www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 29 mar 2024, 13:19

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11 nov 2020, 19:06 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 11 nov 2020, 14:20
Indlæg: 1
Jeg er helt ny på dette område og gør det kun for sjov.
Da jeg bor i en skov kan jeg hente det træ jeg har lyst til.
Der er lige fældet en del bøg, ask, eg samt fyr.
Det ligger i 3m. længde og en diameter på 10 - 50 cm.
Kan det overhovedet anvendes inden for den nærmeste tid?
Nu kan jeg jo ikke have sådanne stammer liggende i stuen, så hvordan kan det opbevares / tørres så det kan anvendes til trædrejning?
Hvilke størrelse i længde og diameter vil det være fornuftigt at lave det i?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 nov 2020, 19:33 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 11 nov 2013, 19:50
Indlæg: 287
Geografisk sted: Klitmøller
Brug de 3 første, og skær kernetræet ud. Mal endeflader, og gerne mere med lim eller maling, så har du noget at gemme. Hvis du vil lave skåle, kan du grovdreje dem til ca. Tiendedel af diameteren, og gerne smøre endeflader, så tører de hurtigere.
Hvor lang tid de skal ligge, ja godt spørgsmål, til de er tørre. Det afhænger af hvordan de tørres.
Allerbedst prøv at finde erfaren drejer i nærheden og lav aftale om besøg hos ham/hende

_________________
"At turde er at miste fodfæste for en tid - ikke at turde er at miste sig selv." ( Søren Kierkegaard)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 nov 2020, 23:19 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 07 apr 2016, 18:40
Indlæg: 84
Geografisk sted: Frederikshavn
Der er en masse du kan gøre nu.
Hvis træet er fældet nu, er der meget frit vand i stammerne. Det bør løbe af først, men er ikke et krav. Du kan dreje i regntøj.
De store stammer ø50 kan skære i håndterbare stykker, men i længer der kan deles med diameteren + ca 10 cm i enderne til revner (70,120) og så nærmer du dig de 200 kg, hvis det er frisk fældet.
Det vil give dig det maksimale at arbejde med senere. Læg det til side et sted, hvor der til sommer vil være skygge og løft det fra jorden.
Vil du skære det op, gælder det om at fjerne marven, da det er her revnerne koncentrer sig.
Længden er fortsat diameteren + 10 - 20 cm til revner.
Deler du stammen lige gennem marven, er der fortsat risiko for revner, du bør derfor lave to parallelle snit i de store stammer, på hver sin side af marven.
Forestiller du dig stammen som to halvcirkler med et rektangel i midten, så kan du lave skåle af de to halvcirkler.
Planken i midten deler du i tre, hvor bredden af det midterste stykke er lig plankens højde.
Det midterste stykke hvor marven er, ryger i brændestakken, mens de to stykker til siderne er spejlskåret træ, som du forsegler i enderne og lægger til tørre.

Her er lidt, du kan studere:
https://www.youtube.com/watch?v=DybH8UXjnjc
https://turnawoodbowl.com/creating-green-wood-bowl-blank-turning/
Det er et stor emne, så jeg kaster håndklædet her.
Hvor i landet bor du? måske er der en lokal trædrejer, som kan hjælpe.

_________________
Jens
MC 16/24 VF
Myford ML8
EMCO UNIMAT SL 1000


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 nov 2020, 18:07 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 01 jul 2009, 22:27
Indlæg: 366
Geografisk sted: Brejning ved Børkop
Nu ville det være utrolig nyttigt for dig og os, der læser dit indlæg at vide, hvor du bor.

Oparbejdning af træ er vigtig for enhver trædrejer, og det er pladskrævende at have et trælager. For at give dig et kvalificeret svar er det også vigtigt at vide, hvilke opbevaringsmuligheder du har. Er pladsen begrænset er det formentlig motorsaven du skal bruge for at skære træ til. Det har foregående indlæg fortalt. Har du meget plads vil jeg anbefale dig, at få skåret hele kævler op i hele længder. det giver det mindste spild. Selv har jeg fået skåret mange kævler op i fuld længde med et mobilt savværk, og lagt planker til tørre i en forhenværende stald. Det skal siges, at jeg havde en traktor med pallegafler til hjælp. Plankerne blev pindet op med taglægter, så der er en stor afstand imellem plankerne. Planker af ahorn blev sprøjtet med en atamon opløsning eller en citronsyre opløsning for at undgå svampevækst. Ahorn er meget sukkerholdigt. Du kan også vælge at grov dreje noget af træet og så lægge det til tørring. Det er vigtigt, at det tørrer langsomt for at undgå revnedannelser. Du kan eventuelt vælge at smøre de grov drejede skåle udvendig med et forseglingsprodukt. Jeg har lidt om oparbejdning af træ på min hjemmeside. Se nedenfor.

Hilsen

Per

_________________
Per

Meget kan lade sig gøre, når man prøver!

http://www.kreativtraedrejning.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 nov 2020, 18:41 
Offline
spånbunke

Tilmeldt: 21 jul 2009, 09:32
Indlæg: 79
Geografisk sted: Herning
Når hr.paulick ikke kan finde ud af at skrive hvor han har sit domicil, kan jeg da se på 'De Gule sider' at der bor en B Paulick ved Hadsund. Det ser ud som han bor i skov.

Hans Jørn


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team