Jochrisyogi skrev:
Hvor ville jeg ønske at der var et "Rømersgade i Esbjerg" Lyder som om det er et godt sted at komme og møde ligesindede.
Det er et rigtigt godt sted at komme - og det er de forskellige steder i Jylland uden tvivl også.
Men hvorfor prøver du ikke bare at lave et møde i Tjæreborg?
Fej gulvet, lav en kande kaffe og køb en pose småkager - det er alt, hvad der skal til for at komme i gang. Derefter skriver du en invitation her på forum, og melder der sig bare et par stykker, så er I i gang.
Vi har flere gange haft medlemmer fra den anden side af den interne toldmur med i Rømersgade, og der er flere fra denne side, som har været i Hedensted og Skjern. Med den tradition der er for at rejse frem og tilbage mellem Tjæreborg og alle mulige steder i hele verden, skulle det da være sært, om du ikke kunne trække en håndfuld trædrejere den anden vej.
Hvis du ikke lige synes, at din bænk og dine værktøjer er noget særligt, at vise frem, så tager du fejl. Snakken på møderne om teknik kan gå lige godt på en billig som på en dyr bænk, og folk tager meget gerne deres egne værktøjer med, så andre kan prøve at arbejde med dem, man kan snakke om slibning og drejeteknik osv.
Har du ikke så meget plads i dit værksted, så sæt en begrænsning på antallet første gang. Måske en af deltagerne melder sig som vært til næste møde, fordi han har bedre plads i sit.