Jeg var ude og få noget rødel og birk, som var faldet i stormen. Ikke meget der var tilbage.
Og så var jeg forbi et sted hvor et godt stort træ var faldet. Og lodsejeren sagde det var rødelm. Det ville jeg ikke begynde at diskutere med den flinke mand, som lod mig tage træet.
Så her er et par billeder af træet.
Dette billede forestiller det jeg er overbevist om er RØDEL, som har stået nede ved åen, har delt stammen ved foden, og hvis ved tager rød farve ved kontakt til luft.

Her er det samme - med flash.

Og her er veddet ca 20 minutter efter det er skåret op. Det er en lille pind, men der var da også noget stub/stamme på ca 30-40 cm i diameter.

Og her har jeg skåret en gren op af det træ, som jeg fik at vide var RØDELM. Ja jeg har stavet det rigtigt. Manden sagde og bekræftede ELM og ikke EL. Det har jeg aldrig hørt om.
Dette ved er mørkt i kernen og lyst i splinten. Det tager IKKE rød farve på samme måde som det andet, men det HAR faktisk noget rødfarvning lige under barken der hvor barken er beskadiget. Jeg synes at bladene ligner elleblade, men fik desværre ikke nogen med hjem.
Hvad har jeg fået fingre i? Det er ganske flot i årerne.
