| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Medens vi venter på bedre tider. http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=8945 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Erlinger [ 02 okt 2022, 11:33 ] |
| Titel: | Medens vi venter på bedre tider. |
Nu her medens alle åbenbart er optaget af andre aktiviteter end at dreje i noget blandet løv. Så må der vist være plads til lidt sørøverhistorier. En af mine kammerater havde engang en større motorbåd. Men der var alligevel ikke ret meget plads imellem overbygningen og rælingen. Derfor skulle døren til cockpittet også laves ret specielt. Døren blev først delt vandret midtpå. Den øverste halvdel var så i fuld bredde, medens den nederste halvdel blev delt lodret med to hængslede halvdele. Selvfølgelig lavet i massivt teaktræ. Og med så lidt plads kunne der heller ikke bruges et almindeligt dørhåndtag. Så jeg drejede et relativt fladt rundt i pokkenholt, hvor der ikke var noget som kunne gribe fast i én. Men imedens jeg stod og drejede, var der fest inde på nabobåden, nede i havnen. Og her efterlod nogle unge mennesker en tændt engangsgrill ude på dækket af en glasfiberbåd. Båden blev antændt og endte med at sænke to både og beskadige to andre. Min kammerats båd blev stærkt beskadiget og blev solgt til ophugning. Vores nys lavede dør gik til i branden. Men dørhåndtaget, som ikke nåede at komme i brug har jeg stadigvæk. Pokkenholt er stadigvæk en fornøjelse at dreje i, meget regulært, stort set uden overraskelser. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 02 okt 2022, 21:26 ] |
| Titel: | Re: Medens vi venter på bedre tider. |
Synd og skam at det pæne dørgreb ikke kom i brug. For en del år sidenkagde jeg til i en vig på en ø i Vänern en sen eftermiddagstime. Jeg kunne lugte "noget" længe før jeg kunne se, hvad der foregik. Brand-båden var ved at lægge fra med en lille familie om bord. De havde siddet i deres lille kabinebåd og lavet kaffe, og da stormkøkkenet (Trangia) ikke varmede mere, hældte manden ny sprit på. I skarp sol kunne han ikke se, at der stadig var en flamme. Han smed konen og børnene ud over rælingen, derefter den løse benzintank og hoppede selv bagefter. Et kvarter senere var alt over vandlinjen væk og der lugtede brændt + rædselsfuldt, noget i retning af acetone. Vi fandt klyds og andre metaldele fra lønningen på bunden næste dag. Åben ild i både... ! VH, Lars |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|