| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Gevind. http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=4382 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | mondeoto [ 02 jul 2013, 12:15 ] |
| Titel: | Gevind. |
Hvis jeg vil skære et 10 mm gevind i en træklods,borer jeg et 8,5 mm hul og prøver at skære gevind. Men der kommet næsten intet gevind?? Hvad gør jeg galt?? Er der forskel på snittappe til jern og træ? Vh. Jeppe |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 02 jul 2013, 13:26 ] |
| Titel: | Re: Gevind. |
Det kommer nok an på hvilken slags træ du prøver at skære gevind i. Et standard mm gevind i blødt fyrre eller grantræ går nok ikke. Det kan nok lade sig gøre i en hårdere træsort. Et grovere gevind ville også være bedre. |
|
| Forfatter: | mondeoto [ 02 jul 2013, 13:57 ] |
| Titel: | Re: Gevind. |
Jeg har prøvet i hårdt træ. Jeg har set på You Tube, der er nogen der skærer gevind til vinstopper, men det er måske grovere gevind, der er i de dimser. Vh. Jeppe |
|
| Forfatter: | Finn Guldbaek [ 02 jul 2013, 15:12 ] |
| Titel: | Re: Gevind. |
En snittap til metal har et langt konisk stykke. Det trykker træet, så der ikke er meget at skære i. Til trægevind skal det koniske stykke være meget kort, eller ikke eksisterende. Slib spidsen af tappen rund, så den passer i dit forborede hul. |
|
| Forfatter: | ErlingSj [ 02 jul 2013, 16:44 ] |
| Titel: | Re: Gevind. |
Der er tre tappe til hver gevindstørrelse. Almindeligvis sælges den mellemste i løs vægt. Bundtappen har et meget kort konisk stykke, så den kan skære et gevind helt i bund i et hul. Køb en 10 mm bundtap hos den nærmeste Sanistål eller hvor du nu kan få den. Hvis de ikke har den hjemme forudbetaler du bare og henter den dagen efter. Modsvarende er en gevindbakke med et konisk hul i den ene side og fuldt skær i den anden. Start med at skære gevind med den koniske side først og slut af med at vende bakken, og skære det sidste stykke gevind med den lige side først. |
|
| Forfatter: | Niels Rasmussen [ 06 jul 2013, 20:54 ] |
| Titel: | Re: Gevind. |
Min erfaring er at det er en god ide at "smøre" snittappen med noget voks. Selv bruger jeg noget selvblandet "forumvoks" efter Bjørns opskrift. Det er ligesom når man skærer i metal, gevindet bliver skåret bedre. Med venlig hilsen Niels Rasmussen |
|
| Forfatter: | renefriborg [ 07 jul 2013, 13:47 ] |
| Titel: | Re: Gevind. |
Hej I vejledning for gevindskæring i træ står der at man skal bruge parafinolie til at smøre træet med, da det jo er træet der er problemet og ikke tap eller bakke. Og husk hvis man vil have pæne trægevind, brug værktøj beregnet til træ. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 08 jul 2013, 14:27 ] |
| Titel: | Re: Gevind. |
Jeg så et sted anbefalet, at man lod emnet stå i blød i linolie natten over inden man gik i gang med at skære gevindet. VH, Lars |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|