www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Tørring med sukkerlage?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=5089
Side 1 af 1

Forfatter:  DenKedelige [ 09 mar 2014, 21:48 ]
Titel:  Tørring med sukkerlage?

Hej.
Jeg har fundet en notits, hvor en drejer omtaler at han
bruger en slags sukkerlage til at tørre friskdrejet Syren.
Har ikke lige umiddelbart kunne finden noget om emnet
i gamle indlæg på forum
Jeg går ud fra, eksemplet er valgt fordi Syren er noget
nær hysterisk til at revne, men metoden må vel være
lige så anvendelig til andre træsorter.


"Den færdigdrejede genstand af nyfældet Syren lægges
omgående nogle dage i en sukkeropløsning af 2 kg sukker
til 3 liter vand"

Der er ingen yderligere forklaringer af nogen slags. Heller
ikke om hvordan genstanden gøres fri af sukkervandet efter
dukkerten.
Metoden må jo basere sig på osmose: At sukkeropløsningen
trækker vand ud af træet.

Måske er der nogen, der har lyst at forsøge - nu er det i hvert fald
delt.

VH, Lars

Forfatter:  stig bredsgaard [ 09 mar 2014, 23:29 ]
Titel:  Re: Tørring med sukkerlage?

"Mysteriouser and mysteriouser" said Alice.

Forfatter:  Bent Karlsen [ 10 mar 2014, 00:56 ]
Titel:  Re: Tørring med sukkerlage?

Kan man så dreje en slikkepind af det?? - ok, den er lidt tynd men kunne ikke lige lade være :)

Forfatter:  BowAndFiddle [ 10 mar 2014, 03:52 ]
Titel:  Re: Tørring med sukkerlage?

Man går da ikke sukkerkold under drejningen :lol:

Forfatter:  ErlingSj [ 10 mar 2014, 11:27 ]
Titel:  Re: Tørring med sukkerlage?

Hvis fremgangsmåden er effektiv er det jo en meget billig erstatning for sprittørring.
Det problem jeg umiddelbart kan se er, at der jo er to slags vand i træet - det, der ligger relativt åbent i årerne og det, der er i selve fibrene. Det osmotiske tryk vil måske kunne få vandet ud af fibrene, men vil ikke gøre andet end forsøde det frie vand. Osmotisk tryk hjælper kun, hvis der er en hinde som forhindrer sukkeret i at komme ind men tillader vand at komme ud, ellers vil det blot give samme koncentration af sukker begge steder.
Den, der først ofrer en tyver på at prøve det efter, er den sødeste drejer på forum.

Forfatter:  DenKedelige [ 10 mar 2014, 13:28 ]
Titel:  Re: Tørring med sukkerlage?

Du har ret, Erling, der kan selvfølgelig ikke være tale om
osmose uden en halvgennemtrængelig hinde.
Her er det så blot en balance imellem to opløsninger, der
gerne skulle udjævnes og uden at kunne min kemi på fingrene
lyder det som en sukkeropløsning, der godt kunne tiltrække
mere vand.

Næste gang jeg passerer en ubevogtet Syren...

VH, Lars

Forfatter:  Rosengren [ 10 mar 2014, 17:11 ]
Titel:  Re: Tørring med sukkerlage?

Det er nok ikke for dem der har sukkersyge at dreje i :roll:

Forfatter:  Boer1974 [ 11 mar 2014, 18:55 ]
Titel:  Re: Tørring med sukkerlage?

Kan det være metoden med sukrose som er nevnt på siden her? : http://nautarch.tamu.edu/CRL/conservati ... e%20Method

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/