Jeg kan godt lide din tanke om at træde et skridt baglængs. Ikke så meget for at tage billedet derfra, men som du selv er inde på: For at finde ud af hvad der distraherer i baggrunden.
Vi skal tænke på at de billeder vi tager IKKE er til et salgskatalog. Vi skal fremvise vore resultater.
Og derfor kan jeg heller ikke forstå at der skal være en masse fnidder-fnadder i baggrunden.
Problemet er generelt størst når vi tager billeder indendørs, fordi her er tingene tæt på os. Så her gælder det om at lave en rolig baggrund.
Stig forsøgte en provokation

ved at sige at man bare skulle gå ud i bragende solskin og smide tingene op på en olietønde.
En fordel ved denne metode er, at man som regel har langt hen til noget der distraherer, og kameraets autofokus har stillet skarpt på det frembragte. På den måde bliver baggrunden, (måske) tilpas uskarp at den ikke distraherer. Jeg skriver måske, fordi kameraet som regel også blænder ned i bragende solskin, og derfor giver større dybdeskarphed. En ulempe er at det kan give dumme slagskygger.
Jeg kan sagtens forstå dem der ikke har lyst til at bruge lige så meget tid på at tage et billed og bagefter hen og redigere det i et billedbehandlingsprogram, som man måske har brugt på at dreje genstanden. Her er det Alpha og Omega at man vælger en rolig baggrund.
De kameraer og mobiltelefoner jeg kender giver alle et signal for om der kan stilles skarpt på billedet, hvis man trykker ½ ned på udløseren. Hvis man bevistløst bare retter søgeren mod motivet og trykker på udløseren, uden at sikre sig at billedet bliver skarpt beder man jo om problemer.
Der har været talt om at lave en fotosession. Denne kunne udmærket laves som en tråd. Hvis der er interesse for det, synes jeg da vi i første omgang skal starte der, og så kunne en fotosammenkomst komme hen ad vejen.
Jeg håber at jeg har udtrykt mig klart nok, og ikke trådt nogen over træerne
