| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| For begyndere: Hvordan man kan lave en lille ske http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=6099 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Jens Reinholdt [ 06 mar 2015, 18:37 ] |
| Titel: | For begyndere: Hvordan man kan lave en lille ske |
Du skal bruge en klods, der ikke er for løst i veddet. Her er det et stykke valdnød med farveforskel mellem splint- og kerneved. Der spændes op i spændepatron. Klodsen drejes rund med skrupstål eller mejsel. Klodsen udhules med den lille detail-gauge. Jernet presses 2 - 5 mm ind i centrum. Derpå føres jernet fra midten mod venstre kant, så materialet skrælles væk. Jernet presses igen 2 - 5 mm i o.s.v. Vedhæftet fil: 03 Udboring start.jpg Vedhæftet fil: 04 Udboring i gang.jpg Når hullet er dybt nok, rettes bunden med en rund skraber, her et gammelt stemmejern. Vedhæftet fil: 05 Afretning af bund.jpg Hullets dybde måles og afmærkes på ydersiden. Vedhæftet fil: 06 Markering af dybde.jpg Ydersiden formes, brug mejsel eller lille detail-gauge. Føl efter med en finger, om vægtykkelsen er ensartet, så den indre og ydre form er ens. Vedhæftet fil: 07 Afretning af yderside.jpg Afsætning af pyntebue kan gøres med mejsel eller lille detail-gauge. Vedhæftet fil: 08 Afsætning til pyntebue.jpg Formning af håndtag gøres med mejsel og lille detail-gauge. Vedhæftet fil: 09 Formning af håndtag.jpg Der slibes, olieres og stikkes af. Vedhæftet fil: 11 Afstikning.jpg Skeen saves over på langs. Kanten slibes og formes på sandpapirskiven Vedhæftet fil: 13 Slibning af kant.jpg Færdig. Vedhæftet fil: 14 Færdig.jpg Venlig hilsen Jens |
|
| Forfatter: | jens6268 [ 06 mar 2015, 18:57 ] |
| Titel: | Re: For begyndere: Hvordan man kan lave en lille ske |
tak for denne lille visning. det må prøves. mon ikke teak træ er egnet. Jens |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 06 mar 2015, 19:55 ] |
| Titel: | Re: For begyndere: Hvordan man kan lave en lille ske |
Flot indlæg Jens. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 06 mar 2015, 21:17 ] |
| Titel: | Re: For begyndere: Hvordan man kan lave en lille ske |
Nemlig. Godt arbejde, IGEN! Havde lige præcis nået at rose og linke til dit skålbunds-indlæg, så kom det her. VH, Lars |
|
| Forfatter: | Jens Reinholdt [ 06 mar 2015, 23:13 ] |
| Titel: | Re: For begyndere: Hvordan man kan lave en lille ske |
Tak for interessen. Ikke balsatræ, men ellers er de fleste træsorter, også teak, brugelige. Det er en type drejearbejde, som ikke koster alverden i materialer, så man har råd til at øve sig lidt, jfr. billedet. Og der er mange, mange muligheder for hvordan de kan se ud. Vedhæftet fil: Mange skeer.jpg Venlig hilsen Jens |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 07 mar 2015, 18:29 ] |
| Titel: | Re: For begyndere: Hvordan man kan lave en lille ske |
Hvis du drejer lidt dybere ind, mellem din bead og ske"hovedet" får du et mere levende udtryk. |
|
| Forfatter: | jens6268 [ 07 mar 2015, 21:26 ] |
| Titel: | Re: For begyndere: Hvordan man kan lave en lille ske |
Det gik da meget godt. |
|
| Forfatter: | Jens Reinholdt [ 08 mar 2015, 00:45 ] |
| Titel: | Re: For begyndere: Hvordan man kan lave en lille ske |
@Jens Det gjorde det. Jeg kan se, at du ikke har brugt bor, men drejejern til udhulningen. Godt gået. @Stig, tjo, min omhyggelighed kunne være bedre. Mit ærinde med indlægget er, at man kan dreje og fremvise andet end skåle. Venlig hilsen Jens |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|