www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Drejning & Jerntræ?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=7&t=7357
Side 1 af 1

Forfatter:  Noerre9400 [ 19 sep 2016, 13:57 ]
Titel:  Drejning & Jerntræ?

Hej med jer.
Bor i Nørresundby og vil spørge, om der var nogen i nærheden, som har en drejebænk? Fordi kunne da være fedt med en dreje ven. Og lidt hjælp, da jeg er lidt rusten i at dreje.

Er Jerntræ nemt at dreje i ?
Mvh Jari

PS kunne være interesseret i bestilling arbejde til en super drejer.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 19 sep 2016, 18:32 ]
Titel:  Re: Drejning & Jerntræ?

Hej.

Hvis du er interesseret, så underviser jeg i trædrejning på Uggerby Husflid.
Jeg underviser tirsdage, om eftermiddagen og aften. Der vil du kunne få lejlighed til
at få opfrisket din viden om drejning.

Hvad er det for en opgave du har til en "superdrejer"? Jeg drejer til dagligt... det er en del af mit levebrød som selvstændig.

Forfatter:  Noerre9400 [ 19 sep 2016, 21:35 ]
Titel:  Re: Drejning & Jerntræ?

Hej Kaj
Hvad er det for en opgave du har til en "superdrejer"? Jeg drejer til dagligt... det er en del af mit levebrød som selvstændig.

Vedhæftet fil:
Håndtag2.jpg



Det er et håndtag som dette her

20 Cm Langt og i toppen af håndtaget er det 5 cm i Diameter.

Mvh Jari

Forfatter:  Noerre9400 [ 19 sep 2016, 21:39 ]
Titel:  Re: Drejning & Jerntræ?

Okay har luret Uggerby Husflid. Og gebyret er vist lidt for meget, når jeg kun skal bruge et par håndtag.
Selvom det er utroligt spændende at dreje i træ :)
Men er hellere ikke mobil, andet end med offentlig transport :(

Forfatter:  DenKedelige [ 20 sep 2016, 07:07 ]
Titel:  Re: Drejning & Jerntræ?

Jerntræ ikke en bestemt træsort men en betegnelse man bruger rundt om i verden for særlig hårde og tunge træsorter.

Nogle, Ipé, Jatoba m.fl., bruges/brugtes til havnemoler og lignende. De er småtræls at dreje i, grove, splintrer og fulde af kisel, der sløver drejejernene.

Det "originale" jerntræ, Pokkenholt, er nogenlunde ok at dreje i, men blev næsten udryddet og de nære slægtninge, der nu sælges som Pokkenholt, er dyre.

Hvis håndtaget ikke nødvendigvis skal være ekstremt tungt og hårdt, findes der mange træsorter, der er solide og mere oplagte til at dreje i.

VH, Lars

Forfatter:  Agerbundsen [ 20 sep 2016, 08:58 ]
Titel:  Re: Drejning & Jerntræ?

Pas lige på hvis "jerntræet" er Azobé. Det er nok lidt giftigt og mange er overfølsomme overfor støvet.

Forfatter:  DenKedelige [ 20 sep 2016, 14:51 ]
Titel:  Re: Drejning & Jerntræ?

Åhja, god pointe, Jesper. Og splinter kan man have glæde af rigtig, RIGTIG længe.

VH, Lars

Forfatter:  tjmanden [ 22 sep 2016, 17:18 ]
Titel:  Re: Drejning & Jerntræ?

Jeg har lavet en knippel i azobé, god tyngde.
På trods af omtalen som jerntræ er der endnu ikke rustpletter.
Hvad giftigheden angår tror den og jeg ophæver hinanden.

Vh

Torben

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/