www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

CA-lim
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=7797
Side 1 af 1

Forfatter:  DenKedelige [ 05 sep 2017, 13:42 ]
Titel:  CA-lim

Jeg har set et tip til brug af CA-lim (sekundlim), som jeg vil bringe videre.
Jeg har kun prøvet ganske kort, men det virkede fint.

Fidusen er, at CA lim hærder ved at noget syre i limen forsvinder.
Skal det gå stærkt, kan man give det et pift accelerator, der neutraliserer syren.

Tippet:
I stedet for at købe accelerator-spray kan man bare bruge natron!

Det fungerer åbenbart også, hvis man vil fylde et lidt større hul op. Man skal bare lime og drysse natron på flere, tynde lag og bygge det op gradvis.
I mit lille eksperiment virkede det fint, jeg gav bare hvert lag et par strøg med korn 240, pustede rent med trykluft og så næste lag.

VH, Lars

Forfatter:  Kai Ingemann [ 06 sep 2017, 12:00 ]
Titel:  Re: CA-lim

CA lim er simpelthen noget, der skal behandles med omtanke, det er MEGAFARLIGT at indånde.
Jeg bruger det selv til små revner, huller og sådan, men nogen bruger det som decideret overflade/finish på penne o.a., det har jeg prøvet, og det virker godt, men jeg har læst advarslerne og bruger aldrig den metode mere.

Forfatter:  DenKedelige [ 06 sep 2017, 16:34 ]
Titel:  Re: CA-lim

Kai, du må meget gerne forklare, hvad det er, der er så farligt ved CA-lim.
Jeg er klar over, at det omtalte syreindhold, der fordamper og giver den krasse lugt også er irriterende for lungerne, hvis man indånder det og ikke sørger for gennemluftning.

Ifølge Wikipedia kan dampene være irriterende og for få personers vedkommende udløse allergi, men når dampene møder fugtige slimhinder, neutraliserer fugtigheden dampene, der bliver ufarlige.
Hverken i USA eller England mener sundhedsmyndighederne, der er grund til bekymring, og det bliver også brugt til "reparationsarbejder" på sår og knogler på både dyr og mennesker.

Men indrømmet, det stinker vældig "kemisk".

VH, Lars

Forfatter:  martin_r [ 06 sep 2017, 17:53 ]
Titel:  Re: CA-lim

I dampene skulle der være en komponent cyanid, hvilket nok ikke er specielt sundt.

Forfatter:  DenKedelige [ 06 sep 2017, 19:03 ]
Titel:  Re: CA-lim

Cyanidacrylat skal angiveligt være lige så passiv/inert som nitroglycerinen i hjertepillerne - grimt familienavn men fredelig.

VH, Lars

Forfatter:  cold hawaii [ 06 sep 2017, 19:39 ]
Titel:  Re: CA-lim

Sikkert ufarligt, men det får fingrene til at hænge allle steder. :lol: :lol: :lol:

Forfatter:  martin_r [ 06 sep 2017, 20:06 ]
Titel:  Re: CA-lim

Fandt dette sikkerheds blad

http://gm.flugger.com/dk/prodsikk.dll?S ... s+udskrift

Hyggelig læsning

Forfatter:  DenKedelige [ 06 sep 2017, 20:45 ]
Titel:  Re: CA-lim

Til sammenligning *sjældne* bivirkninger ved panodiler:

• Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
• Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt læge eller skadestue. Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks kontakte lægen.
• Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.
• Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.
• Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.
• Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.
• Vejrtrækningsbesvær hos personer med anlæg herfor. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
• Ved langtidsbehandling kan muligheden for nyreskade ikke udelukkes. Kontakt lægen.

Pointe: JO, gu' skal vi være forsigtige og sørge for ordentlig ventilation, men det handler om en meget lille risiko og meget få ramte.

...undtagen når det handler om at klistre fingre sammen!

VH, Lars

Forfatter:  martin_r [ 06 sep 2017, 20:47 ]
Titel:  Re: CA-lim

:D fantastisk

Forfatter:  gammel nybegynder [ 06 sep 2017, 21:20 ]
Titel:  Re: CA-lim

Jeg giver Kaj ret!
Cyanidprodukter skal bruges med omtanke!
Det undrer mig at der i databladet ikke står opført at cyanid i kroppen ikke nedbrydes men ophobes, så på et tidspunkt har man fået nok!!!
Kender ikke de specifikke mængder, men der er ingen grund til at spille hasard med helbredet, så undgå indånding og direkte kontakt på huden!

Men at være trædrejer uden at bruge sekundlim det er ikke nemt!

Forfatter:  Kai Ingemann [ 07 sep 2017, 07:41 ]
Titel:  Re: CA-lim

Jeg havde den opfattelse, at der er opløsningsmiddel i som kan give skader mange steder indvortes, bare gennem indånding.
Det andet her er nok ikke bedre.
Jeg har selv prøvet at "coate" kuglepenne med det, og jeg må sige, at jeg meget nemt fornemmede, at det ikke var noget godt, der kom ind gennem indåndingsluften.

Forfatter:  DenKedelige [ 07 sep 2017, 08:00 ]
Titel:  Re: CA-lim

Spændende, det med Cyanid, Ole. Omfatter det cyanidacrylat, som er det, vi møder i CA-lim? De omtalte engelske og amerikanske undersøgelser har formentlig handlet om lige præcis hvad der ophobes i kroppen og ikke hvad der (forbigående) river i næsen.

Jeg lader også selv min næse sortere, hvad jeg føler mig tryg eller utryg ved, f.eks. hærder til polyester og epoxy. I begge de to tilfælde bliver det endelige produkt jo ret harmløst. I dette tilfælde lader det bare til at CA faktisk "kun" er ildelugtende for de fleste og moderat irriterende for ret få.

Jeg har ikke noget ønske om at overbevise nogen, men da jeg selv var overrasket over, hvad jeg formår at læse mig til, så ville jeg dele det med I andre. Enhver må jo bestemme selv, hvad man stoler på.

VH, Lars

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/