www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Jern
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=4747
Side 1 af 1

Forfatter:  mondeoto [ 27 nov 2013, 20:53 ]
Titel:  Jern

Hvilke jern er bedst/mest almindeligt at bruge til at dreje skåle med for en nybegynder ?? Jeg har lige drejet min første skål på et kursus, hvor der kun bruges Robert Sorby Sovereing og universaljern.
Vh. Jeppe

Forfatter:  Agerbundsen [ 27 nov 2013, 22:20 ]
Titel:  Re: Jern

Hej jeppe,

Nybegynder eller ej, så har du nok brug for en "Bowl Gouge" ½" (13 mm diameter) V-type. Slebet med ret lange vinger (Fingernail, Ellworth, Irish grind eller hvad man nu vil kalde det). Du skal nok også have en rund-næset skraber - igen ½" eller bedre 3/4" og et stikstål.

Det er bedst at du KUN køber disse i en god kvalitet og lærer at slibe og bruge dem. En hel masse forskellige andre jern gør det bare sværere at lære og forvirrer og sinker blot indlæringskurven.

Du vil så senere finde ud af at der er nogle begrænsninger, som kan afhjælpes med nogle få andre jern - som gør det nemmere i bunden af skålen.

Find Lyle Jamieson på YouTube og studèr hans push-cut og pull cut og de to andre Scraping og shear-scraping. Du vil se at en V-formet bowl Gouge kan rigtig mange af de ting du har brug for.

Forfatter:  Kai Ingemann [ 28 nov 2013, 13:39 ]
Titel:  Re: Jern

Hej Jeppe.
Jeg har også været stor tilhænger af Robert Sorby, men som sagt, de er lidt dyre, og der findes mange andre gode producenter.
Det har også meget med smag og behag at gøre.
Hvis du har mod på at handle fra England, det er som regel noget billigere, så vil jeg gerne anbefale denne Crown Cryo Bowl Gouge: http://www.axminster.co.uk/crown-cryo-w ... bowl-gouge
Jeg har selv en i 3/8" samt en spindle gouge, og jeg har en 1/2" bowl gouge højt på ønskesedlen.
Der vil sikkert komme mange andre bud end denne, men det er i hvert fald mit foretrukne jern i dag, mest fordi det holder skarpheden godt og kun lige skal slibes fint af og til.
Jeg har bl.a. en bowl gouge fra Robert Sorby, hvor forkromningen skaller af, og det har jeg hørt nævnt et andet sted også med noget af Sorby's. Derudover tror jeg nu ellers, det generelt er god kvalitet.

Forfatter:  Agerbundsen [ 29 nov 2013, 09:16 ]
Titel:  Re: Jern

Jeg har en del forskllige drejeværktøjer fra både Sorby, Crown og mit nu favoritmærke Thompson.

Jeg kan bedre lide Crown end Sorby, men havde dog lidt bøvl med nogle tidlige Powdermetal drejerør fra Crown. De var skøre i spidserne, så småstumper brækkede af. Efter de nu er blevet slebet et par cm ned, er der ikke noget problem. Det har nok været nogle af de første Powder Metal jern der blev lavet (~1995), så det er nok ikke længere et problem. Jeg bruger et 5/8" Crown til at skrubdreje skåle med. Crown har også betydeligt længere brugbart stål end Sorby.

Thompson's er nok det allerbedste stål som kan fås i dag. Både hårdt og sejt og med god Flute form. De kan kun købes i USA, så da der lige har været et samkøb, varer det nok noget før det næste.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/