| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Ær og mug http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=8883 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 08 feb 2022, 21:16 ] |
| Titel: | Ær og mug |
Det her er målrettet alle de drejere, som henter Ær hos mig. Men det gælder i princippet alle, som drejer lyse træsorter. Ær( Også kaldet Ahorn, men alle de gamle Nordiske trænavne er enstavelses: eg, bøg, ask og så videre) har en dum tendens til at blive angrebet af diverse svampe, med misfarvning til følge. Derfor stopper savværkerne med at tage Ær ind i april. Når det bliver varmere, kan de ikke mere styre mug/svampeangrebene. Heldigvis var der en smart drejer, som efter års eksperimenter fandt en løsning på problemet. Svampe trives rigtig dårligt i et lavt PH miljø. Så alle lyse træsorter har rigtig godt af et dyp i en mættet citronsyreopløsning, inden de lægges til tørre. Det vil sige, hvis I skærer vimmerÆren op i blokke, så dyp dem inden I forsegler dem.Hvis I grovdrejer, så gør det samme. Citronsyre kan købes i et hvert supermarked til afkalkning af opvaske/kaffe maskiner. En anden ting er at citronsyredyppet er en antioxidant, så træ behandlet på den måde holder den hvide farve rigtig fint. Den opfindelse er mit bedste bidrag til trædrejining, så jeg bliver varm om hjertet når top drejere som Nils Frederiksen siger: "Jamen sådan et dyppekar har jeg da!". |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 08 feb 2022, 22:16 ] |
| Titel: | Re: Ær og mug |
Blot et supplement til Stigs forklaring: En god ven har eksperimenteret sig frem til at 200 gr citronsyre pr. liter vand giver en mættet opløsning. For egen regning: Kog vandet, lad det køle en anelse ned og drys citronsyren i. Så opløses det næsten omgående. Især i denne fugtige vinter vil både Ær, Lind og Birk være meget udsatte for mug- og skimmelangreb. VH, Lars |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 08 feb 2022, 23:03 ] |
| Titel: | Re: Ær og mug |
Tak, Lars. |
|
| Forfatter: | gammel nybegynder [ 08 feb 2022, 23:41 ] |
| Titel: | Re: Ær og mug |
Stig! Jeg fik dit råd for mange år siden og har brugt det siden. Kan huske vi havde en del palaver om, hvad en mættet opløsning var og tror det var der vi fandt ud af at 200g. citronsyre i 1 l. vand var passende, det er ihvertfald den opløsning jeg har brugt siden og DEN VIRKER! |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 09 feb 2022, 18:35 ] |
| Titel: | Re: Ær og mug |
Det var min plan at skrive en artikel i American Woodturner og udbrede metoden til resten af verden. Så stoppede jeg som drejer, og det blev aldrig til noget. Nu gider jeg ikke, men hvis en af jer "writes a tolerable English" og har lyst, er I velkomne. Det er lidt dumt, at metoden aldrig er blevet kendt, for den VIRKER ! |
|
| Forfatter: | HenrikAn [ 07 apr 2022, 08:26 ] |
| Titel: | Re: Ær og mug |
Ikke for at jeg vil lægge mig ud med jer erfarne. Jeg er helt grøn men ved dog lidt om kemi. Er det vigtigt at det er en mættet opløsning, hvis I har erfaring med at 200 g citronsyre i fast form pr. liter vand virker. I følge databladet for citronsyre så er opløseligheden i vand 1.300 g/l ved 20 grader. Undskyld at jeg skriver på en gammel tråd. mvh Henrik |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 07 apr 2022, 16:04 ] |
| Titel: | Re: Ær og mug |
I stedet for "mættet" kunne man mere korrekt skrive: "Cirka 200 gram er, hvad der hurtigt og let opløses i en liter varmt vand og den koncentration står ikke og udfælder krystaller ved lagring i skiftende temperaturer. Denne opløsning er stærk nok til formålet, så jeg har ikke fundet anledning til at forsøge at lave en kraftigere opløsning." Det er så knap et halvt hundrede ord i stedet for ét... VH, Lars |
|
| Forfatter: | HenrikAn [ 07 apr 2022, 19:18 ] |
| Titel: | Re: Ær og mug |
Bare for at være helt sikker. Når træet er tørt er det vel unødvendigt, da risikoen for mug mv. er minimal. Hvad siger erfaringen mht. at forhindre at sollys bleger, eller måske retter gulner. Eller er det mere olien man evt. bruger der er det større problem her for at "tage imod" sol. Konkret hvis man gerne vil have at træet forbliver den farve det var det det blev drejet. Har citronsyre en gavnligeffekt på at "stabilisere" farven. Som du ved Lars har jeg jo et projekt lige om hjørnet hvor jeg nok vil bruge ask for at få en lys komplementær til en mærkere træsort, olieret eg. mvh Henrik |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 07 apr 2022, 22:39 ] |
| Titel: | Re: Ær og mug |
Tørt træ mugner ikke (vil ikke kaste mig ud i hvilken procentsats). Olie har mig bekendt ikke beskyttende effekt i forhold til påvirkning af sollys. Måske sololie, faktor 40... Jeg bruger citronsyre på vådt træ, ikke på tørt, så jeg har ikke selv erfaringer med at blege. Husk forums søg-funktion oppe i højre hjørne, der genfandt jeg denne tråd: viewtopic.php?f=8&t=8827&p=74493&hilit=Blege#p74493 VH, Lars |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|