Jeg har søgt i butikker og på nettet efter sanding sealer.
En færdiglavet koster f.eks:
Linå: 500 ml. 198,75 kr
Knifefor life: 500ml. 199,00 kr
PF-design: 500ml. 199,00 kr
Promat har den også, men jeg kender ikke prisen.
Med runde tal koster det 400 kr/l.
Så kan man lære at spare på det.
Jeg har forgæves været en del omkring for at finde celluloselak, både i butikker, som jeg har besøgt, og på nettet.
Der er imidlertid anden mulighed.
Trip Trap laver en spritlak, hvis indhold i følge sikkerhedsdatabladet er
Nitrocellulose 5-10%, som er det indholdsstof vi går efter,
Ethoxypropanol 21-26%, som er en fortynder og
Ethanol 35-45%, som er en anden fortynder.
Sikkerhedsdatabladet gør ikke rede for de sidste 19 - 39%.
http://www.ttwoodcare.com/dokumenter/sikkerhedsdatablade/Dansk/DA%20Spritlak.pdfJeg har prøvet at fortynde spritlakken med husholdningssprit.
Det går ikke. Lakken fælder ud i klumper. Jeg har ikke prøvet at opvarme blandingen for om muligt at få lakken opløst igen.
Så har jeg prøvet at fortynde spritlakken med cellulosefortynder.
Det går fint, selv ved de cirka 3°C, som der er i mit værksted om vinteren.
Jeg har afprøvet blandingen, og det virker efter hensigten.
Trip Trap spritlak fås i alle de byggemarkeder og farvehandlere, hvor jeg har ledt.
Det koster i omegnen af 132,00 kr for 3/4 l.
De havde også allesammen cellulosefortynder til cirka 60 kr/l, evt. 5 l for 300 kr.
Køber man 3/4 l lak og 3 l cellulosefortynder har man 3,75 l sanding sealer til 312 kr. Det er 83,25 kr/l
Man skal sørge for at undgå hudkontakt, og man skal sørge for grundig udluftning, evt. udsugning, når man arbejder med cellulosefortynder.
Venlig hilsen Jens