www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Forklæde?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=4377
Side 1 af 1

Forfatter:  GaarnLarsen [ 30 jun 2013, 23:18 ]
Titel:  Forklæde?

Som ny drejer, uden en masse udsugning, er der en masser spåner og støv, der skal fjernes når værkstedet forlades. Er der nogen der har ide til et forklæde eller andet, så det mas minimeres?
Med venlig hilsen
Knud

Forfatter:  Hans Nielsen [ 01 jul 2013, 01:51 ]
Titel:  Re: Forklæde?

hej jeg bruger en stor skjorte
venlig hilsen hans

Forfatter:  Agerbundsen [ 01 jul 2013, 06:25 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Du må nok vænne dig til at du personligt får spåner in under tøjet, lige meget hvad kluns du har på. For at begrænse spredningen af spåner, har jeg et plastik forhæng bag drejebænken. Så er spånerne noget under kontrol. Slibestøvet er der ikke noget at gøre ved andet end en effektiv udsugning så tæt på emnet som muligt.

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 01 jul 2013, 08:50 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Sådan et børnehaveforklæde, som man går ind bagfra, er rigtig godt. En høj hals og en længde, som dækker lommerne forhindrer størsteparten af de spåner, man ellers ville have alle steder i at komme ind.
Af sikkerhedshensyn skal du sørge for, at ærmerne ikke er for lange. Jeg har lavet mine, så de er midt mellem albue og fingerspidser.

Forfatter:  Kvisten1 [ 01 jul 2013, 09:22 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Jeg bruger et kokkeforklæde (sort fra metro 3 styk pakke så er der også til grillen) :lol:
og en trøje der er glat som en termojakke og med ribkant ved ærmerne.

I mit nye værksted bliver der hængt et badeforhæng bag mig og foran reolen for at begrænse spåner i hele værkstedet.
(et glat for bedre af-rystning af spåner)

God fornøjelse ved bænken.

Forfatter:  DenKedelige [ 01 jul 2013, 09:29 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Hej Knud.
D'herrer ovenfor har sagt det vigtigste. Blot et par tilføjelser.
Der findes en drejeanorak, og lige som en sejlerbusseronne
så er det vigtige, at der ikke er nogen lommer foran, der sten-
sikkert bliver fyldt op men støv og skidt (og kan hænge i).
Jeg bruger en t-thirt med rullekrave for at slippe for det meste
at det skidt, der ellers havner ned ad maveskindet.
Alligevel finder man spåner de mærkeligste steder :roll:

Det med ærmelængden... Lige som Kvisten1, så fortrækker jeg
lange ærmer med en ribkant, men jeg laver den selv.

Jeg klipper foden af mine gamle sokker og beholder skaftet,
og så får det lige en dags ekstra levetid som stramtsiddende
éngangs-støv-manchet.

VH,
Lars

Forfatter:  gammel nybegynder [ 01 jul 2013, 09:56 ]
Titel:  Re: Forklæde?

hejsa og velkommen!

jeg bruger en gammel skjorte, hvor konen har syet lynlås i istedet for knapper. lommen, manchetter og kraven er fjernet og der er sat ribkant på ærmer og krave.
den holder spåner og støv ude og er nem at tage af og på.

Forfatter:  Torben K [ 01 jul 2013, 17:51 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Jeg bruger en løbejakke
Løbejakker fås meget tynde og glatte. Samtidigt er de ofte lukket vindtæt ved ærmer og op i halsen.

Forfatter:  BjørnB [ 01 jul 2013, 19:43 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Jeg har haft denne i 3 år nu. Stadig glad for den. God pris. 2 kæmpe lommer bagpå.
https://www.turners-retreat.co.uk/produ ... arge-smock

Forfatter:  DenKedelige [ 01 jul 2013, 21:30 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Har samme som BjørnB i råhvid, kraftig bomuld.
Halskraven er en smule stiv pga. lukningen med velcro.
Også håndleddene har velcrolukke.
Er også fint tilfreds.

VH, Lars

Forfatter:  Rosengren [ 01 jul 2013, 22:25 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Hej

Jeg bruger en langærmet kittel med trykknapper og har syet velcro oppe ved halsen for at undgå spåner på indersiden, det fungerer fint for mig.

Forfatter:  tjmanden [ 05 jul 2013, 23:26 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Rullegardiner strategisk placeret rundt om bænken (efter behov) tager meget støv.
Alle glatte jakker kan bruges. Er du samler er en flisjakke det rigtige, alt sidder fast.

Mvh

Torben

Forfatter:  renefriborg [ 06 jul 2013, 12:17 ]
Titel:  Re: Forklæde?

Jeg har en Robert Sorby dreje jakke den kan jeg anbefale, den holder spåner ude på den rigtige side.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/