www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 28 mar 2024, 14:24

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 17 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 19 dec 2016, 17:33 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 15 dec 2016, 12:09
Indlæg: 13
Geografisk sted: Odense
Hej alle

Jeg er TOTALT nybegynder inden for drejning, men da jeg er i gang med at genopbygge en gammel kornvægt hvor der skal sidde et træhåndtag til låsning af vægten fik jeg den ide at jeg kunne dreje det selv!
Kiggede lidt på nettet og Youtube og besluttede mig (som den klamphugger jeg nu engang er) at købe en drejebænk. Det blev en MC 1018 fra trædrejerbutikken. Mit ærinde er IKKE at få en vurdering af mit køb eller butikken.
Mit spørgsmål går på hvorvidt værktøjsanlægget skal være rundt eller fladt.
Jeg mener jeg kan tilkøbe et rundt anlæg.
Umiddelbart må det vel være en fordel at det er rundt og glat? Eller hvad?
Mit valg af drejebænk er som jeg forstår det nok tvivlsomt, men sådan har det været med alt mit værktøj: Finder jeg den fornødne interesse så investerer jeg som regel i bedre kvalitet hen ad vejen.
Påtænker i øvrigt at tilmelde mig kursus på Allesø Husflid.

Pauli, Odense


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 dec 2016, 20:05 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4539
Geografisk sted: Gislev
Drejning af et håndtag laver du formentlig som spindeldrejning, altså med emnet fastholdt i begge ender.
Til det formål er det medfølgende anlæg udmærket brugbart, og der er ingen grund til at investere i et andet anlæg før du har øvet dig en del.
Hvis anlægget er ru ovenpå, kan du overveje at give kanten en let tur med fint sandpapir.

Tillykke med starten og vis os håndtaget, når du har fået det drejet.

VH, Lars

_________________
Pejsebrændeforædler


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 dec 2016, 21:54 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 15 dec 2016, 12:09
Indlæg: 13
Geografisk sted: Odense
Tak, så vil jeg blot glatte det anlæg der fulgte med maskinen.

Og ja, spindeldrejning, har en ide om at tilpasse enden så der kan sættes en "krave" på af noget stålrør jeg har liggende.

Sender gerne fotos når (og hvis) jeg engang bliver færdig med det :roll:

Skal først lige have slebet de begynderjern jeg også købte..... Er ved at tilpasse min bænksliber til Oneway-systemet.

Pauli


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 dec 2016, 22:22 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4539
Geografisk sted: Gislev
Nu har jeg ikke nogen fornemmelse af, hvordan dit håndtag skal se ud, men måske kan du finde inspiration til *arbejdsgangen* for at dreje et håndtag her:

https://m.youtube.com/watch?v=NIGe5DtKlFc

Som han også selv siger i videoen, så er hans drejeteknik... skal vi være høflige og kalde stilen "urutineret", men du kan finde masser af andre videoer på tuben om spindeldrejning/spindle turning, der viser den rigtige teknik.
Lidt af en basis-opgave for en trædrejer at kunne dreje sig et håndtag til et drejejern.

Et kursus kan anbefales, men det har du jo allerede planlagt, kan jeg læse.

VH, Lars

_________________
Pejsebrændeforædler


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 dec 2016, 00:04 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 15 dec 2016, 12:09
Indlæg: 13
Geografisk sted: Odense
Tak for god inspiration.

Det er præcis sådan et håndtag jeg gerne vil tildanne. Har dog tænkt mig at øve med nogle stumper bøg, elm og eg (håndtaget skal være eg som resten af vægten). Jeg læste et sted, at når man skal lære at dreje, så skal man først lære at slibe sine jern, så jeg går på med krum hals.

Min forestilling er på længere sigt at udsætte min sagesløse familie for diverse æggebægre, lysestager og servietringe, og senere forhåbentlig også små drejede æsker og skåle, så et kursus vil nok være en god investering :lol:

Vender tilbage når de første problemer melder sig.

Pauli


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 jan 2017, 02:07 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 15 dec 2016, 12:09
Indlæg: 13
Geografisk sted: Odense
Vedhæftet fil:
Fil 06-01-2017 00.53.12.jpg


Hermed foto af mit første spæde og ynkelige forsøg på at dreje et træhåndtag.

Anvendte en stump bøgetræ fra et gammelt sofabordben til at øve mig på (har heldigvis flere stumper liggende), faconen er jeg egentlig nogenlunde tilfreds med omend den kan raffineres, men se lige en gang de gevaldige hug jeg fik lavet. Var jo ikke forsigtig nok.

Det er lige så svært som jeg troede, men for fanden hvor er det sjovt!

Glæder mig til at starte på kursus i næste uge.

Pauli


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 jan 2017, 07:27 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4539
Geografisk sted: Gislev
OK, det er set meget, meget værre :)

Gætter på at overfladen er ru i stedet for glat. Måske holder du drejejernet i en forkert vinkel. Prøv at vise et billede, at det jern, du har brugt.

Når er drejejern hugger i, er det en besked om at man har gjort noget forkert. Det fine ved dit kommende kursus ( i Allesø?), er at det tager få sekunder for din underviser at se, HVAD du gør galt og vise dig, hvad du skal gøre anderledes.

Og jeps, trædrejning er stærkt vanedannende :D

VH, Lars

_________________
Pejsebrændeforædler


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 jan 2017, 21:35 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 15 dec 2016, 12:09
Indlæg: 13
Geografisk sted: Odense
Lars,

Jeg anvendte dette jern:

Vedhæftet fil:
Fil 06-01-2017 16.41.17.jpg


Diameter 11 mm, har selv slebet det med Oneway Varigrind (eller i hvert fald gjort et forsøg!). Måske er det helt forkert slebet, og måske skulle jeg investere i nogle bedre jern.

Og ja, overfladen er en lille smule ru, altså ikke "finish-glat", men ikke mere end det kan glattes med fint sandpapir.

Det ene hug (til højre i billedet) skyldtes at jeg var uforsigtig med jernet da jeg skulle flytte det væk fra anlægget - heldigvis billige lærepenge.

Spindelhastigheden var ca. 1150, jeg ved ikke om det har nogen særlig betydning.

Og ja, selvfølgelig har jeg gjort et eller andet forkert, men det er alligevel fedt at få en fornemmelse af hvordan træet reagerer og former sig. Jeg er netop i gang med en stump elm hvor jeg (foreløbig) har fået dannet grundformen til et håndtag (igen en øvelse), uden at hugge. Dog er det mere ru i overfladen end bøgestumpen selv om jeg har forsøgt med meget fin spåntagning, jeg tror det skyldes at stumpen er af underlødig kvalitet, dvs. der er skøre i det og ormehuller, dog helt tørt.

Ser frem til kursus i Allesø Husflid på torsdag.

Pauli


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jan 2017, 17:39 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Tænk over, hvordan du ville snitte det med en kniv. Skæret på dit drejejern skal vende på samme måde, som knivens.
Det ser ud som om du har haft skæret næsten på langs af årerne. Hold en kniv op på samme måde (når emnet står stille), så kan du se, hvorfor overfladen bliver så ru.

PS Man kan godt skrabe, men gem den teknik lidt endnu.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jan 2017, 23:30 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 15 dec 2016, 12:09
Indlæg: 13
Geografisk sted: Odense
Erling,

Det giver mening hvad du skriver, og ja, jeg har nok holdt næsten på langs af årerne, og måske har jeg forsøgt at skære med en for stor del af æggen. Dog synes jeg det er svært at få en glat finish, så der er meget kursus i mig :shock:

Pauli


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 jan 2017, 00:09 
Offline
moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 feb 2008, 10:12
Indlæg: 2191
Geografisk sted: Sdr. Onsild - Hobro
Pauli, det ser ud til, at du skal have fornøjelsen af at have mig som underviser.

Den øvelse med at skære med jernet, og få en god overflade skal vi nok få kigget på.
Prøv at tage jernet med, så jeg lige kan se det, og om det måske skal rettes lidt til i slibningen.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 jan 2017, 01:47 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 15 dec 2016, 12:09
Indlæg: 13
Geografisk sted: Odense
Hej Kaj

Jeg tager jernet med, og ser frem til kyndig vejledning. Ses torsdag.

Pauli


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 jan 2017, 19:02 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 15 dec 2016, 12:09
Indlæg: 13
Geografisk sted: Odense
Hermed fotos af de drejede håndtag. Jeg er selv rimeligt tilfreds, omend det krævede lidt slibearbejde inden lakering (hele vægten er lakeret 4 gange med skibslak):

Vedhæftet fil:
Fil 21-01-2017 17.46.07.jpg
Vedhæftet fil:
Fil 21-01-2017 17.45.25.jpg


I får også lige et par fotos af den færdige vægt. Oprindelig stod den i mere end 30 år i mine forældres gårdhave, og selv om den ind i mellem blev malet var den til sidst totalt rådden i alt træværket, jeg kunne flå det fra hinanden med hænderne. Metallet var dog i orden. Så nu har jeg bygget den op med helt nyt (ege)træ efter de samme mål. Det har været sjovt og jeg har brugt mange forskellige teknikker: Håndsav, slibning i fri hånd og med maskine, udstemning, høvlning, limning, dyvelsamlinger, osv., og nu også trædrejning.
Mind you: Jeg ved selv hvor alle fejlene er men er i bund og grund tilfreds - især fordi den langhårede gik med til at den må stå fremme!!!

Vedhæftet fil:
Fil 21-01-2017 17.44.47.jpg
Vedhæftet fil:
Fil 21-01-2017 17.44.30.jpg
Vedhæftet fil:
Fil 21-01-2017 17.45.10.jpg


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 jan 2017, 19:03 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 15 dec 2016, 12:09
Indlæg: 13
Geografisk sted: Odense
PS: Den fungerer også...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 jan 2017, 20:33 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 11 nov 2013, 19:50
Indlæg: 287
Geografisk sted: Klitmøller
Nice :D

_________________
"At turde er at miste fodfæste for en tid - ikke at turde er at miste sig selv." ( Søren Kierkegaard)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 jan 2017, 23:16 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 10 jan 2016, 17:12
Indlæg: 17
Hvor er vægten dog blevet rigtig flot,du har sans for fint arbejde kan man se


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 jan 2017, 12:05 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 maj 2008, 11:02
Indlæg: 936
Geografisk sted: Frederikshavn
Fedt projekt, og flot resultat.

_________________
Mvh
Kaj S.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 17 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team