www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 26 jul 2026, 06:35

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 13 mar 2011, 04:30 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Hvilken form for rengøring kan en skål behandlet med H-Olie tåle?
Hvordan med kinesisk olie?
Og hvad med en lakeret skål?

Jeg spørger, fordi nogle af ofrene for mine udskejelser ved bænken har spurgt mig, og jeg vidste ikke andet, end at en opvaskemaskine helt sikkert ikke duede.

Men har skålen været brugt til småkager med chokolade, hvordan kan man så gøre den ren uden at ødelægge den (for hver af de tre typer overfladebehandling).

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 mar 2011, 10:14 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
1: H-olie : Er særdeles vandresistent, men også med en god evne til at modstå div. sæber og opvaskemidler (Tensider).

Fedtstoffer har særdeles svært ved at kunne trænge ind i overfladen.

Rengøring: rens overfladen med en opvredet klud med lunkent vand op almindelig opvaskemiddel. Aftør derefter overfladen med en fugtig klud med rent vand, og endelig, aftør den resterende vand som måtte være på overfladen.

Tørring: Stil skålen til almindelig tørring ved alm. rumtemperatur.

Kinesisk træolie: Da denne olietype sædvanligvis giver en temmelig tyk "overfladebelægning", og hærder særdeles hårdt op, skal man være opmærksom på at der kan dannes mikroskopiske "cracks" (svindrevner) i den hærdede olieoverflade.

Opstår disse "revner" - og de kan være næsten umulige ar se, bør man undlade at bruge sæbe/opvaskemiddel til rengøring.
Rens overfladen med en opvredet klud med lunkent vand, og aftør grundigt efterfølgende. Tørring ved rumtemperatur.

Lakeret overflade: Generelt en let aftøring med en opvredet klud med vand. Der må ikke efterlades frit vand (små dråber) på overfladen, da en lakeret overflade sjældent er "diffussionstæt" - men der er enorme forskelle på hvordan diverse lakker er modtagelige for fugt/vand, så det er nok nærmest et spørgsmål om generelt at lade være med at, i det hele taget at lade en lakeret overflade i en skål komme i kontakt med vand. Er rengøringsbehovet stort (fedtede pletter) bør man nok forsøge at "gnide dem af med en tør sugende klud. Nogle lakker tåler sæbe/opvaskemiddel på en hårdt opvredet klud udemærket.

Generelt omkring tørring: Undlad at stille skålen "på hovedet", da der kan dannes kondens inden i skålen, som kan medføre at der - hvis overfladen ikke er 100 % tæt, kan dannes mugpletter under overfladebehandlingen, måske endda på selve overfladen.

Generel vedligeholdelse :

H-olie : En let påføring i ny og næ, vil hjælpe til med at holde slid og glans på "plads", og hjælpe til med at gøre overfladen nemmere at rengøre.

Kinesisk træolie: Kan være svær at vedligeholde uden af afslibe overfladen. Kinesisk træolie er "filmdannende" og der dannes en særdeles hård overflade som, når vedligeholdelse er ønsket, sædvanligvis må pudses for at rengøre til en videre oliebehandling.

Bruges en skål f. eks til "fedtede" ting, er det nok at foretrække at anvende f.eks vindruekerneolie, Valnøddeolie etc til vedligeholdelse. Da disse - ikke hærdende olier, opsuger/fordeler fedtstoffet som er efterladt på overfladen, og gør aftøring lettere, samtidigt med at glansen gendannes/bevares.


Lakkerede overflader kan sædvanligvis kun ledligeholdes ved afpudsning og genlakkering.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 mar 2011, 12:18 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Herligt med et svar på alting på en gang.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team