www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

PDF, filer og tegninger m.m.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=4046
Side 1 af 1

Forfatter:  Kvisten1 [ 18 feb 2013, 11:13 ]
Titel:  PDF, filer og tegninger m.m.

Hej Rasmus

Var det ikke en ide at lave en tråd/emne bank hvor vi kan uploade og downloade filer, billeder, stregtegninger, med mere mellem hinanden.

Jeg har lige uploadet en konverterings fil mellem tommer og millimeter, men det vil være smartest at lægge det i en tråd kun til formålet, så det også nemmer at finde for nuværende og fremtidige medlemmer, jeg har efterhånden en hel del af den slags filer.

Her er et eksempel på en arbejdstegning, så har man jo lidt at gå efter, hvis det eksempelvis var en and man vil lave.

Forfatter:  Agerbundsen [ 18 feb 2013, 11:34 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

Jeg kan se at det ville være smart for dig at have et engelsk eller amerikans målebånd med både tommer og millimeter på :).

Så behøver du ikke tabellen.

Forfatter:  ErlingSj [ 18 feb 2013, 11:53 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

Jeg synes, at det er en rigtig fin ide Kvisten kommer med her.
Agerbundsen: Den tabel kan spare et målebånd ;)

Der er flere ting, der ville passe ind. BjørnA har nogle tekster om overflade, jeg lavede en om at reversere en 1 faset motor, en beskrivelse af, hvordan man identificerer et gevind og der skal nok komme flere til.

Listen skal kun indeholde ét indlæg, nemlig det med den vedhæftede .pdf fil og lidt beskrivelse af den. Debat og kommentarer kan så komme i "rundt om bænken" eller en af de andre tråde.

Trådens administrator skal evt. være den eneste, der kan lægge poster i tråden. Man skal så sende sin .pdf fil til vedkommende, hvorefter den lægges ud, hvis den skønnes i god nok standard.

Forfatter:  Agerbundsen [ 18 feb 2013, 12:32 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

ErlingSj skrev:
Agerbundsen: Den tabel kan spare et målebånd ;)



Målebåndet sparer tabellen, oder was?? Direkte aflæsning i hvilket system tegningen nu er i :D ;)

Jeg må indrømme at mine gamle US målebånd kun er i inches, men det gør ikke noget, da jeg er tosproget: "Hmmmm, nå det nu skal være 20 mm, og jeg lægger en ½" til, så passer det nok !" Bredsgård vil nok kunne nikke genkendende - og Joe P etc. måske også.

Forfatter:  DenKedelige [ 18 feb 2013, 12:59 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

Har meget sympati for idéen, deling af viden er en af dette
forums fineste funktioner.
Blot skal vi måske lige holde tungen lige i munden, når det handler
om HVAD vi deler.
Tomme-til-mm-tabellen vil det være næsten umuligt at hænge nogen op på,
da tal i rækker og kolonner jo ikke indeholder noget, som er unikt.
Arbejdstegninger fra bøger, derimod, er jo belagt med copyright,
og det er ikke kun afsenderen af tråden, der risikerer et hak i tuden,
men også Rasmus som forumejer.

Men altså: Fin ide at samle gode sager på et sted, hvor det er nemt at finde dem.

VH,
Lars

Forfatter:  ErlingSj [ 18 feb 2013, 13:30 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

Nu er kvistens forslag at lave en liste til .pdf filer. Det er emnet.
Den vil uden tvivl komme til at indeholde filer, som er uinteressante for det enkelte medlem, men forhåbentlig også nogle, som har stor interesse.
Vi er ret tit ude i at svare på spørgsmål, som allerede er besvaret flere gange tidligere. En liste med et .pdf dokument som belyser emnet grundigt ville gøre det meget lettere at hjælpe spørgeren på vej.

Men der er da også et alternativ, som ikke kræver en ny liste.
I listen "Tips og tricks" er der et låst emne med danske leverandører. For at tilføje eller få slettet en leverandør må man i dag henvende sig til BjørnB.
Hvis der kom et tilsvarende, låst indlæg med "Vores PDF filer" lige under leverandørlisten, kunne det have samme funktion. Åbn det indlæg, læs en kort beskrivelse af de enkelte filer, og download filen der har interesse.
Nye .pdf filer kan så lægges ind af en enkelt person ved at redigere emnet.
Noget i retning af:

Tabel over metrisk og tommegevind af NN
Sidst ændret den DD.MM.ÅÅÅÅ
Denne tekst handler om ....
<link til filen>
_____
Stabilisering af træ af XX af NN
Sidst ændret den DD.MM.ÅÅÅÅ
Denne tekst beskriver hvordan du ....
<link til filen>
_____
Reversering af enfaset motor af NN
Sidst ændret den DD.MM.ÅÅÅÅ
Denne tekst beskriver hvordan du ....
<link til filen>
_____
Overfladebehandling af NN
Sidst ændret den DD.MM.ÅÅÅÅ
Denne tekst beskriver hvordan du ....
<link til filen>
_____
Fotografering af NN
Sidst ændret den DD.MM.ÅÅÅÅ
Denne tekst beskriver hvordan du ....
<link til filen>
_____

osv.
Der er mange tips som med lidt energi kunne samles op i en .pdf fil og lægges i listen.

Det afgørende er, at det skal gøres lige så let og hurtigt at finde frem til en eksisterende fil som det i dag er at finde en dansk/udenlandsk forhandler.
I betragtning af hvor stort et arbejde det er at skrive en grundig vejledning, tror jeg ikke at det vil blive en stor opgave at holde liste ajour, jeg melder mig gerne som emneadministrator.
PS. Lars har helt ret i sin bekymring om copyright. Det ville være nødvendigt, at en .pdf kun indeholder tekst og billeder som forfatteren selv har fremstillet.

Forfatter:  martin_r [ 18 feb 2013, 13:57 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

Dengang jeg tog min uddannelse var der noget med at det var lovligt at kopiere 20% af en bog, jeg ved ikke rigtigt om det samme gør sig gældende her.

Forfatter:  Kvisten1 [ 18 feb 2013, 14:39 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

Hej

Ja ErlingSJ det var nået i den stil som du skriver, og ja Lars vi skal passe på med copy rettigheder, men der er faktisk meget ude på nettet som vi kan dele udover det vi selv har på pc.

Jeg tænkte også lidt på en overskrift som denne tips og trick og derunder forskellige opdelte emner, som tabeller, ting til køkkenet, Vaser- skåle og fade, Jiigs, og mange flere emner. så det måske letter at finde det emne man søger nået om.


Agerbundsen, ja det godt med det målebånd, men men men nu var jeg i det lokale stak byggemarked og de havde kun "tommestok" med millimeter på begge siden (det burde vel ikke hede tommestork mere) så er det godt jeg har den omregningstabel, til næste gang jeg modtager en tegning i tommer.

Jeg håber der kommer flere indlæg så vore redaktører har nået at arbejde ud fra, og Erling tilbyder gerne sin hjælp ser jeg.

Forfatter:  DenKedelige [ 18 feb 2013, 16:15 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

Martin ,det dér handler om fotokopier til eget brug
og der står i øvrigt intet om procenttal i reglerne.
Problemet er offentliggørelse, og det er det, når man lægger
noget op på et forum.
Lad nu det med copyright ligge indtil senere og lad os holde
os til snak om Kvistens ide.

VH,
Lars

Forfatter:  ErlingSj [ 18 feb 2013, 17:00 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

Kvisten1 skrev:
Hej
forskellige opdelte emner

Et enkelt låst indlæg a'la forhandlerlisten kan vel gøre det. Teksten burde kunne indrettes emneopdelt, så den bliver til at overskue.
Med teksten mener jeg en eller to linjer hvis dokumentets titel ikke siger det hele.
Store stygge Rasmus er ikke meget for at lave flere lister, så jeg tror heller ikke at der er den store sympati for at lave underlister.
Teknikken med et enkelt låst indlæg er allerede i brug, der skal bare laves et mere med diverse brugergenererede .pdf filer.
Til de Windowsbrugere, der ikke kender til at lave .pdf filer:
Hent og installer cutepfd fra http://www.cutepdf.com/products/cutepdf/writer.asp
Vælg den som printer når du udskriver din tekst.
Oplys et meningsfuld filnavn og indsend filen.

Forfatter:  gammel nybegynder [ 18 feb 2013, 18:43 ]
Titel:  Re: PDF, filer og tegninger m.m.

lige et lille bidrag til debatten!
hvis man googler "omregner" og taster ind på nr. 2 i rækken, får man alle muligheder, til eks. "længde" og der indtaster den længde man kender, vises resultatet i andre forskellige mål.
ved brug af denne kommer man ikke i konflikt med nogen copyrigth.
skal man bruge flere omregninger, kan man jo bare notere op.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/