www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Apropos slibning
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=8723
Side 1 af 1

Forfatter:  Bjarne [ 26 mar 2021, 16:00 ]
Titel:  Apropos slibning

Lille fad i Vinget valnød. 20x5cm
Træfældning, opskæring og rondelsavning: 15min
Rådrejning: 10 min
Vente et års tid.
Færdigdrejning: 15 min
Slibning: 5 min
Ekstra slibning pga mikroskopiske slibespor igen korn 100,150,240,320 og 400: 5 min
3 gange Finishing Oil med mellemslibning og til sidst polering: 5 min
Salgsarbejde: 15 min
Ialt 70 min
Alle tidsmåling gælder kun hvis der laves flere lignende emner.
Tid til eksperimenter og nye ideer: jeg bruger måske en fjerdedel af min tid på sådant, altså tillægges ca 20 min.
1,5 timer!
Det giver hvis skålen var solgt til den pris der står under bunden en timepris på ca 120kr
Skat, moms og provision til butikken ca 50%
Den stod til salg i ca 4 mdr og blev ikke solgt.
Prisen er selvfølgelig for lav, men...
Jeg kan jo bare give den til børn, børnebørn og anden familie - ca 50 personer- de ønsker vist ikke mere.
Venner og bekendte får lignende som værtindegave hver gang, og siger de er glade for det.
Mine kunder er lige glade med at det er en sjælden og synes jeg smuk træsort.

Jeg er glad for jeg har trædrejning som hobby og synes det er afstressende, sjovt og en god måde at bruge sin tid på.

Jeg synes alle de processer der er i tilblivelsen er spændende og sjove,bortset fra slibning

Mine kunder og andre modtagere af mine ting haraldrig kommenteret min slibning.
Derfor og på grund af ovenstående findes der mikroskopiske slibespor i mine ting.
Jeg gider ikke slibning

(Dette er ikke et surt opstød, men måske et oplæg til en god snak om vores skønne hobby.)

Forfatter:  gammel nybegynder [ 26 mar 2021, 17:23 ]
Titel:  Re: Apropos slibning

Føler med dig, ak ja hvis timelønnen havde været mindre, hedder det slaveri.
Men en dejlig hobby er det, må lave små ting der giver til huslejen og så kommer der endelig en der siger, den skal jeg have uanset pris for den store ting der bruges som blikfang og så er dagen reddet, så kan man komme hjem og lege med en af de store klodser, så er livet ikk´ så ring´ endda!!!!!!!!!!!
ang. slibning: hvis du nu kun brugte korn 100 og 240 og så brugte 240 lidt længere på en skål så behøvs du ikke bruge de andre.
Et lille tip: brug en skålsliber i stedet for et stykke fladt slibepapir, så undgår du mange af ridserne.

Fortsat god arbejdslyst og mindre slibning!

Forfatter:  stig bredsgaard [ 26 mar 2021, 20:07 ]
Titel:  Re: Apropos slibning

Det er et valg, og du har valgt din vej.
Generelt har det aldrig generet mig ret meget ved dine ting, fordi det øvrige drejearbejde altid har været fejlfrit.

Lige med det stykke Ziricote, syntes jeg godt nok, det var synd, fordi det er så unikt et stykke træ.

Forfatter:  Niels Rasmussen [ 27 mar 2021, 13:59 ]
Titel:  Re: Apropos slibning

Hej Bjarne,

Jeg forstår godt dit synspunkt vedr. slibning, det er heller ikke noget jeg er fan af.
Men på den anden side giver det jo den udfordring at blive bedre til så god en overflade ved drejningen, at slibningen bliver minimal!

Med hensyn til prisen - så kommer vi aldrig til at få en pris der modvarer arbejdet og ventetiden.
Når det der sagt så har vi jo en fantastisk hobby at være fælles om.
Håber vi snart kan mødes igen.

God Påske.

Med venlig hilsen
Niels

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/