pudsningen et job som kalder på en rolig hånd, og det er her at den gode gamle boremaskine med 50 mm rundeller kommer til sin ret. Ved at lægge den an mod drejelandet kan man styre slibevinkel - og ikke mindst, tværpudsningen, uden at beskadige kanterne.

Det ville være interessant hvis deltagerene her på forum ville bruge deres erfaringer/ønsker etc. til en videre diskution mange gerne vil lære af/dele deres erfaringer ud af.

(jeg tror det er ligesom at diskutere biler, folk bliver aldrig enige, og det kan så rigtig mange så lære af. ;)

Forfatter:  Kaj Petersen [ 25 apr 2008, 12:11 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Hej Bjørn A.

Ja, lad os endelig dele nogle informationer og ideer. Det er jo også hele ideen med forum.

Jeg er sådan indrettet at jeg bare skal eksperimentere med alt muligt. Har forsøgt mig med en lille trekantsliber på bunden af noget ustabilt træ, for at jævne det lidt ud, for jeg fik hele tiden ujævnheder ved håndslibning... det fungerede fortrinligt. Den anden dag fandt jeg sådan en halvblød plast/gummiskive til at montere sanpapir fast i midten, den er nok ca. 100 mm. Den lå i en gammel kasse i vores stald, sammen med en masse forskellige sliberundeller, så det er noget jeg har overtaget fra den tidligere ejer. Der var også et par polerdippedutter med... Den prøvede jeg mig lidt frem med... den er fortrinlig til udvendige rundinger på skåle og hvis den indvendige bund er forholdsvis flad, men for stor til små skåle. Den er ikke så dum til at grovpudse med.

Forfatter:  phnpen [ 25 apr 2008, 16:30 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Jeg bruger kun 120 og 180 eller 240 kan egentlig ikke huske det.. jeg tager bare et stykke, og det er det samme sted hver gang. afslutter eventuelt med 400, og voks, og med mindre jeg drejer kuglepenne, hvor jeg bruger 120, 240, 320 og 400 som smergel, så bruger jeg aldrig andet.. Og 400 er rigeligt inden man polerer en kuglepen, selvom den skal stå med højglans. Det har virket de sidste 2-3 år for mig.. i bund og grund handler det jo om at få den så glat fra start af, at man ikke behøver at slibe særlig meget..

Forfatter:  Carls+nu [ 09 dec 2014, 19:14 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Hej alle brave trædrejere.
Tillad mig at præsentere min virksomhed Carls.nu som er en traditionel grossistvirksomhed, som også har salg til private og mindre virksomheder via webshoppen http://www.carls.nu
Vi sælger alle typer af slibematerialer som bånd, rondeller og slibepapir i ruller. Hertil kommer et udvalg af tilbehør og klodser, dette udvalg er under konstant udvikling, og der kommer ofte nye og spændende produkter til.
Specifikt til trædrejning sælger vi en stor del ruller med ryg af fleksibel lærred (J kvalitet), da vi har et stort indkøb af disse ruller kan vi sælge dem til bare kr. 450,- inkl. moms og frit leveret. Bestiller du 2 eller flere af disse ruller er prisen blot kr. 375,- Se mere på dette link; http://www.carls.nu/sandpapir-i-ruller/ruller-til-metalslibning/sandpapir-i-ruller-100mm-x-50m
Alle vore lærreds slibematerialer på webshoppen, ruller såvel som bånd har en halvåben bestrøning, og resin både i bunden som binding af slibekornene, og i toppen som stabilisering. Dette giver en meget god stabilitet, og lav varmeudvikling.
Hos Carls.nu mener vi virkelig at vi ønsker at sælge til alle typer af kunder, og du finder ikke et "intet salg til private" skilt noget sted.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 51378225, eller e-mail carl@carls.nu hvis du har spørgsmål, eller ønsker til sortimentet.
Selv om du ikke lige kan finde de ønskede slibematerialer på webshoppen, kan vi i de fleste finde hvad du ønsker hos vore dygtige leverandører.

Med venlig hilsen
Carl Agerup Præst, indehaver.

Forfatter:  boegemusen [ 10 dec 2014, 23:19 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

mange nyttige tips :)
jeg bruger klingspor smergelærred ( faktisk beregnet til metal ) i fire trin : korn 80 ,120 , 220 og 400
det tåler ekstrem varme og har for mig en tilpas stivhed/blødhed
desværre kan jeg ikke vise billeder ?

Forfatter:  Agerbundsen [ 11 dec 2014, 04:54 ]
Titel:  Re: Sandpapir og slibelærred

Smergellærred beregnet til metal ofte efterlader mørke striber i de lysere træsorter. Ditto med det billige slibepapir fra Biltema og Onkel Harald. Ofte er selve papiret for stift til at slibe drejeemner med, så et slibelærred beregnet til håndslibning af træ er bedst.

Det er en fejl at slibe for længe med det samme stykke slibemateriale - det blive sløvt og skærer ikke rent efter ret kort tid.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/