| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og youtube http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=5889 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Trollebjerggaard [ 13 jan 2015, 00:24 ] |
| Titel: | Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og youtube |
Endnu engang tak for et lærerigt forum, der læses med stor glæde... Jeg har nu sat mig for at lære at dreje ved hjælp af dette forum og youtube, lidt af en udfordring. Her kommer lige et billede på min virkelighed: Fik endelig samlet bænken mc 1847 fra trædrejerbutikken, super fed bænk med en rigtig frekvensomformer, så nu skulle der drejes skåle.. Bør måske indskyde, at jeg det sidste lille år har øvet mig på en lille minilathe, hvor det blev til mange penne, Nok om det,- jeg fik savet en god klods til, meget ujævn da jeg ikke har en båndsav, der kan tage denne størrelse på ca. 30 cm i diameter. Klodsen blev fastgjort med skrue i Centrerepatronen og støttet af pinolen..... Så på youtube og se et par videoer om skåldrejning, nu er vi klar... Havde lige glemt, at jeg havde drejet på hastighedsskruen/knappen på maskinen, hjælp jeg var nær blevet slået omkuld, hvilke kræfter. Nu er det at woodturning.dk kom ind i billede, " det er utrolig vigtigt at du vælger en maskine, der kan køre med lave omdrejninger", havde jeg læst at BjørnA havde sagt og skrevet mange gange til andre nye. Det gav pludselig mening, og nu havde jeg faktisk en bænk der kunne køre fra 0 og frem, så tak BjørnA, vi listede nu afsted med ca. 200. Og det lykkes faktisk at få klodsen rettet til trods de mange kanter. Den næste udfordring kom da jeg skulle udhule skålen, det gik bare ikke med mit fingernail jern, ja undskyld udtrykkene, det bliver bedre. Tilbage til woodturning.dk, jeg huske at Agerbundsen havde lavet en skitse over,hvordan jernene kunne slibes med grader og det hele. her fandt jeg et gammelt u-rør, jeg havde fået, det blev nu slebet til 60 grader efter Jespers anbefaling.... Se nu kunne jeg styre at skære skålen ud, tak til Jesper. Vedhæfter lige et par billeder, for at illustrerer, hvad opgaven endte med.... plus et par spørgsmål: 1: hvilke jern er et must at have til skåldrejning 2: Hvor kan man købe en tynd lim til at komme ind i de revner, der måtte være i en drejet skål. Spørger da jeg har set på youtube, at flere gav deres småkrakelerede skåle en meget tynd lim. 3: når man har en knude med en målt fugtighed på ca. 25-30 %, er den så også at betragte som vådt træ tak til alle Jan |
|
| Forfatter: | Jens Reinholdt [ 13 jan 2015, 03:02 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Hej Jan. 1: 2 jern er nok: et u-jern med fingernailslibning. Køb eller lav en jig til at slibe med. Desuden en rundnæset skraber. 2: Skal skålen bruges i husholdningen, er revner en fejl og er ikke værd at beskæftige sig med. Har materialet affektionsværdi, eller er det træ med et særlig smukt masérmønster eller anden skønhed, kan revner være en del af, skal vi sige, det kunstneriske udtryk, og så er man frit stillet, både til at fylde revner med metalstøv, eller at lade dem være. 3: Har du tænkt dig at dreje en skål af din knude? da er 25-30 % at betragte som vådt træ. 12% er tørt. Du bør grovdreje, tørre et årstid og så færdigdreje. Selv om du måler fugtigheden i overfladen til 12%, kan større ting sagtens slå sig. Da grovdrejer man, tørrer en uge ved stuetemperatur, og færdigdrejer så. Her er et par links, som jeg tror du kan bruge: Slibning: http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=235 Grovdrejning: http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=3658 Fjern opspændingstap: http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=122 Venlig hilsen Jens |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 13 jan 2015, 07:23 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Der er en masse godt på YouTube - men også en masse skidt, noget som er direkte farligt. jeg kan sige god for John60Lucas, Lyle Jamieson, robohippy og Capn. Eddie Castelin. Og den skål er du sluppet meget godt fra. Du SKAL have en rundnæset skraber, 25 mm så tyk som mulig, slebet omkring 75°; et drejerør til skåle, 13 mm, slebet med en 60° vinkel og ret lange sider og til sidst et stikstål. Til grovdrejning i vådt træ hjælper et større drejerør, men det er ikke nødvendigt, bare nemmere og sjovere. Hvis du kan forvilde dig herned på Sydsjølund, er du velkommen. Der er nok det meste du kunne tænke dig på mit værksted, og du er da velkommen til at prøve forskellige ting på min bænk i nogle timer. |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 13 jan 2015, 09:49 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Tillykke med bænken og skålen - og dejligt det gik som du forventede. Læs grundigt på de 3 indlæg Jens henviser til, og benyt dig snart af Agerbundsens invitation. Samlet kan det spare dig for mange HUG og ærgrelser (og måske skader). Smut også en tur til Rømersgade træf i begyndelsen af februar. Der vil du møde mange gode drejernisser som har et utal af anbefalinger/tanker/ideer om alt mellem himmel og jord om kring trædrejning (Det er bare skønt Du er selvfølgelig også velkommen her i Ørslev hvis du har lyst. |
|
| Forfatter: | Kai Ingemann [ 13 jan 2015, 10:22 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Tillykke med bænken. Jeg bruger almindelig super lim, som du kan købe i enhver trælast og supermarked til revner. Der er vel ingen købmand i Gudmindrup mere, ellers ville John sikkert have solgt det også |
|
| Forfatter: | Andreas K [ 13 jan 2015, 10:52 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Det er dyrt at købe superlim i 3 eller 5 grams tuber. Jeg fandt nogle 30 grams tuber i den lokale XLbyg, til omtrent samme pris som de små, og den er meget tynd, dvs. god til at trænge ind og udfylde revner. Jeg kan ikke huske mærket, men det hang blandt det billige værktøj (gul farve, ikke Falke). |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 13 jan 2015, 11:28 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Selvfølgelig kan man lære at dreje ved hjælp af dette forum og youtube. I forhold til " de gode gamle dage" hvor jeg lærte mig selv det ved hjælp af et par bøger ( Og nogle 1000 timers øvelse) burde det endda være ret let. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 13 jan 2015, 12:14 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Til små lim-jobs fører Biltema en tynd CA-lim i microtuber til godt 2 kroner tuben: http://www.biltema.dk/da/Byggeri/Kemika ... m-3640007/ Så slipper man for indtørrede og tilstoppede tuber. Her er et sted, hvor jeg er tilhænger af brug-og-smid-resten-væk. Allan "klosmager" gav mig tippet om en større portion mere tyktflydende CA lim med tilhørende acceleratorspray. Den kan købes samme sted og ifølge Allan er tuben ikke er slem til at stoppe til: http://www.biltema.dk/da/Byggeri/Kemika ... im-364831/ VH, Lars |
|
| Forfatter: | martin_r [ 13 jan 2015, 12:21 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
i køleskab med ca lim. Den sidste jeg åbnede har snart holdt et år netop fordi jeg anvender køleskabet. Selv æggene klistre ikke sammen |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 13 jan 2015, 13:30 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Dybfryseren virker endnu bedre. Bare lad limen akklimatisere sig før brug. |
|
| Forfatter: | klosmager [ 13 jan 2015, 17:22 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
har fundet ca lim 3 g tuber til 10 kr. for 12 stk. det er det billigste jeg har fundet indtil nu og det virker godt nog hilsen allan |
|
| Forfatter: | Kai Ingemann [ 13 jan 2015, 19:14 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Jeg har noget udmærket lige nu fra jem & fix. |
|
| Forfatter: | Trollebjerggaard [ 13 jan 2015, 23:18 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Tak for de mange tilbagemeldinger: En spec. tak til dig Jesper for tilbudet, som jeg meget gerne tager imod, giver dig lige en mail. Troede jeg havde surfer rundt i alle de gode videoer, men de link til Lyle Jamieson og robohippy, var helt nye for mig. De viser måske noget om hvor svær og sårbar informationssøgning er ! Til dig Jens, kanon informativ og velskrevende indlæg. De er nu blevet udskrevet og læst med stor interesse, her er rigtig meget der skal prøves, tak for det. Bare en tanke til Rasmus, måske burde der her på forummet, være et emne der hed noget med " Nybegynder ud i trædrejning", her tænker jeg på alle de mange fantastiske vejledninger mange af jer har lavet. spec. når man ser de indlæg/ artikler som Jens har begået, som næsten kræver at man ved de findes, jeg var desværre ikke faldet over dem, det fortæller naturligvis noget om mine evner til at søge, men guldkornene må gerne være fremme i lyset. Vedr. lim, jeg har selv købt nogle af de omtalte produkter, men havde hørt at der fantes nogle produkter, der skulle hjemtages fra USA, da de ikke blev forhandlet her i landet, måske bare en avisand... Tak til dig BjørnA, for tilbuddet . Vil prøve at finde tid til møderne i Rømersgade. Til kai, jo der er stadig en købmand i Gudmindrup, og du skal være velkommen, hvis du får lyst til at gense kirkeåsen og Gudmindrup, vi bor kun 1 km. fra stranden. Så lidt flere spørgsmål: 1. Når man har savet en klods ud og anbragt den på bænken, hvor man er igang med grovdrejning, kan jeg så lade den vente/hænge et par dage før den gøres færdig ? Skal jo også lige passe mit arbejde... eller skal den gøres færdig i en arbejdsgang ? mange hilsner Jan |
|
| Forfatter: | martin_r [ 14 jan 2015, 07:44 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Grov drejning tager ikke så lang tid. Tror du vil kunne klare et par klodser i timen. |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 14 jan 2015, 09:27 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Du kan godt lade den blive på bænken, men pak den ind i en plasticpose, så den ikke slår sig for meget. |
|
| Forfatter: | Trollebjerggaard [ 14 jan 2015, 20:26 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Super nu er klodsen pakket ind i folie og klar til de få timer, der er når man kommer hjem fra arbejde, suk. Hej Jesper, har sendt dig en mail Ses Jan |
|
| Forfatter: | Jens Reinholdt [ 15 jan 2015, 02:03 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Den største risiko for revner er, når materialetykkelsen er for stor, d.v.s. mere end 30 mm. Om skålen slår sig lidt, er lige meget. Den bliver jo alligevel rettet op, når du færdigdrejer; men er der kommet revner, er materialet kassabelt. Derfor er det, som flere andre skriver, en god idé at pakke ind, hvis arbejdet må vente. Husk at tørre den grovdrejede skål ved moderat temperatur og uden træk, til den har slået sig. Det er ikke noget problem om vinteren. Siden kan du udmærket tørre på et sommervarmt udhusloft uden risiko for revner. Pakker man en grovdrejet ting ind, mens den tørrer, bliver den angrebet af svamp. Det kan give misfarvninger. Frisk luft er bedst. Det er jo ikke altid let at finde de poster, som handler om dét, man vil vide noget om. Er du i en emnegruppe - f.eks. Tips og tricks - er der i bunden mulighed for at få sorteret indlæggene efter antal visninger, forfatter, dato o.s.v. Sorterer du efter hvor mange visninger, der har været, har du et bud på, hvad man har fundet interessant at diskutere eller at læse. Venlig hilsen Jens |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 15 jan 2015, 10:01 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Jens har ret. Det har ingen betydning om skålen ha slået sig, når du skal dreje videre på den ( Sålænge vi kun taler grovdrejning!!) Det drejer du bare væk og retter af, når du kommer tilbage. Så kan du ovenikøbet glæde dig over , at det er nemmere at dreje væk i våd tilstand. Et stykke træ vil nu engang slå sig en bestemt mængde, æsten uanset hvordan vi gebærder os. Om det sker på det ene eller andet tidspunkt, er i princippet ligemeget. Jeg gjorde mig i sin tid nogle tanker omkring arbejsbesparelse i den henseende, men for ikke at deraile den her tråd, tror jeg, jeg vil starte en ny om emnet. |
|
| Forfatter: | Trollebjerggaard [ 19 jan 2015, 23:45 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Kan man lære at dreje ved hjælp af youtube og Woodturning.dk ? Ja siger Stig, og nu tror jeg på det Var i dag på besøg hos Jesper, hvilken kanon oplevelse og tak for det. Fik besvaret rigtig mange spørgsmål, samtidig med at jeg fik en fornemmelse for hvad der skal til for at dreje en skål efter jespers standard..... Der er rigtig lang vej.... Men hvor er han dygtig og. Jeg kørte hjem med masser af inspiration og teknik, nu skal der øves. Tak til dig Jesper. Jan |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 20 jan 2015, 21:33 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Velbekomme og undskyld jeg ikke havde energi til mere. Jeg drejer nu rundt i Slagelse sygehus med et tarmslyng, som muligvis bliver opereret i morgen. |
|
| Forfatter: | Trollebjerggaard [ 20 jan 2015, 22:17 ] |
| Titel: | Re: Kan man lære at dreje ved hjælp af woodturning.dk og you |
Trist at høre at du er en tur over sygehuset, rigtig god bedring. Det var en stor oplevelse og se din akuratesse og formgivning på drejebænken. Bedste hilsner Jan |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|