www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Drejning i finér
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=7931
Side 1 af 1

Forfatter:  Finn Hauborg [ 28 dec 2017, 12:20 ]
Titel:  Drejning i finér

Jeg har tilmeldt mig dette forum for at diskutere interessen og muligheden for at dreje i et materiale lavet af gennemfarvet Birkefiner fra Finland.
Oprindeligt driver jeg et lille agentur og handels firma, primært med finér, men vil afsøge interessen for et nyt materiale.

Fineren er gennemfarvet og kan oplimes i Blokke således at man vil kunne dreje Skåle, Kugler, Kuglepenne osv.
Endvidere kan der laves knivskæfter af Materialet.

Jeg har vedhæftet et par billeder som inspiration, og hører gerne hvorvidt man i forummet finder dette materiale interessant.

Forfatter:  cold hawaii [ 28 dec 2017, 14:15 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Kan kun svare for mig selv, og jeg vil ikke ha mine jern i det limstads. Efter min opfattelse kan det kun bruges til kursus i at slibe jern.

Forfatter:  martin_r [ 28 dec 2017, 14:24 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Rosengren bruger det vist nok til nogle af hans kniple-pinde/tilbehør.

Tror prisen afgøre om der er interesse. Drejejern tåler fint farvet/limet finer.

Forfatter:  BlackCap [ 28 dec 2017, 15:03 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Syntes det ser spænderne ud..
Tror det som er vigtigst for mig er prisen.
Sååååååååå lad os se nogle priser!!!

Henrik

Forfatter:  Finn Hauborg [ 28 dec 2017, 15:43 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Hvad angår priser så afhænger det naturligvis af hvordan man strikker det sammen.

Finererne farves i et standard format på ca 900 x 300 x 1,5mm
Så jeg tænker at lime blokke op i dette format, og så i forskellige tykkelser (25-50-100-150-300mm)

Vil det kunne virke?
Eller skal det være skåret i mindre stykker, der passer til opgaverne?

Det er klart at man helst skal samle nogle blokke til samle levering for at fragten ikke bliver alt for voldsom en del.

Forfatter:  martin_r [ 28 dec 2017, 17:32 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Kuglepenne ligger typisk i 2x2x15 cm

Forfatter:  E H Bertelsen [ 29 dec 2017, 08:01 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Hej kunne godt være interesseret så kom bare med lidt priser. syntes godt om farvespillet i de oplagte billeder

Forfatter:  holzenhuler [ 29 dec 2017, 19:22 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Meget spændende lad os høre mere om det. Hvis nogen mangler inspiration til at lege med finer så se hvad Niels Peter Miltersen får ud af at lime finer sammen, han gør stor bisnis derudi.

Vedhæftet fil:
np.jpg

Vedhæftet fil:
np2.jpg

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 30 dec 2017, 00:05 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Jeg mener faktisk ikke, at det er finér, Niels Peter limer sammen. Det er vist en hel masse forskelligt træ; men i lidt større stykker (og her kommer diskussionen om, hvor tyndt det skal være savet for at kaldes finér så måske ind), men igen så vidt jeg ved, bruger han almindelig trælim, som altså er knap så hårdt ved værktøjet at dreje i som den lim, som bruges ved finér. Og på grund af større stykker træ så også lim i mindre mængder.
Jeg ville aldrig have tålmodigheden til al den præcissionssaven og -limen, men hans resultater er flotte -og kan sælges !
Nils Frederiksen
www.nf-woodcraft.dk

Forfatter:  Jens-Kryth [ 04 jan 2018, 13:23 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Hej Finn
Spædende materiale.
Jeg tror at du vil brænde inde med dit lager, hvis du fokuserer på trædrejere alene.
Knive, pistoler og rifler bør være i dine tanker også.
Jeg tror at markedet for trædrejere vil kunne dækkes af de dimensioner, som kræves af de ovenstående projekter.
De eksempler, du kan finde på nettet, af skåle lavet af finer, er overvejende lavet i segmenter og mange med spændende fletmønster som resultat.

Segment arbejdet er ikke noget for mig personligt, og slet ikke i skål størrelse.
Jeg har set nogle spændende ideer til juletræspynt, men her er 50x50 rigeligt.

Så mit bidrag til diskussionen er at jeg syntes det er et spændende materiale, som jeg vil kunne finde på at bruge i begrænset omfang og kun i de to mindste dimensioner du foreslår.


Mvh
Jens

Forfatter:  Finn Hauborg [ 15 jan 2018, 11:53 ]
Titel:  Re: Drejning i finér

Der findes så vidt jeg kan bedømme en form for interesse, men mest i mindre formater, op til 50mm tykkelse.
Laminaterne kan fremstilles op til ca 100mm, derover vil de blive forholdsvis for dyre tænker jeg.

Prisbilledet som jeg kan se det lige nu vil være i lejet.
For et stykke på 870 x 50 x 50mm ca 400Dkr. + forsendelse
I 25mm vil det ligge på ca det halve.

Udfordringen bliver naturligvis at samle til en fornuftig forsendelse fra Finland, samt vide hvilke farver der er interessante.

Jeg hører gerne lidt kommentarer til prislejet, og ønsker til farver

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/