www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Messer mv. for trædrejere
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=8732
Side 1 af 1

Forfatter:  Bjarne1953 [ 06 apr 2021, 17:06 ]
Titel:  Messer mv. for trædrejere

Hej Alle
Har tilmeldt mig som nyt medlem:
Jeg hedder Bjarne Andersen
Bor i Brønderslev sammen med min hustru, er uddannet Tømrer og fra 1976-2015 arbejdet hos Falck, de sidste ca. 20 år fast tilknyttet Amb.-tjenesten dels som Behandler og som underviser.
Har drejet en del år, men har jo nu (lidt) mere tid.
Jeg har gennem åerne hørt om messer mv. for trædrejere, i f.eks. Tyskland. ( Corona bliver forhåbentlig snart fortid)
Håber at der er nogen som ved noget mere og kan hjælpe mig.
mvh
Bjarne

Forfatter:  DenKedelige [ 06 apr 2021, 19:06 ]
Titel:  Re: Messer mv. for trædrejere

Hej Bjarne.
Velkommen. Vil du ikke forklare, hvad du forventer af de messer, du efterlyser?

Er det udelukkende salgsmesser, så er der noget, der nok vender tilbage. Trædrejning er kun en lille del af fritidsmessen i Fredericia, men der plejer da at være noget at se på og købe.

Jeg kender ikke til deciderede trædreje-messer med demonstrationer osv., men i normale tider plejer der at være større dreje-sammenkomster, f.eks. i Rødekro. I Viborg holdes der kurser og foredrag/demonstrationer i Husflids-regi.

I takt med at vi bliver "løsladt" igen, er der en pæn chance for at du finder opslag om det her på forum.

VH, Lars

Forfatter:  Bahnanasplit [ 06 apr 2021, 22:25 ]
Titel:  Re: Messer mv. for trædrejere

Alt ligger svjv corona-stille.
Der er mig bekendt ikke nogen der tør planlægge noget.
Schulte i Tyskland plejer at arrangere en weekend, men der er osse udskudt på ubestemt tid.

/Kim

Forfatter:  Bjarne1953 [ 09 apr 2021, 15:08 ]
Titel:  Re: Messer mv. for trædrejere

Det jeg efterlyser er f.eks.
Det international drejetræf, afholdt af den tyske drejeforening Drechsler-Forum, forskellige steder i Tyskland i maj måned hver andet år.
Jeg mener at det udelukkende er for "træfolk"
mvh
Bjarne

Forfatter:  Kai Boisen [ 09 apr 2021, 17:00 ]
Titel:  Re: Messer mv. for trædrejere

De tyske dreje forum forventer at arrangere DFT i Hessenpark i 2022. Datoen er mig bekendt ikke fastlagt.

Kai

Forfatter:  DenKedelige [ 09 apr 2021, 18:02 ]
Titel:  Re: Messer mv. for trædrejere

Datoerne VAR 4.-5.-6. Juni, men som Kai måske antyder, så er det nok ret usikkert, om det bliver gennemført og/eller rykket.
De er jo noget hårdere ramt af pesten i Tyskland end vi er i DK.

VH, Lars

Forfatter:  Kai Boisen [ 09 apr 2021, 19:21 ]
Titel:  Re: Messer mv. for trædrejere

Messen i 2021 ER aflyst

Forfatter:  Per Sepstrup [ 24 apr 2021, 09:37 ]
Titel:  Re: Messer mv. for trædrejere

Hej Bjarne.
Velkommen til dette forum. I oktober dette år planlægger Skolen for Kreativ Fritid i Viborg et Kurser og et seminar med Glenn Lukas fra Irland og Mick Hanbury fra England. Du kan gå ind på skolens hjemmeside og se mere. Der er stadig pladser på seminaret der afholdes lørdag/søndag d. 16. og 17. oktober dette år.

Det tyske drechsler forum arrangerer også messer, men på grund af Corona situationen bliver der nok ikke nogen i 21. En særdeles god messe er Harrogate i England, nok den bedste messe jeg har besøgt.

Hilsen
Per

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/