Jeg ved godt, at de fleste herinde har det sjovt, hver gang de drejer, men hvornår har du sidst prøvet at lege med din drejebænk? Drejet helt uden at det skal ende med noget, men bare for at prøve en ny teknik, et gammelt værktøj brugt til noget helt andet end det du plejer, eller hvad med at bytte om på hvilken hånd, der er forrest?
Jeg har god plads i værkstedet, men den er brugt til diverse maskiner, med smalle gange mellem. Min lange drejebænk står ret tæt på en reol, så det går fint med at bruge mejslen den ene vej, mens der ikke er plads nok til mig, når den skal den anden vej, med mindre jeg bytter om på hænderne. Det er som at starte forfra, men ret sjovt.
Hvad med at dreje indersiden af en skål baglæns, altså skære i den modsatte side af skålen, mens den roterer baglæns. Når alt kommer til alt, er den modstående side da meget lettere at se, og når du når til bunden, kan du jo bare dreje den forlæns.
_________________ Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!
|