www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Guitar
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=6661
Side 1 af 1

Forfatter:  rasmusholmjensen [ 07 okt 2015, 21:06 ]
Titel:  Guitar

Hej,

Jeg har en kollega der bygger elektriske guitarer. Det havde jeg aldrig tænkt på at man kunne gøre selv!

Til det formål skal der bruges en planke på 600x400x50 mm til selve kroppen. Deri laver man så nogle udfræsninger som de forskellige dele monteres i. Han har indtil videre købt kroppene færdiglavede i f.eks. England for et sted imellem 4 og 600 kr/stk afhængig af træsort, en sådan krop er typisk lavet af to stykker træ der er limet sammen. Typisk ask eller valnød.

I dag havde jeg ham så med ude og skære noget Naur, så han kunne få sig et par guitarkroppe i ét stykke. Han var super begejstret og meget optændt af ideen om at lave det hele selv fra bunden. Så istedet for de aftalte to stykker endte han med 3 - han har endnu ikke indset at det kun er begyndelsen....

Spørgsmålet er nu:

1: Er der nogen der har erfaring med at bygge elektriske guitarer? Og gerne vil dele dem?

2: Hvilke andre træ arter vil egne sig til at bygge guitarer af? - jeg er helt blank på det område
Kravene er simple: Det skal være stærkt, hårdt og ikke for tungt. Overvejede pæretræ som man bruger til f.eks. blokfløjter, eller bøg, men jeg er bange for at bøg bliver for tungt.

vh,

Rasmus

Forfatter:  DenKedelige [ 07 okt 2015, 21:32 ]
Titel:  Re: Guitar

Spørgsmål nr. 2: Elletræ.

VH, Lars

Forfatter:  Kaj Petersen [ 07 okt 2015, 21:40 ]
Titel:  Re: Guitar

For mange år siden, besøgte jeg denne guitarbygger; http://www.morch-guitars.dk/, i forbindelse med et filmprojekt.

Jeg husker ham som en meget venlig mand der delte en masse ud af sin viden, og hans udstilling og værksted var noget af det smukkeste og fascinerende jeg har set.

Om han i dag vil dele ud af sin viden, ved jeg ikke, men sådan et sted vil være godt at henvende sig.

I alle tilfælde kan jeg huske han snakkede meget om de forskellige typer træ han brugte, og meget om deres egenskaber både med hensyn til vægt og styrke, men også med hensyn til klang og træets egenklang.

Forfatter:  dueslaget [ 07 okt 2015, 21:41 ]
Titel:  Re: Guitar

Ahorn plejer at være godt musiktræ.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/