www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Opspænding af problematisk skål........
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=6276
Side 1 af 1

Forfatter:  Agerbundsen [ 04 maj 2015, 07:51 ]
Titel:  Opspænding af problematisk skål........

I Hedensted i lørdags, fik jeg et stykke elmeknude som gave fra Peters Drejeri. Det var både en mægtig fin gestus, og samtidig en udfordring! Knuden var godt frønnet og en aflang form med "vorter" på- så hvordan den bedst kunne udnyttes og hvordan den skulle spændes op uden større risici var et godt spørgsmål.

Jeg tog desværre ikke noget billede af selve klodsen, men der er billeder af den her: download/file.php?id=14038&mode=view

Der var alt for store mellemrum mellem vorterne og et hul i bunden, som gjorde det umuligt at lave en vinget skål.

Vedhæftet fil:
Problematisk opspænding 2.jpg

Første opspænding var på en planskive med tre skruer. Bunden var kun plan over a. 240°, så 120° luft under skiven.

Vedhæftet fil:
Problematisk opspænding 003.JPG


Skålen blev til en af mine sædvanlige saltskål form, og der blev drejet en 45 mm diameter, 30 mm dyb tap inden i skålformen. Tappen var rund over ca. 270° og luft for resten.

Skålen blve vendt og spændt op i en #2 Stronghold tower jaw, og bunden drejet ren med en fordybning og igen en 45 mm tap til #2 jaws.

Vedhæftet fil:
Problematisk opspænding 009.JPG


Vedhæftet fil:
Problematisk opspænding 5.jpg


Nu blev den færdigdrejet indvendig, slebet til korn 400, med sanding sealer mellem korn 120 og korn 150. Overfladebehandlet med kinesisk træolie fortyndet med terpentin.

Vedhæftet fil:
Problematisk opspænding 10.jpg


Sidste opspænding i Jumbo Jaws med Champagnepropper, støttet af medløberpinolen til det allersidste skær. færdigbehandlet med olien på bænken.

Vedhæftet fil:
Problematisk opspænding 016.JPG


Vedhæftet fil:
Problematisk opspænding 017.JPG


Der var masser af oprifter under drejningen, hvilket gav mulighed for at prøve forskellen mellem den NR skraber, der midlertidigt bor hos mig og mine standard Thompson skrabere. Der var ikke nogen nævneværdig forskel, heller ikke ved shearscraping. Den drejede overflade var for grov til at et spindelrør med 40° slibning ville få has med oprifterne, men det klarede korn 120 roterende slibeskive.

Endnu en tak til Peter for udfordringen og en mægtig dejlig fø'sda' i Hedensted.

Forfatter:  peters drejeri [ 04 maj 2015, 09:09 ]
Titel:  Re: Opspænding af problematisk skål........

Hej Jesper

Tak fordi du tog udfordringen op og en rigtig fin forklaring med opspænding
Her i Jylland vil vi nok kalde resultatet (det er ikke så ringe endda :o )

Venlig hilsen
Peter

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/