www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Dreje i vådt træ
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=7530
Side 1 af 1

Forfatter:  Svend Aage [ 13 jan 2017, 22:24 ]
Titel:  Dreje i vådt træ

Hentede i går noget ny fældet kirsebærtræ. I aften prøvede jeg for første gang at dreje i vådt træ. Der er flotte årer i træet, og er spændt på hvordan de er når det er tørt. Jeg vil lægge emnet i en plast kasse med spåner. Er det den rette fremgangsmåde? Findrejes når vandprocenten er ca. 15 ?? Er der bedre fremgangsmåde?

Forfatter:  Kaj Petersen [ 13 jan 2017, 22:36 ]
Titel:  Re: Dreje i vådt træ

Ja, forsegl endetræet udvendigt med endetræsforsegler, lad skålen stå køligt og tørt den næste måneds tid, og så ind i varmen.
Den metode fungerer fint for mig. Jeg har såmænd også et par skåle der kom direkte ind i varmen, og de klarede det fint.

Forfatter:  jorgen st [ 16 jan 2017, 14:18 ]
Titel:  Re: Dreje i vådt træ

Min erfaring er den samme som Kajs. Der er stor forskel på hvor påpasselig man skal være. Jeg har lige nu grovdrejede emner i bøg med mørk kerne stående til tørre. Der har jeg været nød til at smøre både yder- og inderside af kernetræet. Jeg kan også læse mig til at bøg i det heletaget arbejder meget under tørring og har tendens til revner.
Jeg har dog ikke prøvet at tørre en grovdrejet skål, hvor hele kernen går gennem midten af emnet som den gør på din. Færdigdrejede tynde emner er ikke et problem.
Jørgen ST

Forfatter:  Svend Aage [ 16 jan 2017, 17:12 ]
Titel:  Re: Dreje i vådt træ

Tak for begge besvarelser.
Forstår jeg det rigtig, at skålen skal drejes næsten færdig med det samme?? Slår den sig så ikke ret meget, og bliver næsten oval?
Svend Aage.

Forfatter:  Agerbundsen [ 16 jan 2017, 20:36 ]
Titel:  Re: Dreje i vådt træ

Den skal drejes helt færdig og tyndt og den slår sig så meget at du nok ikke kan spænde den op igen. Forhåbentlig kommer der kun få revner, som du kan leve med eller bruge som dekorativt element.

Forfatter:  Svend Aage [ 16 jan 2017, 22:30 ]
Titel:  Re: Dreje i vådt træ

Ok. Jeg drejer den færdig, Og ser hvad der sker.
Tak for oplysningerne.
Svend Aage

Forfatter:  jorgen st [ 17 jan 2017, 18:39 ]
Titel:  Re: Dreje i vådt træ

Du har to muligheder:
-du drejer en tynd skål helt færdig og sætter den til tørre. Hvis det er det, du gør, skal endetræet ikke forsegles. Hvis skålen er nogenlunde lige tyk, kan det hele følge med. Når du har kernen midt i skålen ved jeg ikke hvor stor risikoen for revner er. Den skal ihvertfald tørres meget langsomt. Evt skal den efterpudses og bunden skal rettes af (den vil vippe), når den er tør.
- du drejer en tyk skål (tykkelse ca 10% af diameter), smørrer den på endetræet og sætter den til tørre. Når den er tør og skæv, spænder du den op igen og drejer en færdig skål.
Jørgen ST

Forfatter:  Bornholm [ 03 feb 2017, 11:25 ]
Titel:  Re: Dreje i vådt træ

jeg har gode erfaringer med at dreje i vådt træ. men det skal være tyndt. jeg bruger en lampe på bagsiden af emnet så lyset skinner igennem så er det lettere at følge tykkelsen.

det sjove med denne fremgangsmåde er at når jeg er færdig begynder skålen at arbejde. det er så spændende at se hvor det ender.

Forfatter:  SilkeAcu [ 01 mar 2017, 19:41 ]
Titel:  Re: Dreje i vådt træ

Det endetræsforsegler er der nogle mærker der er bedre ind andre, og er der steder på nettet, hvor man får det bedste køb og til sidst er det noget man selv kan lave/blande

Hilsen Jesper
SilkeAcu

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/