Når jeg vil dreje kugler, som ikke behøver at være helt perfekte, bruger jeg tommestokken og en tabel.
For at forstå tilgangen, tænkes på kuglens profil, som er en cirkel.
Cirkelen omskives af et kvadrat.
Ideen er nu at skære materiale væk, så kvadratet omdannes til en ligesidet ottekant, og siden skære fra, så ottekanten omdannes til en ligesidet 16-kant.
På figurerne herunder er cirkelens radius AD =1.
Figuren til venstre viser en kvart cirkel og geometrien i det første snit.
Længden af AE er tan(22,5°) = 0,41
Så er EB 1-0,41 = 0,59
Der er symmetri, så EB = BF
Man skærer den grå trekant EBF væk.
Figuren til højre viser geometrien i det næste snit.
Længden af AG er tan(11,25°) = 0,20
Længden af AE er tan(22,5°) = 0,41
Længden af GE = AE - AG = 0,21
Der er symmetri, så GE = EH = IF = FJ
Man skærer trekanterne GEH og IFJ væk
Vedhæftet fil:
Fig 1&2.JPEG
Opskrift:
1. Drej en cylinder med den ønskede kugles diameter.
2. Stik af, så cylinderens længde er = diameteren.
3. Find diametertallet i tabellen og aflæs EB under "4 til 8"
4. Afsæt målet fra "kvadratets" 4 hjørner. Skær hjørnerne væk.
5. Find diametertallet i tabellen og aflæs GE under "8 til 16"
6. Afsæt målet fra ottekantens hjørner. Skær hjørnerne væk.
7. De fleste kan nu forestille sig kugleformen, så øjemålet kan klare resten.
Hvis man laver store kugler, kan 16-kanten på lignende måde laves til en 32-kant. Se tabellen herunder.
Vedhæftet fil:
Tabel.jpg
Et billede, der forklarer:
Vedhæftet fil:
Kuglestang.JPG
Det er iøvrigt noget lettere at lave 1 kugle ad gangen, end at have 4 i sving på samme tid.
Metoden er brugbar, hvis det ikke er afgørende, at kuglen er helt perfekt.
Øvelse hjælper som altid.
Kroketsættet er vist før; det er fra sidste sommer.
Vedhæftet fil:
Kroketsæt.JPG
Venlig hilsen Jens